af Maria Justiniano

Jeg mødtes i januar i år i Athen, Grækenland med direktøren for organisationen 50+ Hellas, Myrto-Maria Ranga, for at udveksle erfaringer og synspunkter på ældres udfordringer i dag. Hun fortalte mig på mødet om baggrunden for organisationen og dens aktiviteter, og det er dele af indholdet fra den samtale jeg gengiver her.

“Hellas 50+” er en græsk organisation for ældre mennesker.
Det er en lobby organisation for ældre med ca. 2000 medlemmer. Den blev startet i 2008 af en gruppe ildsjæle, der ikke synes at ældre har en stemme i den offentlige debat.

 
50+ Hellas har gennemført et stort projekt om digitalisering med støtte fra det græske teleselskab COSMOTE. Formålet var at lave kurser for ældre i brug af iPads. Som i Danmark bliver kontakten i Grækenland mellem borgere og det offentlige digitaliseret i stort omfang. Det stiller mange ældre mennesker dårligt idet de hverken har råd eller evner til at komme med på vognen. Projektet nåede ud til 10.000 ældre på 5 learning centres i Grækenland.

De har endvidere fået midler gennem EU til et Erasmus + projekt ved navn 4F. Projektet har de lavet i samarbejde med en række kommuner, hvor ældre tilbydes aktiviteter og oplysning om blandt andet motion og kost.

Myrto-Maria udtaler, at Ageisme (aldersdiskrimination) er meget udtalt i Grækenland. De ældre er fanget i ” bedsteforældre spiralen”. Vuggestuer, dagpleje og børnehaver er utilstrækkelige og dyre og siden krisen i 2008 forventes bedsteforældre at være børnepassere på fuld tid. De har derfor dårlig tid til at engagere sig i andre aktiviteter og bliver derfor ikke betragtet som en ressource, men fastholdt i rollen som bedsteforældre uden andre interesser.

50+ Hellas imødegår ageisme ved at engagere ældre i forskellige aktiviteter, og derved rokke ved det traditionelle billede af ældre.

Maria Justiniano
Publiceret 9. februar 2019