Postkort


senest opdateret 15-05-2019

Postkort fra medlemmerne

Vi opfordrer alle medlemmer til at sende os et “postkort”, når I er ude i en international mission. Postkortene kan være med til at vise vores omverden, hvad en Global Senior laver, og hvor bredt et opgavefelt vi samlet dækker. Send et par linjer og en billedfil til vores emailadresse, og postkortet vil hurtigst muligt blive lagt på.

Modtagne postkort herunder
I kronologisk rækkefølge med de nyeste først:
x


Man kunne fristes til at tro at ikonen på Etnografisk Museum i Krakow afbilleder globale seniorer, der sender postkort hjem fra Krakow! Men faktisk er folk ved at sende deres bønner og ønsker op til Jesus og Skt. Joseph i det høje. Det kunne se ud som om nogle af deres ønsker er blevet bevilliget med tilhørende underskrift!

En rejse der har åbnet døre til nye lande, nye mennesker og ny viden

Kære Globale Seniorer
Turen til Krakow var meget spændende, meget hyggelig og fremfor alt meget lærerig for os alle! Vi fik en fin indføring i Polens utrolig komplicerede historie og et godt indtryk af nogle af de fantastiske fremskridt der er sket efter Polen i 1989 atter endelig blev et frit og selvstændigt demokratisk land. Folk sagde gentagne gange at den anden verdenskrig i Polen varede i hele 50 år- nemlig fra 1939-1989. Så demokratiet er meget ungt og der er meget folk skal lære om politiske systemer og fremfor alt processer. Det polakkerne er rigtige gode til er at demonstrere når de bliver ophidset over noget. Vist kan vi med god grund være bekymrede over den siddende regering. Men mange polakker er ligeså bekymrede. Så mon ikke der kommer forandringer efter det kommende parlamentsvalg i Polen.

På knapt en uge fik vi naturligvis ikke besvaret en brøkdel af alle de spørgsmål der dukkede op i vores hoveder. Hver gang vi fik svar på et spørgsmål dukkede et nyt straks op. Og det er kun godt, for det allervigtigste vi kan opnå på en studierejser er at blive rigtig nysgerrige så vi selv graver videre, læser mere og kommer tilbage for at blive lidt klogere. At rejse på den gode måde er at skabe døre til nye lande, nye mennesker og få ny viden – ikke bare om andre men også om sig selv.

Alle disse ting fik vi oplevet i Polen i godt selskab med andre nysgerrige globale seniorer – og det er ikke småting!

Bedste hilsener til jer alle – Nina Ellinger
23. maj 2019

til top


Om at slå et brød op – en historie fra det virkelige liv

Kære Globale Seniorer
Vores mange gode oplevelser i Polen skyldtes først og fremmest Tomasz, som er en gammel ven af Polen-gruppens koordinator. Han var et levende, engageret og entusiastisk menneske, der inviterede hele gruppen på besøg i sin virksomhed i udkanten af Krakow hvor han fortalte os om sit liv og arbejde:

 
Bagermaskiner – ved et tilfælde

Tomasz:
Firmaet GETH forhandler og servicerer professionelle bageovne og maskiner fra Tyskland. Det er grundlagt og drives af min makker Adam og mig. Egentlig blev jeg uddannet på Krakow Universitet i økonomi, og havde som nyuddannet fundet mig et godt job indenfor mit fagområde i et stort firma i Krakow.
 
Min kone og jeg blev inviteret til et bryllup i Tyskland af en god veninde som min kone havde mødt i sin studietid. Ved bryllupsfesten sad jeg ved siden af en flink ældre tysker. Han var meget imødekommende og inviterede os på besøg dagen efter. Det viste sig at han var bager og meget ivrig efter at sælge mig en lille fuldautomatisk bagemaskine, der kunne lave Kaiser boller til en fantastisk god pris. Kun 1.000 USD! For mig var det en enorm sum penge – desuden var jeg overhovedet ikke interesseret i bagning, men han pressede på så jeg endte med at betale 1.000 USD for maskinen, som blev lastet ind i bagagerummet på vores lille bil. Da vi kom hjem spekulerede jeg som en gal på hvordan jeg kunne komme af med maskinen og få mine 1.000 USD tilbage. Jeg ringede til en tilfældig bager op og tilbød ham maskinen. Efter at have hørt mig forklare hvad det var for en maskine slog han omgående til. Indenfor en time havde han afhentet maskinen og betalt de 1.000 USD uden overhovedet at prutte om prisen. Han betalte præcis det samme beløb som jeg havde betalt – og var henrykt! Efter få dage havde hans bageri en produktion på 12.000 Kaiser boller om dagen! Jeg havde ganske vist ikke tjent på handelen, men den satte mine tanker i gang. Jeg grublede ude i min garage. Så inviterede jeg Adam, min nabo og gode ven over for at snakke om nogle skøre nye ideer jeg havde fået …

Adam:
Under den kommunistiske regering havde vi store statslige bagerier der producerede brød til alle. Efter 1989 (da Polen endelig blev et frit land igen) begyndte nye små bagerier at dukke op. Der var ikke mange udlærte bagere tilbage men behovet for brød var til gengæld stort. Vi besluttede os for at spørge de nye bagermestre om hvilke slags maskiner de havde behov for. Men polakkerne havde ikke mange penge – og de store tyske maskiner og ovne var dyre. I stedet besluttede vi os for at købe brugte maskiner og ovne for selv at renovere dem hjemme i garagen. Efter noget tid fik vi vores nyrenoverede bageovne til at fungere. Men hvad nu?

Tomasz:
Det er ikke nok at en ovn virker, det er heller ikke nok at vi snakker om alt det gode brød man kan bage. Vi må kunne bevise hvor gode brød vi kan bage i vores ovne. Men vi havde aldrig prøvet at bage før! Vi eksperimenterede med en dej lavet på mel og vand som vi havde set den gamle bager gøre i Tyskland. Men lige meget hvordan vi gjorde kunne vi ikke lave en god dej. Til sidst måtte vi hente min gamle tyske bagerven til Polen. Han var blevet 70 år og netop gået på pension. 1500 km måtte vi køre hver vej – så han kunne vise os hvordan man bager ordentligt brød. ”Har I da ikke hørt om gær eller salt?” sagde han hovedrystende og beordrede os til at fjerne dejen og rense maskinerne så vi kunne starte forfra.

Rygtet bredte sig om de to tosser, der stod og reparerede gamle brødovne i deres fritid. Vi fik solgt de gamle ovne og hentede flere i Tyskland. Til sidst kom forskellige repræsentanter for de store tyske producenter hen og besøgte vores garage for at tilbyde os at forhandle deres nye produkter. Tyskerne er nemlig eksperter i maskiner til bage- og kødindustrien. Vi valgte kun firmaer med topkvalitet og derefter lærte vi at vedligeholde og servicere dem. Den service man giver de professionelle bagere skal være superhurtig og supergod, for et bageri har ikke råd til at lade sin daglige produktion af brød gå i stå. Endelig kunne vi begge sige vores jobs op og grundlægge vores firma GETH.

Vi har arbejdet hårdt undervejs. Vi er ikke noget kæmpe firma, men vi har trofaste kunder, derved at vi leverer den bedste kvalitet. I dag er der 75 ansatte hvoraf 50 arbejder med slag og servicering, men 25 er beskæftiget med produktion af specielt bagværk, som vi sælger for gode penge rundt omkring i Krakow. Vi vil ikke konkurrere med vores kunder, men demonstrere vores kunnen. Vi leverer maskiner og service til hele Polen og samarbejder også med firmaer i andre lande. Firmaet lever ikke kun maskiner og installation, men også komplette turnkey projekter.

Tomasz søn:
Jeg læste politik og internationale forhold, men fik brug for at prøve noget rigtig arbejde. Først fik jeg arbejde i Mediamark, som min fars gode ven var leder af. Efter jeg blev færdig på universitetet fik jeg job i GETH hvor jeg nu har arbejdet i 7 år i alle mulige funktioner. Adams to børn arbejder også i firmaet. Kun min søster laver noget helt andet. Hun studerer på et universitet i Tyskland.

Tomasz fortsætter:
I dag er økonomien i Polen i stærk vækst. Fødevare produktion er meget vigtig del af Polens eksport. I dag Polen er en af verdens største eksportører af frossent brød og halvfabrikata! De færreste bagerier er mere end 2 generationer gamle. I det kommunistiske Polen havde man stats-bagerier, så man har ikke familietraditioner indenfor bager faget. Vi vil gerne bidrage til at videreuddanne gode bagere og tager imod udenlandske studerende. Vi vil også gerne i kontakt med unge i udviklingslande så de kan lære at bage og etablere bagerier i deres lokalområder.

Afslutningsvis spørger vi ind til arbejdsforhold på fabrikken og får vi at der er 10 kvinder og 65 mænd ansatte. Fabrikken har allerede eksisteret så længe at 3 medarbejdere er gået på pension. Da de fratrådte fik de 3 måneders løn med og vil fremover få pension som de løbende har indbetalt til. Ansatte med en månedsløn på 6.000 polske zloty (ca. 10.400 DKKK) får udbetalt 4.300 zloty. De resterende 1.700 går til skat, sygeforsikring og pensionsbidrag der administreres af staten. Under den 2-årige barselsorlov får kvinder 80% af deres normale løn. I barselsperioden får virksomheden skattereduktion. Men ingen af de ansatte er organiseret i fagforeninger. ”Det har vi kun haft dårlige erfaringer med”, siger Tomasz. Til sidst blev vi vist rundt på fabrikken inden vi mætte, glade og velinformerede drog hjem til hotellet.

Nina Ellinger og Viggo Brun
19. maj 2019

til top


Om at etablere liv hvor døden herskede

Kære Globale Seniorer

Det jødiske kultur center i Krakow. Foto: Birczanin [Public domain], via Wikimedia Commons
 

Tæt på Krakow ligger Auswitz-Birkenau hvor over 1.2 mio jøder blev myrdet. For de fleste er et besøg til disse udryddelseslejre obligatorisk, men Polensgruppen valgte at besøge det jødiske kulturhus, JCC (Jewish Community Center) i vores fællesprogram – og det blev en positiv oplevelse.
Da vi ankom til centret bemærkede vi, at der ikke stod bevæbnede vagter foran centret. Døren stod på vid gab, så vi kunne gå lige ind. Direktør Jonathan Ornstein gav os en introduktion til centret i Krakow – og til jødernes liv i Polen i dag. Et oplæg der ganske vist tog udgangspunkt i Polen for 70 år siden men fokuserede på genetablering af jødiske samfund i Polen i dag.

Det var tankevækkende at høre om en helt anden side af Polen – nemlig et Polen der i dag er langt mere positiv og inkluderende overfor den jødiske befolkning end de fleste omkringliggende nabolande inklusive Danmark! I dag føler jøder sig velkomne og beskyttede i Krakow. Formålet med JCC er ikke at fokusere på død og udryddelse. Formålet er tværtimod at hjælpe efterkommere af de polske jøder med at genetablere deres jødisk liv et sted hvor så mange jøder er blevet myrdet.

Jøder beder i synagogen på Yom Kippur, soningens dag. Maurycy Gottlieb [Public domain], via Wikimedia Commons

Inden 1939 havde der levet jøder i Polen i over 1000 år. I 1939 udgjorde de 3,5 mio jøder eller 10 % af den polske befolkning. I Krakow udgjorde jøder 25% af befolkningen. I Warshawa hele 33%! Langt største delen af middelklassen var veluddannede jøder. Fx var 40% af lægerne jøder! I alt 90 % af de polske jøder blev myrdet under krigen.

”I Polen varede den anden verdenskrig 50 år – fra 1939-1989”
De fleste jøder der overlevede krigen valgte at emigrere. Kun et lille fåtal valgte at blive boende. Men det kommunistiske regering ønskede ikke jøder velkomne I 1968 kørte regering et nationalistisk program der ”tillod” de resterende jøder at rejse ud af landet. Mange jøder udvandrede, bl.a. til Skandinavien. De sidste jøder der alligevel forblev i Polen valgte at leve som var de del af den katolske polske befolkning. De gik i kirke, spise svinekød og ændrede stavemåderne i deres navne. De lod ikke drengebørnene blive omskåret og overlevede ved at skjule deres jødiske identitet selv overfor deres egne familiemedlemmer og nærmeste venner. 3.5 mio jøder var næsten sporløst forsvundet i Polen. Auschwitz og Birkenau stod tilbage som nazismens skamstøtter. I 1989 blev Polen et frit land igen og Polen begyndte at ændre sig – ikke bare for polakker men også for jøder.

