Formidling af Verdensmålene


senest opdateret 16-02-2019

Formidlingsgruppen er en arbejdsgruppe indenfor verdensmålsgruppens tema. Det er en gruppe for de medlemmer der interesser sig for formidling både skriftligt, mundtlig og billedligt. Gruppen har forskellige konkrete arbejdsopgaver:

Udstilling om verdensmålene
Vi har udviklet en stor plakatudstilling om de 17 verdensmål. Udstillingen er udviklet oktober 2017 . Den lånes gratis ud, men transporten skal dækkes af udstiller. Udstillingen har pt været i Helsingør, 3 forskellige steder på Bornholm og 4 forskellige steder i Odense og omegn. Til udstillingen er udvikler 4 arbejdsark, til henholdsvis 4. kl. til gymnasiet samt faktaark om verdensmålenes implementering specielt i Danmark samt en quiz. Vi har planer om en opdatering af udstillingen for at holde fokus på opfølgningen i Danmark.
Vi kontakter pt kommunerne omkring København for at få udstillingen ud flere steder.

Foredrag om verdensmålene
Vi har samlet og afholdt en serie af foredrag om verdensmålene, som vi også tilbyder gratis til diverse målgrupper. Foredragene omfatter dels introduktion til såvel voksne som børnegrupper om verdensmålene generelt samt om specifikke vinkler på målene fx  i relation til ældre, køn, ulighed, klima, energi, demokrati, menneskerettigheder, byudvikling, bæredygtighed, landbrug og sikkerhed, det antropocæne og befolkningsstigningen

Vi har ideer om andre aktiviteter og udvikler løbende udadvendt oplysning om verdensmålene.
Vi er altid interesseret i medlemmer som vil bidrage aktivt med viden, erfaringer og engagement.
Kontaktperson er Ellen Farr ef@globalskole.dk eller mobil 21446053.

Ellen Farr