Statsborgerskab i nationalt og internationalt perspektiv
Globale Seniorers Folke- og Menneskeretsgruppe inviterer til åbent medlemsmøde med oplæg af
Eva Ersbøll
Eva Ersbøll, ph.d., seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, giver en orientering om det moderne statsborgerskabs betydning, såvel nationalt som internationalt. Eva Ersbøll vil sætte hele dette emne i perspektiv bl.a. ved også at kaste lys over statsborgerrettens (indfødsrettens) udvikling i Danmark og drøfte den aktuelle danske statsborgerskabspolitik (se mere neden for).
Tid: Torsdag den 26. august 2021, kl. 14:00 -16:00
Sted: HB mødelokalet i Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby.
Der er adgang til mødelokalet gennem Serviceforbundets reception.
Tilmelding
Alle medlemmer af Globale Seniorer er velkomne til mødet, men vi beder jer om skriftlig tilmelding pr. mail til Nina Wernberg nina@privat.dk senest den 23. august.
Præsentation af mødets emne
Folkeretligt er statsborgerskabet udtryk for individets tilknytning til en stat. Forfatteren Hannah Arendt betragtede statsborgerskabet som ’retten til at have rettigheder’. FNs verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948 fastslår enhvers ret til et statsborgerskab. Men staterne har været utilbøjelige til at afgive kompetence på dette for deres suverænitet så følsomme område, så hverken den europæiske menneskerettighedskonvention (herefter: EMRK) fra 1950 eller FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 indeholder en generel bestemmelse..
FN har dog vedvarende haft som mål at afskaffe statsløshed. Det kom til udtryk i 1961-konventionen om begrænsning af statsløshed (den såkaldte statsløsekonvention) og i 1966-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder artikel 24, stk. 3, om ethvert barns ret til at erhverve et statsborgerskab. Også børnekonventionen sikrer i artikel 7 barnets ret til et statsborgerskab, og det sker i sammenhæng med beskyttelsen af barnets ret til at blive registreret ved fødslen og få et navn.
Statsborgerskabet ses således som en del af en persons sociale identitet, hvilket også er anerkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en række nyere domme. Deri lægges til grund, at vilkårlige eller diskriminerende afgørelser om statsborgerskab kan rejse spørgsmål efter EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatlivet. For så vidt kan EMRK nu siges at beskytte retten til et statsborgerskab.
Statsborgerskab i EUs medlemsstater medfører efter Maastricht-traktaten også unionsborgerskab og unionsborgerrettigheder, bl.a. retten til fri bevægelighed og ophold på hele Unionens område. Unionsborgerskabet gør det således lettere at rejse og ikke bare i EU, men i hele verden. Dette har givet statsborgerskab i EU en øget betydning.
Mange lande har imidlertid i det nye årtusind strammet kravene til statsborgerskab, der ikke længere ses som et middel til integration, men som en præmie for fuldendt integration. Samtidig har flere og flere lande lovgivet om fratagelse af statsborgerskab i tilfælde af illoyal optræden over for over for staterne – især ved lovgivning rettet mod såkaldte fremmedkrigere.
Udviklingen rejser en række spørgsmål om bl.a. kravene til erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab, rettigheder for efterkommere, ret til dobbelt statsborgerskab og effektiv beskyttelse mod statsløshed. Hertil føjer sig spørgsmål om statsborgerskabets betydning for demokratiet, statsborgerskabets rolle i terrorbekæmpelsen og ’salg af statsborgerskab’, som i realiteten drejer sig om salg af unionsborgerskab.