Steven Spielbergs film ”Schindlers list” fra 1993 satte fokus på jøderne i Krakow. I det frie Polen opstod der en stærk interesse for jødisk kultur og sprog, der blev oprettet jødiske studier på universitetet og en jødisk kulturfestival blev etableret –alt sammen på initiativ af ikke–jøder. Efterhånden begyndte jøderne at dukke op igen.

Siden 1990érne er Polen blevet et samfund der er inkluderende og accepterende. Krakows Kaimierz kvarter – er det største og mest velbarede jødiske kvarter der findes i verden, fordi Krakow aldrig blev bombet under krigen. I 2002 besøgte Prins Charles Krakow og mødte der 60 jøder, der havde overlevet Holocaust. Jødiske Nødhjælp i England og USA sikrede fondsmidler nok til at etablere centret der stod færdig bygget i 2008

De syv synagoger i Kaimierz er nu givet tilbage til de jødiske trossamfund og der er 750 jødiske medlemmer af centret. Folk der havde fortrængt – eller aldrig har vidst at de var jøder – er begyndt at dukke frem med deres personlige historier om hvordan de og deres familie overlevede ved at fornægte eller fortie deres identitet.

Identitet?
Hvordan bestemmes den jødisk identitet? JCC bruger den definition, som nazisterne anvendte (Nürenberg lovene, anvendes og som også anvendes i Israels “Law of return”: Hvis en af dine bedsteforældre er jøde, er du jøde. Dermed er der ca. 100.000 jøder i Polen. Der er i dag over 2000 jøder i Krakow, men kun 30 er ortodokse. Centret ligger ved siden af en reformeret synagoge men der afholdes både reformerte og ortodokse sabbatter. 70 frivillige ikke-jødiske polakker er tilknyttet JCC som frivillige og der modtages 125.000 besøgende hvert år!
Jonathan Ornstein pointerede til sidst at centret ikke kun arbejder for at styrke det jødiske samfund, centret samarbejder også med kristne og muslimske grupper når de alle kører ud i Krakow for uddele suppe til de hjemløse hver måned.

Nina Ellinger
15. maj 2019

til top


Fra et besøg på museet for moderne kunst i Krakow


Torsdag den 9. maj besøgte vi museet for moderne kunst i Krakow. Det er fra 2010 og det eneste museum i byen som er bygget efter 2. Verdenskrig. Der var en smuk og original udstilling om kunst i naturen eller omvendt.

Bagefter blev vi bænket og fik lov at snakke en timestid med 5 unge kvinder alle ansat på museet. De var allesammen vældig engagerede i jobbet og arbejdede givetvis alt for meget i forhold til lønnen – flextid hedder det jo. Ingen af dem havde fået tid til at få børn. Regeringen lover ellers 500 Sloty pr måned pr barn og 2 års barselsorlov. 50 % af de polske kvinder er såkaldt hjemmegående. Mest på landet og mest de ældre selvfølgelig. Og sådan vil den nuværende regering måske helst have der. Desuden vil den også gerne have højere fødselsrate end den nuværende 1,2.

De unge kvinder var kritiske mod ordningen og sagde iøvrigt at det var skandaløst som de gamle bliver behandlet. Dårlig pension, men ikke til alle, og stigende priser.

Nina Ellinger og Ida-Elisabeth Andersen
12. maj 2019

Foto Finn Hansson. Øverst: “Romance”, nederst: Skulptur af linedanser, som balancerer mellem trækkablerne på broen over Wisła i Krakow.


 

til top


Intet nyt fra Swaziland – og så alligevel!

Jeg sidder i Swaziland, for ca. 15. gang i 6 år, så det føles nærmest som arbejde, hvor det er de samme opgaver man sidder med år efter år. Og så alligevel – når man kigger lidt tilbage, så er der hele tiden udviklinger og resultater.

Møder er møder, men pauser er til sang og dans. Foto: Peter Lyngse


Jeg er udsendt af Socialdemokratiet for at støtte udviklingen af vort søsterparti, SWADEPA, Swazi Democratic Party. Vi skal opbygge et parti fra bunden, og kæmpe for at erstatte den enevældige konge med demokrati i dette lille land, hvor det store flertal af befolkningen er uhyggeligt fattige, mens en lille overklasse lever i luksus.

Det er det lange seje træk, derfor følelsen af at der ikke sker noget. Men det gør der alligevel når man tænker efter!Jeg sidder i dag med 50 bestyrelsesmedlemmer fra 29 partiforeninger som skal uddannes i/debattere hvordan man rekrutterer og modtager nye medlemmer, politiske studiekredse i de enkelte partiforeninger og gennemførelse af lokale og nationale kampagner. De foregåede dage har vi gennemført tilsvarende seminarer for SWADEPAS skyggeregering og de der underviser i partiets organisationshåndbog.

Så hvad er der sket: Først og fremmest kommer der år for år langt flere aktivister, og de får stadig mere erfaring. Så opgaven for de danske udsendtes skifter lige så stille fra undervisning til facilitering og erfaringsudveksling.

En væsentlig ny politisk udvikling er at SWADEPA, i tæt parløb med den amerikanske ambassade, har presset regimet til at indføre demonstrationsfrihed. Så nu er der for første gang siden 1973 politiske møder og demonstrationer rundt i landet uden indgreb fra politiet. En anden vigtig synsvinkel for SWADEPA er, at diktaturer typisk falder pludseligt og ret uventet. Her er det helt afgørende, at der er en stærk og velorganiseret politisk bevægelse, så den ene diktator ikke blot erstattes af den næste.

Så selv om det føles som om regimet igen og igen bare undertrykker os, så er der mange gode grunde til at fortsætte med at organisere og agitere. Og når man oplever hvor meget vor deltagelse betyder for alle disse dedikerede aktivister, så giver det lidt ekstra energi til at fortsætte.
Heldigvis er jeg afsted med et par rigtig gode folk, som både leverer godt arbejde og har lyst til at slappe af med lidt god mad og drikke om aftenen, mens vi forbereder næste dag.

Peter Lyngse
11. maj 2019

til top


På udflugt til et plejehjem nær Bishkek

Kære Globale Seniorer
Vi skulle egentlig have undervist vores studerende i engelsk men dekanen sagde allerede i mandags at undervisningen var aflyst fordi der var mange studerende der tog hjem på besøg i anledning Victory Day* torsdag og de kommende fridage. I stedet havde han arrangeret et besøg på et plejehjem.

Stafetløber med kurs mod næste ballon


Vi mødte så op på universitetet i dag onsdag kl. 9 og skulle køres i minibus til plejehjemmet. Dekanen var forhindret så vi fik en afdelingsbestyrer med i stedet. Han kan heller ikke engelsk, ligesom dekanen, men til gengæld havde han sørget for en studerende til at tolke. Hun var meget dygtig til engelsk, har boet et år i USA, og samtidig rigtig sød.

Plejehjemmet ligger 40 km fra Bishkek, så turen gik ad hullede veje, gennem meget flotte landskaber hvor der var dyreflokke med ridende hyrder, selv om vi er meget tæt på hovedstaden. Vi fik at vide at der kom en fra ministeriet og at der var fest på plejehjemmet i anledning af Victory Day. Det viste sig at være selve ministeren der kom og jeg tror vi var det internationale indslag der skulle kaste glans over begivenheden.

Der lægges arm

Vi ankom til plejehjemmet, det er en gammel sovjetbygning i beton, med plads til 500 beboere. Der bor lidt over 300 lige og det er ikke kun ældre der bor på hjemmet. Der er mange andre handicaps som demens, alzheimer, fysisk handicappede og jeg synes også jeg så psykisk handicappede.
Vi blev vist rundt og så nogle værelser, fællers lokaler, psyioterapilokaler, køkken og spisesal. Det er selvfølgelig ikke vores standard, men det virkede ordenligt, der var en god stemning, beboerne så glade ud og ville gerne vise deres værelser frem og svare på spørgsmål.

Dagens højdepunkt var konkurrencen mellem 3 hold bestående af beboere og personale. Det foregik udenfor i dejligt solskin. Vi fik pladser lige bag ministeren. Alle var klar men der gik vel halvanden time inden ministeren kom og konkurrencen gik i gang. Der blev konkurreret i sækkeløb, stafet hvor deltagerne skulle knalde en ballon med en nål. De mere eksotiske konkurrencer var armlægning, både for mænd og kvinder, tovtrækning og kørestolsrace på en meget ujævn bane. Ind i mellem var der et kvindekor, klædt i militæruniformer der optrådte. Der var også flere af beboerne der sang solo og enkelte dansede. Til sidst blev der delt diplomer og præmier ud af ministeren og alle blev fotograferet med ham.

Til allersidst blev der taget et fællesfoto hvor vi også skulle med på og så gik turen tilbage til Bishkek ad samme flotte rute med udkig til sneklædte bjerge i horisonten.

Det var et dejligt besøg.

Poul Hansen
10. maj 2019

*) På Victory Day fejres mindet om Nazi-Tysklands kapitulation i 1945. Mindedagen blev indstiftet i de 15 Sovjetrepublikker umiddelbart efter underskriftsceremonien i Berlin natten efter den 8. maj 1945. Mindedagen holdes derfor den 9. maj, som efter 1965 også er blevet en fridag (Red. kilde: Wikipedia).

til top


Tomasz har meget at sige om kirken
– både godt og skidt!

Kære Globale Seniorer
Vores Polen-gruppe, anført af Nina Nørgaard, har haft to spændende dage i Krakow med diverse møder, samt vandringer – og restaurantbesøg – i Krakows utrolig charmerende gamle bydel hvor vi bor. En central person har været Tomasz – Ninas gamle ven og medarrangør af vores program. Vi har hørt ham fortælle om mange forskellige emner, men en ting som optog ham meget var den katolske kirke. Tomasz er selv katolik naturligvis, – praktiserende, men ikke fanatisk på nogen måde. Han er gift, har to voksne børn og er nu blevet forretningsmand, går regelmæssig til messe og deltager i kirkens sociale liv. Han har mange gode ting at sige om kirken, men er også kritisk.

Han påpeger at Polen er et meget katolsk land, og at polakkerne naturligvis var stolte da en af deres landsmænd blev udpeget til pave under navnet John Paul II.
 
 
For Tomasz er præstegerningen et kald – og et valg for livet. Men nu har materialismen invaderet kirken – ligesom alle andre dele af samfundet. Mange præster fokuserer på biler og konsum. Præstegerningen er – for mange – blevet en profession med faste arbejdstider, god månedsløn og en pension – et ni-til-fire job. Desuden er der problemer med de mange præster der har forgrebet sig på børn og kvinder i lang tid uden den katolske kirke greb ind. Deres kriminelle adfærd har ikke haft konsekvenser. De er højst blevet forflyttet til steder hvor de har fortsat deres forkastelige adfærd. Til trods for disse problemer findes der fremdeles mange gode præster og biskopper, så helhedsbilledet er fremdeles positivt. Og kirkens sociale engagement er omfattende og meget prisværdig.

Dog har han en grundlæggende kritik af en række af kirkens konservative holdninger til bl.a. abort og at kvinder bør blive hjemme og passe børn. Men det som irriterer Tomasz og hans venner mest er kirkens involvering i politik. Socialt engagement er ok, men blande sig i politik – det må kirken ikke!

Viggo Brun
9. maj 2019

til top


Europagruppens første dage i Krakow

Udsigt over Wawel højen i Krakow gamle bydel. Foto: RaNo [CC BY-SA 4.0], via Wikimedia Commons]


Kære Globale Seniorer
Europagruppen er i Krakow. Efter ankomsten og en fin, polsk aftensmad med specialiteter som bigos (surkål, pølse, flæsk, kylling) var vi forberedte til næste dags aktiviteter.

Mandag havde vi en Informativ dag, først et møde i Nordic House af Janusz Kahl med en præsentation af Polen, historie og statistik samt en video om Polens historie, alt ialt fik vi et godt udgangspunkt for de kommende møder. Efter en fin frokost var der planlagt et møde med Tomasz Guderski, en af Ninas kontakter, og flere af hans venner. Det var en spændende eftermiddag med samtaler med yngre folk, der havde brugt muligheden for efter 89 at være innovative og udvikle egne virksomheder.

Det gav spændende diskussioner, men et af de spørgsmål, vi havde tilbage var, hvorfor de mente, at kirken som sådan stadig var en afgørende moralsk kraft i dagens Polen. Men på den side var yngre polakker mindre tilknyttede til den traditionelle stærke kirke i Polen, og det gav håb for det demokratiske Polen.

