Ungarn i dag

Globale Seniorers Europagruppe inviterer til åbent medlemsmøde:

Ungarn mellem EU-pres, leder-loyalitet og national historiefortælling
Med oplæg og diskussion ved Krisztina Vas Nørbæk

TID: Mandag 30. september kl 13:00-15:00
STED: FIC og Globale Seniorer, Ramsingsvej 30, 2500 Valby

Der er adgang til mødelokalet via indgangen midt for facaden ud mod Ramsingsvej, hvor der er skiltet med både FIC og Globale Seniorer. Ring på klokken til FIC og vent tålmodigt – så kommer du gennem nåleøjet!

Tilmelding
Alle Globale Seniorer er velkomne til mødet, tilmelding pr. mail til Nina Ellinger senest den 28. september.
Ole Aabenhus fra Europagruppen er ansvarlig for mødet.

Om mødets emne og oplægsholder
Krisztina Vas Nørbæk er Ungarn-skribent for Øst- og Centraleuropa-magasinet rØST , hvor hun skriver løbende om ungarske forhold, herunder regeringslederen Viktor Orban og hans forestillinger om et illiberalt demokrati, og om den offentlige debat i Ungarn. Krisztina besøger Ungarn kort før mødet og vil fortælle om den seneste udvikling, om forsøget på at genoplive historien og om, hvordan den ungarske befolkning ser på den løbende kritik fra EU-toppen i Bruxelles..

 

Viktor Orbán, prime minister of Hungary, told the crowd “We won’t be a colony” as part of his 27-minute speech at Kossuth Square outside the parliament building on the 15th of march 2012. He was often interrupted by cheers. “Hungarians won’t live according to the commands of foreign powers, they wont give up their independence or their freedom”. Foto: Derzsi Elekes Andor (CC BY-SA 3.0)