af Povl Anker Andersen, Globale Seniorer

Europarådet bør lægge massivt pres på Tyrkiet for at stoppe aggressionen mod de kurdiske områder i Syrien, skriver Povl Anker i dette synspunkt som kommentar til den aktuelle politiske udvikling i regionen

Angrebet fra Tyrkisk side var ventet. Erdogan-regimet har bevæget sig stadig længere væk fra den demokratiske vej. Siden det mislykkede kupforsøg i 2016 har omfattende fængslinger – blandt andet af lovligt valgte parlamentsmedlemmer fra HDP – tegnet regimets forhold til den demokratiske opposition og ikke mindst til de tyrkiske kurdere.

Mange europæiske parlamenter har protesteret over de fængslinger og de udrensninger indenfor domstole og undervisningsinstitutioner, som fulgte i perioden efter kupforsøget. Blandt andet har det danske folketing fordømt fængslingerne af parlamentsmedlemmer. Indtil videre har de svage protester dog ikke anfægtet Erdogan og EU’s hovedfokus i forhold til Tyrkiet har været at aftale sig frem til en begrænsning af flygtningestrømmen til Europa.

Erdogan har nu set og udnyttet et relativt magttomrum i regionen til at iværksætte “kampagne olivengren” hvor både tyrkisk luftvåben og landtropper er sat ind mod de kurdiske områder i det nordlige Syrien, mod den kurdiske YPG milits. Fredssymbolet olivengrenen er taget som gidsel i en angrebskrig.

Desværre er en amerikanske reaktion på provokationen udeblevet. YPG den kurdiske milits har været tætte allierede til USA i kampen mod IS og har været en vigtig brik i den militære balance i området til støtte for Natos interesser. Europa skylder YPG både anerkendelse og støtte for denne indsats, men de tidligere allierede vender nu militsen ryggen.

 
 
Efter de oplysninger, der har været fremme i medierne blev USA konsulteret inden kampagnen og der har også været kontakt mellem Amerikas og Ruslands udenrigsministre. USA har således de facto accepteret den tyrkiske aggression.
Trump-doktrinen “America First” er katastrofal fordi det tillader at Rusland og Assad-regimet alene dikterer udgangen på den årelange krig i Syrien.

Europas rolle
Tilbage er der Europa. Hvad gør vi?
Ironisk nok falder Tyrkiets angreb på Afrin tidsmæssigt sammen med den tale som den danske statsminister holdt den 24. januar i Europarådet, hvor Tyrkiet som bekendt også er medlem. Her kaldte Lars Løkke reformen af de europæiske menneskerettigheder for den vigtigste opgave under Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité og tilføjede forklarende, at han ikke ønsker at svække konventionen, men at afbalancere den!

Placeringen af dette punkt som det væsentligste europæiske spørgsmål under Danmarks formandskab er helt ude af proportion i en situation, hvor de totalitære kræfter vinder frem i mange dele af Europa. Lars Løkke forveksler indenrigs- og udenrigspolitik, og så på en dag, hvor Tyrkiet få dage i forvejen har indledt bombardementerne i Nordsyrien.

Heldigvis ser andre anderledes på Europas opgaver lige nu og debatten i Europarådet den 24. januar afspejlede heldigvis den alvorlige situation i det nordlige Syrien. (Følg dette link til referat af debatten)
Jeg mener at Danmark, gennem vores formandskab i Europarådets Ministerkomité bør arbejde for at rådet lægger maksimalt politisk pres på Tyrkiet for at stoppe bombardementerne og aggressionen mod de kurdiske områder. Den mening kan man tilkendegive ved at slutte op om de danske kurdiske organisationers demonstration den 27. januar.

Publiceret den 26. januar 2018