Vibe Jakobsen og Finn Hansson
8. maj 2019

til top


Vores oplevelser 1. maj i Samarkand

Foto: Kirsten Egsgaard

Kære Globale Seniorer
Et postkort om vores oplevelser 1. Maj i Samarkand. Efter at have forhørt os blandt flere usbekere fandt vi ud af, at den nationale kampdag er erstattet med en springvands fest. Vi mødte kvinder på udflugt fra Bukara. Et stort drenge orkester der spillede rytmisk musik på en stor offentlig plads med en drone svævende over hovederne. Vi så arbejdere der fra et stillads restaurerede på moskeen. Børn på studietur med lærerinden. Brudepar fotograferet under den første hersker efter Sovjets fald. Men ingen røde faner. I stedet mødte vi utrolig mange venlige voksne og et utal af børn. Børnene var frimodige og ville og turde tale engelsk, og endda spille fodbold med os Globale.

Kirsten Egsgaard
7. maj 2019

til top


 

Litauerne kræver mere i pension

Et hurtigt håndtryk med ministeren ved starten af konferencen. Han modtog senere et krav om at afsætte mere i statsbudgettet til pensioner. Foto: PAA

Kære Globale Seniorer
Jeg deltog fra 2. til 4. maj i EURAG’s (European Federation of Older Persons) konference i Vilnius i Litauen. Invitationen var en gentjeneste for det indlæg om FN’s verdensmål jeg holdt sidste år på EURAGS konference i København. Konferencen i år havde titlen ”Hvordan modvirker vi social eksklusion af ældre i dagens samfund” og den blev holdt i lokalerne for Litauens Ministerium for Social- og Arbejdsmarkedsforhold. Ministeren, Linas Kukuraitis, bød velkommen og deltog sammen med flere embedmænd i konferencen.

Konferencen gav et godt billede af de problemer landet slås med, i forhold til at sikre ældre en rimelig pension og beskyttelse mod diskrimination. Kvinder og mænd over hhv. 62 og 63 år modtager 344 Euro i minimumspension om måneden svarende til ca. 2.568 kr. Det betyder at omkring 150.000 pensionister, i et land med kun 2,7 millioner indbyggere, lever i absolut fattigdom. Men de ældre er godt organiseret og protesterer i forbindelse med det nye budget over at regeringen ikke afsætter flere midler til pension og i stedet ønsker pensionsalderen sat op. Det blev ministeren læst og påskrevet med et krav om at regeringen skal følge de anbefalinger der er vedtaget under EU’s sociale søjle.

Litauen har en Ombudsperson for lige rettigheder, Laima Vengale-Dits, som fortalte om de sager hun havde behandlet. De fleste sager handler om køn, men dernæst om alder. Især drejer ældres sager sig om diskrimination ved ansættelse, på lånemarkedet og i forhold til behandling i sundhedssystemet.

Povl Anker Andersen
6. maj 2019

Et PS!

En af 13 smukke, rolige gårde på universitetet fra 1579. Foto: PAA

Som arkitekt er jeg simpelthen nødt til at tilføje, at Vilnius gamle by er en utrolig smuk og helstøbt barokby. At opleve byens facader i det smukke, varme modlys den eftermiddag jeg ankom og spadserede byen tynd, gjorde besøget til noget helt særligt. Den varme og gæstfrihed den litauiske organisation modtog mig med var ligeså fantastisk.

til top


 
 

Foto på postkortet: Arne Skov Andersen

Hvad laver de unge i Bishkek i weekenden?

Kære Globale Seniorer
Vi er jo seniorer og burde måske nok fortælle om de ældres forhold her i landet. Men det er jo de unge, som skal udvikle landet og det er de unge, vi er her for at gøre stærkere i engelsk. Så derfor kommer vi mere i kontakt med dem. Og det er uhyre let. De vil gerne tale, hjælpe og dele med os.

I weekenden mødte vi mange unge, der var på picnic en times kørsel uden for byen – oppe i bjergene. De unge kom i store grupper medbringende alt til et herremåltid: brænde, wok, grøntsager, brød, snacks, sodavand, slik. Én går straks i gang med at slå ild eller fyre op under grillen. Andre breder store tæpper ud og dækker op med alle lækkerier.

Vi nærmer os en gruppe og bliver straks inviteret til at deltage. Og snakke vil de gerne, famlende og langsomt på engelsk eller tysk. (Kirgisistan har en gammel forbindelse til Tyskland og det kan stadig spores). Gruppen var studerende fra Kyrgiz-Türkish University – 4 hold sammen med 4 lærere.

Aisuuluu taler usædvanligt godt engelsk og fortæller: jeg kommer fra Tyrkiet og studerer kinesisk her i Bishkek. Jeg læser samtidigt kirgisisk, russisk og kinesisk. At kunne mange sprog, giver mange flere muligheder, og det vil jeg gerne have. Men det er gået ud over mit engelsk, som jeg ikke kan holde vedlige.

Ønskerne om at komme ud deler hun med mange unge fra Kirgisistan. Det er ikke Kina, der er drømmen for de fleste, men Amerika, Europa, Tyskland, som de udtrykker det. Kirgiserne er ikke så begejstret for kineserne. Men det er ikke på grund af nutidens forhold, fortæller de os, men historiske forhold langt tilbage i tiden. Vi var jo nomader, så hvorfor skulle de bygge den mur? Mange er vokset op med denne modstand.

På de grønne bjergsider og med sne på toppen af bjergene møder vi 10-12 grupper. De spiller volleybold, hvor de kan finde en flad plet, spiller musik, kokkererer, sætter hår på hinanden, snakker og hygger sig.

Gitte Vesterlund
2. maj 2029

til top


De blev ved at myldre ind …

De myldrede ind til kurset på universitetet i Bishkek, Kirgisistan. Foto: Susan Albech

Kære Globale Seniorer,
50 studerende mødte op første dag på kurset, og vi blev noget overraskede. På forhånd havde universitetet fortalt os, at der var 30 studerende. Og vi måtte hurtigt omorganisere de to timer, vi hver dag bruger sammen med de studerende. Der var flere overraskelser: Niveauet i engelsk. Nogle taler ikke et ord, og andre et plausibelt engelsk.

Nå, 2. dagen mødte ca. 30 studerende op, så de resterende op til 50 var nok nogle, der bare lige ville se girafferne. Vi håber, at vi nu er ved at få en nogenlunde stabil gruppe. Og vi er ved at komme tættere ind på hinanden.

Vi arbejder i grupper med 3-5 studerende og en lærer. Efter et fælles oplæg fra en af os, går de i grupper for at besvare opgaven, som derefter præsenteres for de andre. Der er meget grin, fnisen og tavshed, men også reel interesse for at være med og deltage aktivt.

Torsdag fortalte de studerende om kirgisisisk kultur, som f.eks. Nomad’s Game, bryllup, bruderov, klædedragter, mad. Alle var ivrige efter at fortælle. En anden dag fortalte de om deres drømme, som for langt de flestes vedkommende først var at få en god og harmonisk familie, men også at blive rig, rejse til andre lande og – lidt trist – for nogles vedkommende at få en helt anden uddannelse end den, de faktisk var i gang med på universitetet.
– Jamen, hvorfor går de så her? kunne vi ikke lade være med at spørge. Vores forældre vil have, at vi får denne uddannelse, var svaret.

Gitte Vesterlund
29. april 2019

til top


Den Europæiske Centralbanks rolle

ECB’s hovedsæde i Frankfurt var første stop, derefter er globale seniorer på vej til Strasbourg

Kære Globale Seniorer!

Vores Strasbourg-gruppe mødtes den 10. april 2018 for Den Europæiske Centralbank, ECB i Frankfurt. Mødet med ECB varede godt en time, hvor Alessandro Giovannini leverede et standardforedrag om Banken.

Euroen og ECB blev vedtaget i 1992 med Maastricht-traktaten under fredelige økonomiske forhold og politisk optimisme efter murens fald. (Edinburgh-aftalen året efter indførte bl.a. Danmarks euro-forbehold, der gør Danmark til det eneste EU-land, som “til evig tid” frit kan vælge euroen fra eller til). I 2002 blev euroens sedler og mønter sat i omløb.
ECBs rolle var (og er) først og fremmest at styre euroen som en international valuta, ikke mindst ved at stræbe efter en generelt accepteret (men ikke ukontroversiel) målsætning om en inflationsrate på 2 % p. a. Men under finanskrisen i 2007 – og under den græske (og flere andre) gældskriser havde ECB en betydelig rolle med at holde stater og banker likvide. Det førte bl.a. til Bankunionens vedtagelse i november 2014 (i første omgang gældende for de 19 Euro-lande), hvorefter ECB også har til opgave at føre tilsyn med de største europæiske banker. Hertil kommer, at ECB skal etablere en ensartet praksis for krisehåndtering af store og grænseoverskridende europæiske banker. Danmark skal i efteråret 2019 tage stilling til, om vi skal tilslutte os bankunionen.

De fleste medlemmer af Strasbourggruppen havde deltaget i et møde den 4. april i Finanstilsynet (FT) i København, hvor FT’s direktør Jesper Berg og vicekontorchef Ulrik Hyrup Mogensen fra FT’s juridiske kontor gav en generel orientering om ECB’s rolle inden for det europæiske banksamarbejde. På den baggrund var 10. april-mødet i Frankfurt, som blev noget kortere end oprindeligt planlagt grundet forsinkelser på rejsen fra København, desværre ikke særligt oplysende.

Peter Højslev Petersen og Lars Josephsen
April 2018

PS.

En gruppe økonomer, herunder den verdenskendte franske økonom Thomas Piketty, har udsendt et ”Call for Public Debate on ECB Renewal” (januar 2018). Anledningen er, at i løbet af de næste to år skal 4 af i alt 6 personer i ECB’s øverste ledelse udskiftes. Disse udskiftninger foregår bag lukkede døre, uden offentlig indsigt. Økonomgruppen peger på, at

ECB spiller en de facto meget vigtig rolle som Chief Economist i eurozonen, og at ECB for offentligheden fremstår som ’neutral’ ekspertinstans og rådgiver for bl.a. Kommissionen, Det Europæiske Ministerråd og Europaparlamentet. Piketty-gruppen peger på en række vigtige spørgsmål i denne sammenhæng, bl.a. ECB’s manglende demokratiske legitimitet i det europæiske hus.


Skoler til unge ledere i demokrati og menneskerettigheder

Vi mødte Jack Hanning i Europarådet torsdag den 12. april om eftermiddagen.
Jack Hanning stammer fra England. Han har brugt det meste af sit arbejdsliv i Europas tjeneste, har arbejdet i Europarådet, først som journalist og kommunikationsansvarlig, senere som direktør for udenrigspolitisk samarbejde. I dag er han pensioneret og arbejder som frivillig i Rådet.
Jack talte om: ”Europarådet gennem et forstørrelsesglas – nederlag for de europæiske værdier”?

Han fandt situationen i Europa og i Europarådet trist , nævnte bl.a. Brexit og ”de gamle” demokratiers tilbagevenden til mere lukkede og nationale dagsordener.
Jack Hanning fortalte – blandt meget andet – om et positivt initiativ, som var taget umiddelbart efter Sovjetunionens opløsning.

Erfaringerne fra perioden efter diktaturernes fald i Spanien og Portugal havde vist, hvor vanskeligt indførelse af demokrati og demokratiske processer er, og hvor lang tid det tager at ændre folks mentalitet; den viden ville man gerne udnytte.

Det lykkedes at danne en komite i samarbejde med menneskerettighedsgrupper i Moskva, som skulle arbejde for udbredelse af viden om demokrati og menneskerettigheder.
Resultatet blev oprettelsen af den første skole: ”School of Political Studies” i Moskva i 1992.
Det erklærede mål var, at træne fremtidige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle ledere.
Jack fortalte om skolens store succes de første år i Rusland; bl. a. deltog præsident Putin i fejringen af skolens 10-års jubilæum; men efterhånden er Ngo-arbejde i Rusland blevet mere og mere indhegnet, og skolens forhold vanskeligere. I 2017 måtte den derfor fejre sit 25 års jubilæum i Berlin.

Selv om situationen i Rusland er vanskelig i dag, er princippet og skolerne til uddannelse af unge ledere i demokrati og menneskerettigheder udbredt til mange såkaldte ”lande under forandring” – man kan læse mere om skolerne og aktiviteterne på: https://www.coe.int/en/web/schools-political-studies

Vi afsluttede dagen i selskab med Jack Hannings på en dejlig lokal restaurant – og nød det særlige Strasbourgske køkken!

Kvarteret Petite France i Strasbourg, hvor vi spiste med Jack.

Lene Grønfeldt
April 2018

 


 

Et værn for, menneskerettigheder, demokrati og retsstaten

 

Kære Globale Seniorer
På førstedagen i Strasbourg var Globale Seniorer på besøg i Palais l’Europe, der siden 77 har været hovedsæde for Europarådet, EC. Mit første indtryk var en massiv og lukket bygning, og jeg opdagede senere, at det var delvist bevidst. Vores værter fortalte, at arkitekten Henry Bernard ville skabe en bygning, som udadtil skulle være en fast borg, men indadtil en blød organisk krop for kreativ aktivitet.

Og en borg er netop, hvad Europarådet er skabt til at være, fortalte Mr. Alun Drake, fra kommunikationsafdelingen. Et værn for, menneskerettigheder, demokrati og retsstaten. Et ambitiøst projekt, som ikke eksisterer noget andet sted i verden, og hvis opståen var et spejl af frygten for gentagelse af de rædsler, Europa havde gennemgået i verdenskrigene. Stiftet af 10 lande den 5. maj 1949, med Danmark som en af stifterne – noget at være stolt af, tænkte jeg.

EC er så meget mere end EU. Mere end 800 millioner mennesker mod EU’s 512 millioner. 47 medlemsstater mod EU’s 28, og langt større spredning i forhold til areal, rig og fattig og religion end i EU. Når Europarådet og EU tit forveksles er det ikke så underligt, mente Alun Drake. EU’s logo, flag og selv hymnen – Beethovens Ode an die Freude – er et lån fra Europarådet. De sejler så at sige under samme flag.

Europarådet er i dag under pres. Erdogans vilkårlige fængslinger, hvoraf mange sager er indklaget for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forholdene i de russiske fængsler og korruptions-sagerne i Aserbajdsjan er eksempler på, at ikke alle medlemsstater lever op til den grundlæggende traktat. Samtidig er EC økonomisk presset, ikke mindst fordi Rusland tilbageholder deres beskedne bidrag, som udgør ca. 15 pct. af budgettet.

Alligevel arbejder Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen støt videre. Det går langsomt, kræver stor tålmodighed og kompromisvilje – men det går fremad med små stædige skridt. Eller som Frederik Sundberg fra implementeringsafdelingen under ministerkomiteen sagde det:

”Rättvisans kvarn kvarnar långsomt, men den kvarnar”

Det, tænkte jeg, fortjener også anerkendelse og opbakning. Det er blandt andet vores ansvar at styrke Europarådet, så det kan leve endnu bedre op til visionen om at være en borg!

Povl Anker Andersen
April 2018

.


 

Lidt om de domme der afsiges af Menneskerettighedsdomstolen

 

Hemisfæren, Palais de l’Europe i Strasbourg. Opført 1976-77, arkitekt Henry Bernard.

Indsat: Henrik Døcker foran plakat med Europarådets lande. Af Europas lande er det kun Hviderusland og Kosovo, som ikke er medlememr af Europarådet. 

Kære Globale Seniorer,

I udkanten af Strasbourg ligger diverse moderne gigantbygninger, som huser EU’s Europaparlament, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Europarådets Parlamentariske Forsamling plus Ministerkomité. Komiteen består formelt af de 47 Europarådslandes udenrigsministre, men disse er som regel repræsenteret ved deres ambassadører ved rådet. Komiteens administrative stab har blandt sine opgaver den vigtige, at kontrollere efterlevelsen af de domme Menneskeretsdomstolen afsiger. Blandt Implementeringssektionens 50 medlemmer er den svenske jurist Fredrik Sundberg, som kunne fortælle, at staterne næsten alle har betalt de erstatninger, domstolen har tildelt personer, som har fået deres menneskerettigheder krænket. Det tager derimod mange, mange år, før staterne har ændret lovgivning eller retspraksis, som er fundet i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. For tiden behandler hans afdeling 7600 sådanne sager. Siden 1990 har menneskeretsorganerne i Strasbourg været overbebyrdet med sager, og for tiden er der i hele systemet ca. 56.000 verserende sager. Det er dog over 90 pct., som afvises af formelle grunde.

Henrik Døcker
April 2018

.


 

Hvordan håndteres 60.000 årlige klagesager

ved Menneskerettighedsdomstolen?

 
Kære alle
Atten Globale Seniorer havde et interessant møde med den danske jurist Ulla Pöhl, som arbejder ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Vi mødtes i selve retslokalet, hvor hun fortalte, at i 2017 var der blevet indsendt 63.000 sagsklager til Domstolen fra de 47 medlemslande, som dækker over 800 mio. mennesker. Domstolen har 600-700 ansatte, hvor hovedparten er jurister, til at behandle sagerne. Domstolen er tynget af en stor sagspukkel fra tidligere år, men i 2017 var det lykkedes dem at få ekspederet 86.000 sager. Flygtninge, der opholder sig i Europa, kan også indsende klager til Menneskerettighedsdomstolen.

Trappen op til Retslokalet ved Menneskerettighedsdomstolen, bygningen fra 1995 er tegnet af arkitekt Richard Rogers, UK.

Alle retsinstanser skal være hørt i hjemlandet, før Menneskerettighedsdomstolen tages i brug. Der er en forældelsesfrist for at klage på 6 mdr. Der arbejdes på, at den nedsættes til 4 mdr. De mindre og mere rutineprægede sager kan klares af 1 dommer. Alt efter sagens kompleksitet kan sagen varetages af 3 dommere eller være en kammersag med 7 dommere. En helt ny og yderst kompliceret sag sendes til storkammeret med 17 dommere. En mulighed, som ofte benyttes, er at indgå forlig med den pågældende regering, som har overtrådt Menneskerettighedskonventionen. Menneskerettighedsdomstolen skal overordnet se på, at de nationale domstole dømmer inden for Menneskerettighedskonventionen.

Det er ikke Domstolens pligt, og de har ingen midler til at implementere domsafsigelsen. Det er Europarådets opgave. Det er ikke altid, de dømte regeringer accepterer domsafsigelsen. Der er for tiden problemer med Rusland, Tyrkiet og Aserbajdsjan. For eksempel har Rusland en sag om dårlige og for små fængselsceller. De Nordiske Lande retter sig altid efter Domstolens domsafsigelser.

I øjeblikket har Domstolen 50 sager fra Norge i børnesager, hvor forældre klager over, at staten tvangsfjerner deres børn. Staten gennemfører tvangsfjernelserne under henvisning til barnets tarv og mener at have videnskabelig evidens for deres standpunkt. Det bliver nu prøvet ved menneskerettighedsdomstolen.

Efter Statskuppet i Tyrkiet er et meget stort antal dommere og journalister blevet frihedsberøvet. Domstolen har derfor fået rigtig mange sager fra Tyrkiet. De tyrkiske jurister, men også enkelte russiske der arbejder ved Menneskerettighedsdomstolen, søger for tiden fransk statsborgerskab, fordi de har en usikker fremtid, når de vender hjem igen.


Ulla Pöhl og Henrik Døcker i retslokalet.

Afsluttende påpegede Ulla Pöhl, at Menneskerettighedsdomstolen er en forlænget arm af de nationale domstole, og de i praksis fungerer som samarbejdspartnere, når det fungerer bedst.

Annette Birch
April 2018


En helt almindelig lørdag i Bangkok …

Kære Globale Seniorer!

Lørdag morgen i Lumpini parken. Der er stor aktivitet, da vi går ind ad hovedindgangen, og vi tror, at et motionsløb bliver afholdt, da så mange mennesker – i hundredvis – løber rundt på stierne. Vi opdager dog, at ”deltagerne” ikke har noget nummer på, så det er bare en almindelig lørdagsmorgen-aktivitet, hvor alle kan deltage: De smarte, hurtige unge, de tunge midaldrende ”falang’er”, de små fikse ældre thaikvinder og mænd, de udstationerede, fædre og mødre og sådan kunne jeg blive ved.

Parken huser også et center for ældre, som vi aflægger et besøg. Her møder vi en frivillig, som taler en smule engelsk og tager venligt imod os, da vi fortæller, vi kommer fra Globale Seniorer i Danmark. Han fortæller, at centeret tjener som aktivitetssted med mulighed for at lokale kan benytte redskaber og maskiner. Han viser også et hjemmelavet redskab til at træne benene.

Uden for centeret er der gang i tai chi og andre traditionelle gymnastikformer, hvor de ældre folder sig ud i stort antal. Imponerende smidige og aktive er de.

På vor rejse rundt i Thailand har vi bemærket, at ældre ofte arbejder i gadekøkkener, laver små-reparationer og i det hele taget holder sig aktive langt oppe i alderen. På et hostel i Nan Rong, der drives af en 69 årig mand og hans kone, forklarer han om pensionsordningen i Thailand, hvor borgere uden anden form for indtægt eller pension fra deres 60. år kan modtage 500 bath (ca 100 kr) om måneden fra regeringen, såfremt de registrerer sig. Dertil kommer ret til gratis offentlig transport. Han fortæller, at også i Thailand spiller de ældre en stor rolle som bedsteforældre, der tager hånd om deres børnebørn. Det gælder både på landet og i byerne. Problemstillingen med migration er også aktuel i Thailand, og der findes derfor alderdomshjem, hvor ældre placeres, hvis ikke de kan klare sig selv, eller familien kan passe dem.

Maria Justiniano og Steffen Gøth
januar 2018

 
 
 
 
 
 
 


Guider i deres egen kultur

Kære Globale Seniorer!
Jeg sender en hilsen fra mit besøg i Ghana her i august/september.

Jeg har i mange år haft kontakt til en tromme-og dansegruppe i Tamale i Nordghana. De har efterhånden udviklet et helt lille center for unge, hvor der trænes i tromning og dans, hvor der sys i et syværksted, og hvor der bygges trommer. Vi er nu i gang med at udvikle endnu en aktivitet omkring centeret: Tamale Cultural Tours. Vi har fået midler fra Civilsamfundspuljen til at træne 10 dansere til at være guider i deres egen kultur og tilbyde guidede ture til rejsende til Ghana.

Projektet er startet i 2017 og slutter i 2018. Nordghana byder på så mange autentiske oplevelser og er virkelig berigende at besøge. Det vil vi gerne dele med mange flere rejsende. Vi har en lille NGO i Danmark, som støtter gruppen dernede, og alt er baseret på frivilligt arbejde. Og jeg kan fortælle, at det har været livligt at tilrettelægge og gennemføre workshops med vore ghanesiske venner. Vil I vide mere om gruppen se www.yhcg.net.

Kærlig hilsen
Lise Drewes Nielsen

september 2017


Polen fik sin NATO-garanti

Kære Globale Seniorer,
præsident Donald Trump og jeg ankom samme dag (6. juli) til Warszawa. Byen var på den anden ende. Han holdt en tale, der faktisk var en vis substans i – når man ser bort fra gentagelser og mange floskler.

Udfordringen for Donald Trump var, at man ikke kan komme til Polen og tale foran mindesmærket for den polske opstand i 1944 uden at forstå, at Polen ønsker en utvetydig NATO-garanti. Den kom så med en klar henvisning til NATO’s “musketered”. Han kom også ind på holdninger og principper, der binder Europa og USA sammen.

Samtidig var det også en illustration af, at den polske regering er en lidt “særpræget” allieret. I sin historiske redegørelse fremhævede Donald Trump Solidaritets betydning for overgangen til demokrati. Og så nævnte han, at han var særlig glad for, at Solidaritets leder – og Polens tidligere præsident – Lech Walesa – kunne være til stede. Det medførte imidlertid en pipekoncert.
(Ikke refereret i den udenlandske presse så vidt jeg ved).

Ligesom den nuværende polske regerings negative holdning til genvalget af polske Donald Tusk som EU-præsident illustrerer det nogle urovækkende tendenser i polsk politik.

Per Bo
juli 2017


Hvilke ideer gav dialogmødet med Folketingets netværk til debat om FN’s verdensmål

Kære Globale Seniorer,
Som deltager i dialogmødet med Folketingets 2 måneder gamle netværk for fremme af vidensdeling og debat om FN’s 17 verdensmål vil jeg videregive de ideer og bud, som mødet gav til, hvordan Globale Seniorer kan bidrage med politiske indspark.

For det første udtrykte flere folketingsmedlemmer overraskelse over så få tilbagemeldinger, der har været fra NGO-verdenen på regeringens plan (fra april) for implementering af de 17 verdensmål i Danmark. Den handske synes jeg, vi burde tage op – gerne med andre NGO’er.

For det andet har folketinget netop førstebehandlet et forslag til indførelse af konsekvensvurdering af nye lovforslag set i forhold til DK’s tilslutning til de 17 verdensmål. Super idé, som vi selv har diskuteret tidligere, men som det nu viser sig, at der er kraftig modstand til fra i regeringspartierne, som gerne selv vil afgøre, hvornår det er nødvendigt at konsekvensvurdere! Her er i min optik virkeligt behov for folkelige udmeldinger, så dette vigtige lovforslag ikke falder. Den handske synes jeg også, vi bør tage op – gerne med andre NGO’er.

Mødet bestod af 3 korte sessioner, hvor der var mulighed for at diskutere NGO’ernes forventninger til netværket i grupper af 8-10 deltagere og komme med forslag til prioriterede emner, som kan diskuteres på tværs af netværket.

Deltagende folketingsmedlemmer cirkulerede mellem bordene og udtrykte afsluttende, at der var viden og relevante erfaring hos NGO’erne, og de så derfor frem til gode fremtidige dialoger med NGO’erne. Dette bør vores politiske verdensmålsgruppe følge op.

Asbjørn Andersen
29. maj 2017


I Spanien har regeringen kig på pensionerne

Novembersolen varmer stadig, og pensionisterne nyder en kop kaffe på en cafe i Retiro parken i Madrid, mens de snakker om, hvordan den nye regering vil håndtere den store udfordring, landet har med udgifterne til deres pensioner.

img_0195Efter mere end 300 dage uden regering har Det konservative parti nu dannet en regering med Pasoi i spidsen. Regeringens første opgave bliver at få vedtaget en finanslov, og her spiller pensioner en hovedrolle. Der er 6 mio, som modtager folkepension i Spanien. Det koster staten i alt 120.000 millioner euro i 2016. Det er et astronomisk stort tal, der svarer til 1/3 af det offentlige budget. Eller til sundheds- udgifterne 2 gange.

Med den demografiske udvikling i Spanien, hvor de ældre bliver ældre og flere, hvor fødselstallet er stagneret, og hvor arbejdsløshedsraten er tæt på 50%, så er der nok at tage fat på. Et af forslagene til en pensionsreform går – ikke overraskende – på at sætte pensionsalderen op fra de nuværende 65 år og at opmuntre ældre borgere til at arbejde længere.
Et andet forslag er at rydde ud i pensionerne, f.eks. afskaffe enkepensionen i takt med at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Dertil kommer en række mere tekniske ændringer i pensionerne, som skal bidrage til at nedbringe statens udgifter.

Maria Justiniano
November 2016


Et besøg i bygningsarbejdernes internationale – BWI

Til Globale Seniorer!
Efter frokost besøgte vi BWI – Building and Woodworkers’ International, som er en verdensomspændende repræsentativ faglig organisation for byggesektoren. Generalsekretær Albert Emilio Yuson kom os i møde helt ude på gaden – indgangen var ikke ganske nem at finde. På plads omkring bordet med småkager og kaffe fik vi en videopræsentation og en diskussion, hvor også Alberts forgænger i embedet, Anita Normark, og en forskningsmedarbejder bidrog.

img_1549
BWI støtter medlemmernes interesser gennem kampagner, solidaritets- og organisationsarbejde, information og publikationsvirksomhed, samt ikke mindst: repræsentation af medlemmernes interesser i forhold til multinationale virksomheder og internationale organisationer.
Vi hørte om sportskampagnen for anstændigt arbejde (i forbindelse med opførelse af idrætsanlæg), som man påbegyndte i 2006. Her har man med held brugt FIFA som murbrækker til at komme ind på arbejdspladserne og få forbedret sikkerheden, f.eks. gennem fælles inspektion. BWI er til stede i Qatar, hvor ILO har været inddraget i fordømmelse af slavearbejdet på de olympiske idrætsanlæg.

Irene Odgaard
November 2016


Organisationer, der hjælper organisationer, der hjælper

Til Globale Seniorer!
På vores studietur i Geneve besøgte vi tirsdag den 25. oktober International Council of Voluntary Agencies, ICVA, og The Sphere Project. Begge organisationer der skal yde støtte til andre Ngo’er

International Council of Voluntary Agencies
Vi blev modtaget hos ICVA af direktør Nan Buzard, der fortalte kort om organisationens historie. ICVA er et globalt humanitært NGO netværk, oprettet i 1962 med sigte på at forbedre forholdene for flygtninge efter 2. verdenskrig. ICVA’s medlemskreds tæller op mod 100 humanitære og kirkelige organisationer fra en lang række lande, heriblandt CARE, Caritas, Oxfam UK, Plan International, Save the Children, m.fl.

ICVA opfordrer humanitære NGO’er til at etablere stærke partnerskaber med FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og til NGO-fortalervirksomhed mht. beskyttelse, bistand og varige løsninger for flygtninge. ICVA’s fokusområder er: -Tvangsfordrivelse, -Koordination af humanitært arbejde, -Humanitære principper, -Finansiering af humanitært arbejde og -Kvalitet og troværdighed (accountability).

ICVA’s årsbudget for 2015 var på 31 mill Schweizerfranc, og ICVA har 3 regionale aktivitets-centre (hubs), der dækker henholdsvis Asien, Mellemøsten/Nord Afrika og Vest Afrika. Aktiviteterne finansieres dels gennem medlemsbidrag, dels via økonomisk støtte fra en række regeringer og internationale organisationer.

Logoer for medlemsorganisationerne i ICVA

icva_members-updated_0

The Sphere Project
Under besøgets 2. del gav Aninia Nadig fra The Sphere Project staff team en præsentation af The Sphere Project. ICVA har værtskab for dette projekt, som blev igangsat i 1997, og som er en platform for et netværk af humanitære organisationer, der har det fælles mål at forbedre kvaliteten af humanitær bistand og troværdigheden af de humanitære aktører i forhold til deres interessenter (constituents), donorer og befolkningsgrupper, der påvirkes af deres arbejde.

The Sphere Project har stået bag udarbejdelsen af en omfattende håndbog med konkrete handlingsanvisninger: Humanitarian Charter and Minimum Standards in Humanitarian Response, 4. Edition, 2011. Bogen er udviklet over en årrække med deltagelse af et stort antal organisationer og andre, der i praksis arbejder med opgaver i forhold til mennesker, der har behov for humanitær bistand, f.eks. folk, der har været udsat for naturkatastrofer, flygtninge og andre. Håndbogen, der er udgivet på 29 sprog, behandler bl.a. følgende indsatsområder: -Vandforsyning, sanitet og hygiejne, -Fødevaresikkerhed og ernæring, -Husly og bosætning og -Sundhedstiltag. Håndbogens målgruppe er alle parter, der arbejder med dette problemfelt.

Efter begge sessioner var der en runde med spørgsmål og svar.

Lars Josephsen
Oktober 2016


Globale Seniorer hos Røde Kors i Geneve

Til Globale Seniorer
Globale seniorers 15 mands-rejsegruppe til Geneve besøgte udover diverse FN-organisationer også Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).

En kyndig jurist fra den rent schweizisk sammensatte komité (der altså i realiteten er en stor organisation, som længere nede i systemet også har mange udlændinge ansat) fortalte os levende og indsigtsfuldt om den vigtige indsats, komiteen gør for krigsfanger og politiske fanger, dels ved fangeudveksling, dels ved besøg i fængsler og formidling af breve.

Komiteen varetager dertil livsvigtige forsyninger til dele af civilbefolkningen i krigsramte områder. Linjen fra Røde Kors’ oprettelse til vores dages fire Geneve-konventioner 90 år senere blev klart trukket op: Hvordan en schweizisk forretningsmand,Henry Dunant, så eftervirkningerne af et stor blodigt slag mellem franske og østrigske styrker ved den norditalienske landsby Solferino i 1859, da tusinder af sårede soldater forblødte, fordi der ikke var sanitetskorps eller felthospitaler. Han tog så initiativet til internationalt samarbejde til lindring af krigsfølger, det være sig til lands, til vands eller i luften.

Den humanitære folkeret favner hvad man før kaldte krigens folkeret, og nutidens Internationale straffedomstol i Haag pådømmer grove krænkelser af netop krigsforbrydelser (specificeret i Geneve-konventionerne),foruden folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Henrik Døcker
Oktober 2016

De rejsende Globale Seniorer foran globen i parken foran Palais des Nations i Geneve

globale-seniorer-foran-globen-i-parken-foran-palais-des-nations


 Kulturnat med verdensmål

wp_20161014_18_23_48_pro
Til Globale Seniorer,
jeg sender jer her et par billeder fra kulturnatten den 5. oktober i gården på det smukke forhenværende Sct. Joseph Hospital. I vores bod agiterede vi for at folk skal være opmærksomme på og kende verdensmålene, og selvfølgelig gjorde vi også reklame for Globale Seniorer, som fortsat kun er kendt i en lille kreds.

wp_20161014_18_05_52_proBoden var opbygget med front af en tidligere barneseng, som sammen med det øvrige design ledte tankerne hen på den gang det fungerede som hospital og det var nonner der befolkede gården.

På kulturnatten var der et bredt udsnit af danskere: kinesere, indere, pæredansk’ere og mange flere. De forskellige etniske grupper tilbød smagsprøver på deres køkkener og aften igennem havde vi besøg af omkring 250 gæster der fik smagsprøver og lidt viden med sig – blandt andet om verdensmålene.

Vi blev rigtig godt modtaget af arrangørerne og har allerede aftalt at fortsætte en snak om hvordan vi i fremtiden kan bruge hinanden.

Finn Conrad
Oktober 2016


En succes uden mulighed for opfølgning

Ulaanbaatar og omegn har de sidste 10 dage været min daglige arbejdsplads. Jeg er i Mongoliet for at slutte projekt Strenghtening Partnership Network, hvor Dansk Mongolsk Selskab sammen med vores partner, NTS, har gennemført en organisering blandt de fattigste grupper i 9 ud af 14 distrikter i det kæmpe land.

Afslutningen var opløftende. Alle havde mod på at fortsætte de lån og sparegrupper som har været rygraden i organiseringen. Fortalervirksomheden i forhold til lokale og centrale myndigheder bliver også fortsat. Endelig er der sket en kolossal udvikling af de small business’, som er finansieret af de lånemuligheder gruppernes opsparing har skabt.

Fra den officielle afslutning i Ministeriet for Industri og Handel 20-09-2016

dscn2867Frustrerende at vi ikke kan følge op med et nyt projekt, som kunne sprede resultaterne endnu længere ud og skubbe business projekterne over i formelle virksomheder. Men det tillader Danmarks aktuelle udviklings- politik ikke!
Gruppernes initiativ, energi og disciplin er heldigvis så stærk at de nok skal klare sig. Og så det bedste – de tror på fælleskab og organisering af civilsamfundet!

Povl Anker
september 2016


Fra det gode liv på Ikaria

IMG_4309Blåt hav, solskin, svømmeture, et glas hvidvin og græsk salat. Det fås altsammen i rigt mål på den græske ø, Ikaria. Det er ikke nogen helt almindelig ø, den er nemlig kendetegnet ved at være et af de fem områder i verden (Blue Zones), hvor en forholdsmæssig stor del af befolkningen bliver 100 år. På Ikaria er levealderen 10 år længere end i resten af Europa, ca. en ud af hver tiende beboer bliver over 90 år. Dertil kommer, at langt færre lider af kræft, hjertesygdomme eller demens; samt at de sexuelt aktive langt op i 90erne.

IMG_1980På Ikaria er der lavet forskning omkring ældres levevis for at finde årsagen til de lever så længe. Det viser sig, at der er et samspil mellem kosten, mange grøntsager, urter og fisk; motion, fordi øen er så bakket og bjergrig og de daglige badeture i det Ægæiske hav; socialt samvær både med familien og på den daglige cafe-tur og til de mange lokale fester, hvor der festes til tidlig morgen med lokal vin og så – ikke mindst – det rolige og ustressede liv, hvor en lang siesta er en vigtig ingrediens. En sidste faktor er forekomsten af varme kilder med radion, som de lokale beboere hævder er livsforlængende.

Efter to uger på øen med min famile har jeg prøvet det hele, og jeg har det dejligt: Afslappet, sund og glad. Man kan bare håbe, at den moderne livsstil ikke vil sætte et negativt præg på øen i de kommende generationer – men at de vil lære og vedligeholde den sunde livsstil. Mange gode sommerhilsner fra

Maria Justiniano
juli 2016


Hilsen og tak fra dagcenteret i Kibera

IMG_1083
Til Globale Seniorer
I dag var jeg en tur i slummen og besøge vores samarbejdspartner i Kibera i Nairobi. Det havde regnet natten inden, så mine fødder og sandaler blev godt mudrede.
Det afholdt ikke de gamle for at komme til den sædvanlige tirsdagssamling, de sad der troligt på række – i dag 65 mænd og kvinder. Præsten sørgede for at Guds ord blev talt og jeg viderebragte hilsner fra Danmark, fra Globale Seniorer, som de nu har hørt om ved flere lejligheder.

IMG_4037

Kibera organisationen gør et flot arbejde med at sørge for at de fattigste af de ældre får adgang til de ydelser fra staten, som de er berettiget til. Det vil sige en mindre månedlig udbetaling, samt gratis medicin. Organisationen hjælper de gamle med at få det bureaukrati, der skal til, på plads.

Samarbejdet med det lokale Sundhedscenter er også i fuld gang. Lægen har anbefalet dagcentret at lave grød i stedet for the; det er sundere og har mindre sukker. Så nu står den på grød og brød om tirsdagen. En del af de indsamlede midler fra GS Generalforsamling gik til denne uges grød, jeg skal hilse og sige tak.

Maria Justiniano
april 2016


Iagttagelser fra en “interessant udkigspost”

Ordene var Mogens Lykketofts, da vi i dag havde det længe ventede møde med FN’s nuværende formand for generalforsamlingen. Lykketoft gav os en tankevækkende briefing om de aktuelle store udfordringer verden står med, en interessant men modsætningsfyldt tid, som han sagde.

Gruppen og Lykketoft

De positive tegn lige nu er, at flere af de store aktører i verden, ikke mindst USA og Kina, har budt ind med løsninger – at der ser ud til at være en forståelse for at problemerne er så store, at de må løses i fællesskab.
Lykketoft nævnte i den forbindelse: klimaaftalen, bæredygtighedsmålene, atomaftalen med Iran, udviklingen i Syrien lige nu og den fælles indsats mod IS.

Det giver basis for håb, sagde Lykketoft.

Samtidig er der mange paradokser og modsætninger.
Et af de store er det paradoks, at man med søvngængeragtig sikkerhed ved, at det haster med løsninger, hvis ikke problemerne skal vokse uoverskueligt – alligevel handler man ikke efter det.

Konkret om verdensmålene, understregede Lykketoft det holistiske perspektiv, målene hænger sammen og skal ses og behandles under et. Samtidig fremhævede han, at et område – nemlig klimaforandringerne – kræver meget stort og akut fokus, fordi de truer hele balancen på kloden, med fare for yderligere sult og flygtningekatastrofer i et hidtil uset omfang.
Som mange andre vi har mødt understregede Lykketoft betydningen af at forankre indsatsen for de bæredygtige verdensmål i de unge generationer.

Vores møde varede 2 timer, det kom rundt om meget – også mere end der kan rummes i et postkort! Derfor: følg udviklingen i den kommende tid, ikke mindst valget af ny generalsekretær kan give et fingerpeg om, hvor det internationale samarbejde bevæger sig hen!

Lene Grønfeldt
7. april 2016


Krav til arbejdet med verdensmålene:

Samarbejde, tempo og gennemsigtighed!

Dansk FN missionKære allesammen
Globale seniorer har i dag haft et spændende møde med souschef Peter Lehmann Nielsen fra Dansk FN Mission i New York.Han fortalte os om hvad der efter hans mening er på dagsordenen i dag. I år er jubilæumsår. FN har eksisteret i 70 år. Altså en ung senior. Men det er en senior der har brug for et omfattende servicetjek. Målet er at FN bliver i stand til at levere de visioner og løsninger der er brug for i den nye globaliserede virkelighed.
Da de 17 globale verdensmål blev vedtaget gik der et sus igennem generalforsamlingen. En bæredygtig vision var skabt. Et stort øjeblik. Og nu skal der arbejdes for resultater frem til 2030. Det kræver nye former for samarbejde. En større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og et andet tempo. Der er masser af udfordringer og det bliver ikke let. Peter nævnte at U.N. Women har taget udfordringen op. De arbejder på en måde som forhåbentlig kan inspirere andre. De har vist hvordan f.eks ligestilling kan blive en del af (næsten) alle verdensmålene. De har også vist hvordan det kan organiseres. Det er ikke let fordi målene jo er vævet sammen. De er hinandens forudsætning, så derfor må bæredygtige løsninger være specifikke og generelle samtidig. Det kræver en ny måde at tænke på. Mogens Lykketoft leder i øjeblikket processen med at reformere systemet og høster stor anerkendelse overalt. FN skal have ny generalsekretær og den proces bliver for første gang noget vi alle kan følge med i. Der er stærke kræfter der ønsker en dygtig kvinde til jobbet. Vi får se hvad der sker. Så der er store udfordringer men desværre også færre ressourcer i systemet. Et inspirerende og givende møde.
P.S. Send flere penge!

Sanne Henrichsen
6. april 2016


Mødet med FN

– FNs sikkerhedsfunktioner virker bedre end JFKennedyˋs lufthavn!

Til Globale Seniorer!
Vi mødte op foran FNS store bygning i god tid, da vi havde hørt om det omstændelige sikkerhedscheck, vi alle skulle igennem. I løbet af kort tid var det klaret og vi stod forventningsfulde i forhallen og ventede – og her blev vi stående i meget lang tid. Det viste sig at kommunikationen i ECOSOC – FN’s økonomiske og sociale råd – ikke fungerede helt godt, så der var ikke sørget for mødefaciliteter. Derfor blev mødet afholdt i Le Corbusier og Oscar Niemeyers iimposante forhal foran statuen af Poseidon. Og gudernes styrke skal der til for at gennemføre de mange opgaver, der hviler på ECOSOC, som deres chef for NGOafdelingen Alberto Padova understregede. Han blev understøttet af vicechefen for deres Policy Coordination Branch Joep Theunissen, som begge beklagede den dårlige planlægning af mødet.

Mellem Pseidons ben

Til gengæld havde vi en ret god snak med dem. ECOSOC er blevet skåret 4 % som andre UN organer pga faldende tilskud fra medlemslandene( bla Danmark.) men har fået deres opgaver udvidede. Det er det organ, som skal koordinere implementeringen af de 17 verdensmål. Man er i gang med reformer i ECOSOC for at simplificere arbejdet og undgå overlap og gentagelser mellem de mange Commissioner bla. UNWomens Commission, UNCHR, UNPD etc for at effektivisere ECOSOs arbejde.

Der var mange pæne ord om Mogens Lykketofts formandskab og store forventninger til det arbejde den danske ambassadør Ib Pedersen og ambassadøren fra Belice står for med reformer af generalforsamlingens arbejde, som man forventer fremlagt som en resolution til juli. Som chefen sagde, der er altid behov for reformer og fornyelser i FN!

ECOSOC indsamler data fra alle samarbejdslande, og der blev talt en del om hvilke data og hvordan de kommer ind. Der er stor forskel på landenes evner og vilje til at samle statestik, og det blev kritiseret, at der feks mangler statestik om ældre over 70 . Vanskelighederne med at måle forandringer på manglende data eller usikre data er indlysende. ECOSOC modtager gerne alle mulige rapporter og data også skyggerapporter til landenes officielle rapporter fra NGOer , da der ofte mangler godt grundlag. Når SDG- erne skal måles er det nemmere med økonomiske og sociale fakta, mens de mere moralske mål som menneskerettigheder , må måles på anden vis, som man endnu manglede bud på.

ECOSOC skal bl.a udarbejde indikatorer til måling af landenes bestræbelser på at nå de 17 mål, men det virkede ærlig talt ikke, som om de havde helt check på det. De udtalte deres store forventninger til civilsamfundsorganisationerne og ønskede at få dem mere på banen til at presse nationale regeringer. Man efterlyste også parlamentarikerne som mere aktive pressionsgrupper. Ellers satte man sin lid til billiardærernes vilje til at betale- ikke noget med bedre skattesystemer!

Det ser desværre også ud, som om ECOSOC mangler kapacitet til at opfylde deres koordinerende og styrende rolle, der er behov for stort samarbejde og pression fra alle samfundsengagerede mennesker- og ECOSOC opfordrede de nordiske lande til at tage lederskab og vise vej.

Jeg glemte min mobil på toilettet og den var væk, da jeg kom tilbage efter 20 min. Men mobilen lå til afhentning hos sikkerhedstjenesten. Leve FNs sikkerhedsfolk – de fungerer!

Ellen Farr
6. april 2016


Freden vindes ved tidlig forebyggelse
– ikke ved war on terror!

FN byg 3

Med den smukkeste udsigt over East River og FN-bygningerne blev vi i dag introduceret til det arbejde International Peace Institute (IPI) udfører. Senior advisor John Hirsch, en erfaren herre med bred indsigt i alle aspekter af fredsarbejdet, holdt oplæg, og efterfølgende havde vi en livlig dialog.
Hirsch fortalte om IPI´s indsats fra deres kontorer her i NY, i Wien og i Malawi, hvor et pænt stort antal forskere udfører arbejde til gavn for freden. Fokus er på, hvordan vi får fred, snarere end på hvordan vi undgår krig. Freden vindes ved tidlig forebyggelse, udvikling af uddannelse, sundhed, social velfærd og beskæftigelse. Ikke ved war on terror, som blot skaber mere ufred.

IPI spiller en central rolle i demokratiseringen af FN´s institutioner, så FN´s generalforsamling fremfor de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet bliver omdrejningspunktet.
Valget af ny generalsekretær bliver en central prøvesten. Helen Clark, tidligere premierminister i New Zealand, nuværende chef for UNDP, som mange af os mødte i København for 3 uger siden, nævnes som meget ønsket på jobbet. Hun vil kunne blive den første kvinde som generalsekretær, men inden det bliver virkelighed, skal vi igennem en spændende proces, som kan ende med en tiltrængt demokratisering af arbejdet med at sikre en fredelig, bæredygtig verden.
Vi krydser fingre.

Jens Asger Hansen
5. april 2016


IMG_0150

Globale Seniorer indtog Manhattan den 4. april

24 engagerede globale seniorer besøger frem til 8. april FN og relevante organisationer i New York. Under opholdet skal gennemføres møder med FN enheder og organisationer som påvirker udviklingen af FN. Formålet er at få udbygget viden og kontakter, som kan understøtte det videre arbejde med FN’s 17 Verdens mål i Danmark og at bidrage til at styrke FN generelt. Et af højdepunkterne bliver mødet med FNs generalforsamlings formand, Mogens Lykketoft.

20160404_144237I dag startede vi og mødte Bill Pace, direktør for Wold Federal Movement – Institute of Global Policy. WFM arbejder for fred og retfærdighed gennem understøttelse af demokratisering og opbygning af international lovgivning. På baggrund af deres arbejde siden 1947 har de indflydelse på FN og er optaget af styrkelse af FN gennem større deltagelse af civilsamfundet i alle dele af verden.

Bill Pace har, som globale seniorer, oplevet 2015 som et positivt år med Paris aftalernes miljø beslutninger og FNs generalforsamlings enige opbakning til de globale verdensmål som højdepunkterne. Han oplever derimod 2016 som et år der kan blive et alvorligt tilbageskridt, ikke mindst som følge af de mange konflikter som i øjeblikket har resulteret i mere end 100 mio flygtninge.

Han understregede afsluttende sin opfattelse, at fremtiden afgøres af civilsamfundets engagement i, at der foretages de nødvendige beslutninger for koordinerede tiltag for sociale, økonomiske og miljømæssige forbedringer på forkant af udviklingen og i samarbejdet med de organisationer, der arbejder for fred og retfærdighed imellem og i lande. Den politiske udfordring bliver at beslutte at understøtte tiltag for at undgå forudsigelige ulykker og at kunne håndtere konsekvenserne af de ulykker, der vil komme.

Asbjørn Andersen
4. april 2016


FN-byen
– en bæredygtig ramme om arbejdet med verdensmålene

Postkort fra FN byen i København.

UN byen i København

Til Globale Seniorer!
Onsdag morgen den 9. marts mødte en gruppe globale seniorer, hjemkommet dagen inden fra højskoleophold, i Nr. Nissum, op i FN byen på Marmorkaj på Østerbro i København.
FN byen i København er verdens 6. største FN by blandt alle FNs donorlande. Den er desuden en af de mest miljørigtige bygninger i Skandinavien, og er belønnet med EU-kommissionens Green Building Award. Første del af byen stod færdig i 2012 og rummer i dag 1300 arbejdspladser – med en kommende udvidelse vil der blive plads til 1700.

Besøget var endnu en del af forberedelsen til studieturen i New York, og efter en uge på højskole, hvor vi fik de globale verdensmål lidt ”ind under huden” var vi parate til at se, hvordan arbejdet med verdensmålene foregår i praksis. Vi fik to introduktioner om hhv. : UN Women og FNs fødevareprogram:

UN Women, som er en af de nyeste organisationer i FN (oprettet i 2010) har sit nordiske kontor i FN byen.
Det nordiske kontor er forbindelseskontor til de nordiske regeringer, parlamentarikere og centrale beslutningstagere indenfor de offentlige og private sektorer. Kontoret har som fokus ligestilling og forbedring af kvinders rettigheder, og støtter arbejdet for implementering af det globale mål 5: Ligestilling mellem kønnene.

WFP – FNs Fødevareprogram er verdens største humanitære organisation der bekæmper sult globalt. Hvert år hjælper WFP 80 millioner mennesker i 80 lande.
Kontoret er også forbindelseskontor til de øvrige nordiske lande, og har ligeledes fokus på de globale verdensmål – her naturligvis især mål 2: Stop sult

Desværre kunne vi ikke nå en planlagt rundtur i bygningerne, da nogle skulle videre til møde i Udenrigsministeriet om de globale verdensmål. Men de medarbejdere vi havde mødt fortalte, at de altid er meget glade for besøg og mulighed for at fortælle om arbejdet i FN byen.
Det kan derfor anbefales at gå ind på hjemmesiden: www.un.dk/da og orientere sig om arbejdet, og om rundvisninger og muligheder for at besøge FN byen i København.

Lene Grønfeldt
13. marts 2016


Postkort fra Nørre Nissum

Seniorer studerer globale Verdensmål i Nørre Nissum

Bæredygtighedsmål for verden
28 seniorer er fra 2. til  7. marts 2016 rykket ind på seniorhøjskolen i Nørre Nissum. På programmet står FNs 17 nye bæredygtige udviklingsmål. De fleste kursister er Globale Seniorer. For os er det en forberedelse til en studietur i begyndelsen af april til New York, hvor vi skal mødes med en række FN-organisationer, NGOer m.v.

De 17 verdensmål betragtes samlet set den mest ambitiøse plan i menneskehedens historie. Og med 169 delmål, som alle skal være indfriet i 2030, er der nok at tage fat på for os alle!


Den femte dag: Nina Ellinger sender sidste postkort fra Nørre Nissum

Når vi møder en flygtning, møder vi ikke en anden kultur
Vi møder et andet menneske.

IMG_4763

Kære Globale Seniorer
På søndagens offentlige møde om flygtninge på Nørre Nissum Seniorhøjskolen fortalte Gunvor Fink Møller om den lokale Integrationsforenings arbejde med flygtninge i Lemvig Kommune. Foreningen blev stiftet i 1994 i forbindelse med ankomsten af bosniske flygtninge. Foreningens medlemmer lærte i deres integrationsarbejde, at det ikke er nok at flygtningehjælpen tog sig af integration, kommunen tog sig af boligplaceringen, og skolen tog sig af sprogindlæringen. Det var nødvendigt at skabe direkte personlige relationer mellem flygtninge og danskere.

”Vi taler meget om flygtninge – men ikke med flygtninge!” sagde Gunvor. Integration i det danske samfund er meget svært, sproget er umuligt og de danske systemer uoverskuelige. Men hvordan kan flygtninge etablere relationer til danskere, der har så travlt og indretter livet efter en aftalebog? Vores danske kultur er ikke særlig gæstfri og omgangsform mod dem vi ikke kender.

Derfor er det nødvendigt at frivillige tager ansvar for integrationen af de enkelte flygtninge og yder en personlig og regelmæssig indsats på 2 timers samvær om ugen. En overskuelig tid for de travle danskere – trods flygtningenes grænseløse behov. På denne måde kan relationen mellem flygtningen og den frivillige holde i mange år.

Gunvor understregede, hvor vigtigt det var at vi fandt hinanden og tog os tid til at falde i snak; at det var vigtigt med folkeoplysning om hvad en global verden er. At vi alle skal fokusere på de ting vi har til fælles, selvom vi ikke nødvendigvis er ens. Men også at det er spændende at høre om noget nyt. Og sidst men ikke mindst understregede Gunvor at når vi møder en flygtning, møder vi ikke en anden kultur, vi møder et andet menneske.

Gunvor var et inspirerende nyt bekendtskab i Nørre Nissum!

Nina Ellinger
7. marts 2016


Den fjerde dag: Janne Wolthers sender hilsen fra Nørre Nissum

En søndag i marts

Jannes postkortEn søndag i marts
Luften mættet af tåge
Sadar træder frem

Nattens sorte lys
En kuffert pakkes hurtigt
Lyden af havet

Et men’ske på flugt
Et skib, et fly, en grænse
Kurs mod Europa

Tøsneens gråhed
Sagsbehandlerens hænder
Lyden af hjemve.

Janne Wolthers
6. marts 2016


&nbsp>


Den tredje dag: Povl Anker Andersen sender hilsen fra Nørre Nissum

Målet er større lighed i verden – og Danmark

Til Globale Seniorer,
I FN’s 2030 mål er der en målsætning om at reducere den økonomiske ulighed – ikke bare mellem landene, men også internt i de enkelte medlemslande. Vores opgave som civilsamfundsorganisation er at holde regering og organisationer fast på deres tilslutning til det mål, men der skal godt nok skiftes kurs. I Nørre Nissum fortalte en veloplagt Jørgen Lindgaard Pedersen, at udviklingen her i Danmark siden 80’erne er gået den modsatte vej. De 40 % med de laveste indkomster har haft en lavere indkomstfremgang end befolkningen som helhed. Stik modsat det FN mål vi skal leve op til.
Hvad skal der til for at vende udviklingen? Det diskuterer vi i Nørre Nissum. Vi har masser af gode forslag til løsninger, men ingen af dem kan rummes indenfor regeringens nuværende kurs. Lad os derfor udbrede kendskabet til FN målene og bredt presse på for en politik der kan indfri løfterne til verdenssamfundet. Det vil hele holdet af Globale Seniorer fra Nørre Nissum meget gerne deltage i.

IMG_20160305_155334_1_BURST001_COVER (1)

Povl Anker Andersen
5. marts 2016


Den anden dag: Hanne Rosé Isaksen skriver fra Nørre Nissum

De rige lande skal forbruge mindre

Til Globale Seniorer!
IMG_4737I dag fokusereder globale seniorer på to af verdensmålene: Bæredygtig energi (mål 7) og klimaindsats (mål 13), hvor Steen Gade med sit oplæg om klima, energi og bæredygtighed – gjort os klogere på emnet.

Steen gennemgik, hvordan den globaliserede verden har udviklet sig fra dampmaskinens opfindelse til i dag, hvor elektronisk kommunikation er blevet tilgængelig i selv den mindste flække på jordkloden. Fokus i Steens oplæg og de efterfølgende diskussioner på kurset var, hvordan CO2-udslippet kan formindskes uden at det bliver de fattige lande, der betaler prisen. Ulighederne er store såvel globalt som i de enkelte lande. Udfordringen er især at eliminere vores overforbrug af ressourcer.

Steen gav en spændende kildehenvisning: http://www.gapfinder.org, hvor facts om bl.a. levealder og økonomi i alle jordens lande i de seneste godt 200 år kan findes!

Hanne Rosé Isaksen
4. marts 2016


Det første postkort, hvor Knud Arne Nielsen fortæller fra Nørre Nissum

Mål 10: Uligheden skal gøres mindre

WIN_20160303_15_51_56_Pro

Til Globale Seniorer!
Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, DIIS, har i dag leveret en glimrende gennemgang af de nye Verdensmål – og hvordan de er blevet til.

De nye mål skal være indfriet i 2030. De afløser 2015-målene, som har ført til meget stor fremgang i verden. Således er gennemsnitslevealder på jorden stedet dramatisk, og børnedødeligheden er faldet ligeså dramatisk. Det giver grund til optimisme, selvom de nye mål er meget vidtgående.

Lars Engberg pointerede at nogle af målene er videreførelse af de hidtidige mål. Men også at der er en lang række nye. Og til forskel for de gamle mål, så gælder de nye ikke blot for ulandene, men også for udviklede lande som Danmark.

Mål 10 af de 17 udviklingsmål siger f.eks. at uligheden skal gøres mindre. Både imellem landene og i de enkelte lande. I alle lande skal de 40% ringest stillede således have en indtægtsfremgang, der er større end gennemsnittet!
I en verden – og i et land – hvor udviklingen går i den stik modsatte retning, betyder det, at der er nok at tage fat på!

Knud Arne Nielsen
3. marts 2016


tanzania-valg-ntb

“Køene var store da valglokalene åpnet i Tanzania søndag morgen. Foto: NTB Scanpix”, skriver BistandsAktuelt fra Norge

Et “fredeligt” valg i Tanzania

Til Globale Seniorer
Valgene i Tanzania forløb fredeligt – det var i hvert fald hvad vi hørte, og sandt er det, at der ikke var nogen kampe. Oppositionen accepterede valgresultatet, som viste at det siddende parti vandt stort i landområderne, mens oppositionen stod stærkt i byerne.
To eksempler viser dog en anden virkelighed om en rå politik i Tanzania, der får tankerne hen på Zimbabwe.

Det ene eksempel er en kvindelig politiker fra oppositionen, der under kommunalvalg i 2014 næsten mistede livet. Hun var på vej ind til en workshop med valgtilforordnede da hun blev trukket in i en bil med 12 mænd fra oppositionen. En af workshop deltagerne så det og alarmerede andre i nabolaget. Kvinden blev banket igennem i mange timer, hun blev kørt til oppositionens kontorer og hun var døden nær. Hun blev reddet i sidste øjeblik fordi én fra oppositionen kendte kvinden; han var gift med hendes søster. Politiet har intet gjort, ingen sigtelser er rejst. Kvinden kom på hospitalet med alvorlige læsioner og en brækket skulder. Trak hun sig ud af politik? Nej, i dag er hun medlem af parlamentet.

Det andet eksempel fra det ”fredelige” valg i sidste måned er en ung politiker fra oppositionen som deltog i et valgmøde, da CCN dukkede op for at stoppe mødet. Deltagerne løb væk fra mødet, men han overlevede ikke. Han blev fundet dræbt i et buskads, slemt lemlæstet med en pil i hjerneskallen.

To eksempler, og sikkert mange flere, der måske viser hvorfor oppositionen ikke protesterede mod valgresultatet?

Hilsen Maria Justiniano
november 2015


Erfaringsudveksling på mongolsk

Til Globale Seniorer
En hilsen her fra Mongoliet, hvor jeg i august og september har været på projektbesøg for Dansk Mongolsk Selskab på projektet “Strengthening Partnership Network in Mongolia”. Søndag den 6. september var der erfarings-udvekslings-træf, en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor værtsskabet går på skift mellem de 8 aimag (regioner) og distrikter, hvor projektets lån- og sparegrupper er aktive. Her diskuterer repræsentanter for projektets lån- og sparegrupper praksis i grupperne, deres business’ og deres fortalervirksomhed. Der udveksles produkter og produktideer – især til hvordan et øget fællesskab på tværs af grupperne kan komme op at stå.
Vilkårerne er vanskelige på grund af den økonomiske krise i landet. Kursen på dollars er i løbet af projektets levetid steget med ca. 30 pct. og befolkningens leveomkostninger er steget tilsvarende. Alligevel er det lykkedes grupperne at fastholde deres sparemål og styrke deres forretninger. Målet om at gøre familierne selvhjulpne er rykket lidt nærmere.

Repræsentanter for lån- og spare- grupperne

Repræsentanter for Lån- og spare- grupperne i Zavhan aimag hilser værterne fra Nalaikh

xxx
xxx
xxx
xxx
xxx
xxx
xxx
xxx
xxx
xxx
xxx

Hilsen Povl Anker Andersen
september 2015


Kvindernes internationale kampdag

70 årig fra TanzaniaTil Globale Seniorer
Den Internationale Kvindedag blev grundlagt på et internationalt, socialistisk kvindemøde i København i 1910. Mødedeltagerne ønskede, at dagen skulle bruges til at arbejde for kvinders stemmeret og arbejderkvinders rettigheder. Siden er der kommet andre temaer til: lige adgang til uddannelse, jobs, lige løn og bekæmpelse af vold mod kvinder.
På trods af fremgang for ligestillingen siden starten er der fortsat grund til at holde kvindernes internationale kampdag. Mange kampe skal endnu tages, både globalt og herhjemme. Men heldigvis er kvinder over hele verden i dag mere bevidste om deres eget værd og deres rettigheder, og de er bevidste om at støtte hinanden.
Kvinden her på siden er fra Tanzania, hun er ca. 70 år, hendes børn er døde, men hun har ansvaret for 6 børnebørn. Hun har sammen med 4 andre kvinder kæmpet sig adgang til et lille stykke jord fra kommunen, hvor de dyrker grøntsager, der kan brødføde dem og sikre børnenes skolegang. Hun er en god rollemodel for andre kvinder – og mon ikke hendes børnebørn tager kampen videre når de bliver voksne for pigers ret til uddannelse og kvinders ret til respekt?

Lad os bruge dagen til at støtte og fejre alle kvinder rundt om i verden, der kæmper for at få adgang til deres rettigheder.

Foran deres restaurant i TanzaniaKvinderne på fotoet til højre er også fra Tanzania. De er eneforsørgere og kæmper en brav kamp for at drive en restaurant, så de kan sikre deres børns skolegang. Det er op ad bakke, mændene ser skævt på selvstændige kvinder. Men de kæmper og har succes med deres forretning.
afstand
afstand
afstand

Hilsen Maria Justiniano,
8. marts 2015


Kort nyt fra Kenya – på godt og på ondt

Til Globale Seniorer
Fredag morgen: Militæret rydder et populært marked i centrum af byen, brænder boderne af. Området skal bruges til at bygge højhuse på.
Fredag eftermiddag: Store demonstrationer mod rydningen, kampe mellem politi og demonstranter.

Fredag nat: Et parlamentsmedlem skydes ned i sin bil, sammen med chauffør og to livvagter. Gerningsmændene var iført sorte masker og ingen så nummerpladen. Var det fordi han havde taget en anden mands kone, eller fordi han havde lagt sig ud med fagforeningerne, og beskyldt dem for at snyde med midlerne? Gætterierne er mange.
foto (9)
Lørdag morgen: Jeg tog ud til det ældrecenter i Kibera, som Globale Seniorer er i gang med at etablere samarbejde med. Jeg besøgte det første gang i november 2013, og kom tilbage i går. Centeret, der er en lille container, har til huse ved et kommunekontor, indenfor er der et lillebitte kontor og plads til 40 plasticstole, gryde til at koge the i, plastickopper og et arkivskab. Udenfor har de hængt et stykke plastik op, så der er lidt skygge.

Omkring 50 spændte og sultne ældre mænd og kvinder tog imod mig med åbne arme, dans og sang. Mange af dem er HIV smittede og er alene-forsørgere for deres børnebørn, da forældrene er døde af AIDS. De kæmper for at skaffe penge til at betale skolebøger og uniformer, for slet ikke at tale om husleje og mad og medicin. Med alderen kommer der mange skavanker, og medicin er ikke gratis. Kenya indførte sidste år en pensionsordning til de mest trængende ældre; det er et godt initiativ – imidlertid kommer pengene af forskellige årsager ikke altid frem til tiden og det giver selvsagt problemer.
I går havde et par af de ældre taget deres børnebørn med, og de deltog i dansen.

Hilsen Maria Justiniano,
februar 2015


Fra minen til skolen i Mererani

Til Globale Seniorer
FIC har gennem de sidste 5 år kørt et projekt med børnearbejde i Tanzanite minerne ved Kilimanjaro. Nu har projektet så slut og jeg har været rundt og se hvilke resultater der har opnået. Projektet støttede 9 kvindegrupper til at blive selvforsynende så de kan klare sig selv og betale for udgifter til deres børns (243) skolegang. Mødrene fik træning i entreprenørskab og produktion af læder, sæbe, the og andre varer de kan sælge i lokalområdet. I dag opnår flere af grupperne faktisk et ganske pænt overskud så børnene kan passe deres skolegang i stedet for at arbejde i minerne.

Skolebørn i Mererani

Desuden har projektet arbejdet med mine-ejerne og minearbejderne for at sætte en stopper for børnearbejdet. Det er lykkedes i stor udstrækning, der er nu hegn omkring minerne for at holde børn ude. Der er dog stadig brug for at arbejde med sikkerheden i minerne. I mineområdet og i lokalsamfundet er folk i dag mere opmærksomme på børns rettigheder og vigtigheden af skolegang.

Hilsen Maria Justiniano,
januar 2015


Bekymrende oplevelse i svingstaten Florida

Til Globale Seniorer,
i sidste uge var jeg til generalforsamling i USA’s demokratiske parti i Miami-Dade county i Florida. Det var ikke opsigtsvækkende. Mindede om enhver generalforsamling i en mellemstor, middelmådig dansk partiforening. Der var et halvt hundrede deltagere, for få til at opnå beslutningsdygtighed. Der var ikke væsentlige indlæg om politiske eller organisatoriske forhold, og der var størst talelyst ved mere eller mindre relevante kommentarer til budgettet.

Generalforsamling hos demokraterne i Miami-Dade county

Generalforsamling hos demokraterne i Miami-Dade county

Men – det skrækkelige er bare at dette ikke er en tilfældig lille partiforening!
Florida er nu en helt afgørende svingstat i USA. Taber republikanerne Florida, så har de næsten tabt præsidentvalget. Og Miami-Dade county er ikke en ubetydelig provinsby, med dækker et område med to mill indbyggere og er endda det område i Florida, hvor det demokratiske parti står stærkest.

Så set i dette lys er det en oplevelse af hvor meget svagere de politiske kræfter er i USA end i Europa. Det er en illustration af at valgkampagnerne ikke baserer sig på lokale medlemmer, men på kandidaternes evne til at skaffe penge til at opbygge mere eller mindre professionelle kampagnegrupper. Obama har vundet Florida de sidste to gange, men det er især sket ved at bringe tusinder af aktivister til staten, ikke ved evnen til at mobilisere lokale kræfter. Og dermed er der heller ikke en politisk basis, til at påvirke samfundsudviklingen, mellem valgene.

Man ser ofte at en del politisk engagerede danskere tager til USA for at deltage i præsidentvalgkampagnens afslutning, ikke mindst for at studere de nyeste kampagneteknikker. Det kunne være en ide at tage til Florida, i stedet for til Washington eller New York. Dels er vejret og stranden bedre, dels er det her slaget står.

Jeg deltog, som gæst hos min svoger, der er formand for en lokalafdeling.

Venlig hilsen Peter Lyngse, januar 2015


Kina kæmper med korruptionen

Smog over ShanghaiPå Globale Seniorers studietur til Kina læste vi en dag i avisen, at myndighederne havde fundet udenlandsk valuta svarende til 277 millioner danske kroner hos en administrator af statens kuladministration. Pengene lå stablet i hans lejlighed og tællemaskinen, politiet brugte, brød sammen inden de havde talt alle sedlerne.

Administratoren fastholdt, at det var hans pensionsopsparing og at han var kommet i besiddelse af dem på helt legalt vis – ved opsparing gennem hele livet. Men hvorfor gemte han dem i sin lejlighed? Hvorfor satte han ikke penge i banken? Ingen var i tvivl om, at pengene stammede fra korruption og sådanne penge kan man jo ikke sætte i banken. Så derfor stablede han de mange udenlandske sedler hjemme hos sig selv.

Da Xi kom til i 2010 lovede han at ville bekæmpe korruptionen. Det har han fuld opbakning til i befolkningen, som er vant til at skulle betale ekstra penge til lægen for at sikre sig en god behandling eller penge under bordet til den lokale partisekretær for at få de nødvendige papirer. Flere kilder fortalte, at der p.t. kører mindst 80.000 korruptionssager i landet. Men selv om der er fuld opbakning til at bekæmpe korruption, er mange alligevel i tvivl om, om det vil hjælpe. Mener ledelsen det nu alvorligt? Er det de rigtig store fisk, man går efter? Eller er det kun de små rundt om i de lokale
administrationer? Eller er det bare en metode til at udrydde politiske modstandere på? Det kan kun fremtiden vise. Kineserne er afventede.

Hilsen til Globale Seniorer fra Gitte Vesterlund, november 2014


No 1 Highschool, Shanghai

”Hvad min egen første prioritet er?” Spørger Chang Hu på mit spørgsmål. ”Det er at få en god afsluttende eksamen, så jeg kan gå videre på det bedste universitet i Kina”.

P1010260

Vi er på besøg på No 1 Highschool i Shanghai, med ca 1500 elever i alderen 16-18 år. En mønsterskole, hvor vi kan se, der arbejdes koncentreret i  klasse-lokalerne. Vi får bekræftet, at unge har en lang skoledag: tidlig op og i skole , transporten kan let være over en time hver vej – morgenmad og frokost kan spises på skolen, timer til kl. 16.00, derefter måske en fritidsaktivitet, hjemtur og lektie-læsning til midnat. Op igen kl. 05.00 næste morgen. Det er de sidste eksamener, der afgør hvilket universitet, man kan blive optaget på. Derfor stiger presset jo nærmere de kommer den afsluttende eksamen.

”Hvad så med fritid og hængen ud med kammerater? Det kan der da ikke være tid til?” spørger jeg lidt naivt. ”Jo da, vi kan jo ikke være mennesker uden kontakt med andre. Så vi går også på cafe med kammeraterne – når der er tid til det. Om ikke andet så i weekends og ferier” lyder svaret.

Før snakken kom ind på hans personlige forhold, havde Chang Hu fortalt os, at det største problem i Kina er forureningen. Vi oplevede både Beijing og Shanghai svøbt i smog, så vi ikke kunne se toppen af skyskraberne – ja selv Tian’anman pladsen lå forureningen tydeligt hen over. Myndighederne er begyndt at blive opmærksom på, at det pres, der ligger på alle unge for at opnå den bedste eksamen, ikke kun giver gode skoleresultater, men også er et psykisk pres, som ikke alle unge kan bære.

På No 1 Highschool skal de endda kun op til eksamen i 4 fag i modsætning til de fleste andre skoler, hvor de
skal op i 6 fag. Men det ændrer sig snart, fortæller chefen for den internationale afdeling. Skolen er i gang
med at ændre curriculum således der skal være eksamen i 6 fag fremover. Mange ny-rige sender deres børn udenlands for at studere, og da vi spørger Chang Hu om han kunne tænke sig det, siger han, at det har han endnu ikke overvejet.

Hilsen til Globale Seniorer fra Gitte Vesterlund, november 2014


Små skridt mod demokrati i Swaziland
Små skridt

Jeg har her i august deltaget i et ledelses-seminar i SWADEPA, Swazi Democratic Party, som ulønnet konsulent for Social-demokraterne i Danmark.
Som forløb oplever jeg at Swaziland er i konstant fremgang med små skridt ad en lang vej fra enevælde til demokrati. Hvor vi sidste efterår havde skarp konfrontation med regimet om hvorvidt partiet overhovedet måtte operere, er debatten nu flyttet til SWADEPAs krav i Parlamentet om retsstat, kvinders og fagorganisationers rettigheder, talefrihed m.v.
Seminaret drejede sig bl.a. om partiforeningernes daglige virke, etablering af medlemsdatabase og organisationshåndbog, samt implementering af den gamle danske metode med personlig opkrævning af kontingent med klæbemærker i medlemsbogen.

Hilsen til Globale Seniorer fra Peter Lyngse, august 2014


Første maj på kenyansk

Kommentar til første majKære Globale Seniorer,
1. maj i Kenya blev fejret med røde faner, taler og fest. I hvert fald i de fagforeninger, der er medlem af COTU, det store nationale fagforbund. Indtil sidste år var det også det eneste; men nu har en konkurrent meldt sig på banen og flere fagforeninger har meldt sig ind der. Puseto organiserer f.eks. lærere og andre offentligt ansatte. COTU lagde sag an mod Puseto for at ville forstyrre 1. maj, og retten i Nairobi nedlagde forbud mod at Puseto deltog i festlighederne. Det forlyder dog, at der nu er mere forsonlige toner mellem parterne.

COTUs hovedbudskab i Nairobi var et krav om en stigning af minimumlønnen. I Kisumu var det vigtigste krav, at korruptionen i statsapparatet hører op.

Venlig hilsen Maria, maj 2014


Postkort fra Xpetersen

Kære Globale Seniorer,
På kvindernes internationale dag er det værd at have i erindring, at millioner af kvinder og piger bruger mange timer på at skaffe sig brænde til husholdningen. Brænde de behøver for at tilberede maden til familien. JEEP Uganda (Joint Energi and Environment Projects) har i mere end 30 år arbejdet for at forhindre miljøødelæggelser, og for at bevare naturens ressourcer. JEEP’s væsentligste aktiviteter er: Bygning af energibesparende ler komfurer. Træplantning og installation af solenergi.

Venlig hilsen Peter Petersen,  marts 2014


Pensionist ægtepar

Kære Globale Seniorer,
Den 4. februar var en god dag for seniorer i Kenya. Den dag fejrede de, at præsidenten indførte en pension til de mest fattige borgere over 65 år. Ca. 454.00 ældre vil få udbetalt pension, som bliver udbetalt via deres mobiltelefoner, for at undgå at pengene forsvinder undervejs i systemet. Det største mobiltelefonfirma i Kenya, Safaricom, deltog i fejringen og direktøren lovede at de ældre, der ikke allerede har en telefon , vil få en mobil af Safaricom så de kan modtage deres pension.

HelpAge Kenyas leder, Erastus Itume, deltog i festlighederne og han var en glad mand fordi organisationen gennem de sidste 8 år har arbejdet for at få sådan et program indført i hele landet.

Venlig hilsen Maria Justiniano,  februar 2014


Ældre i dagcenter Nairobi KenyaKære Globale Seniorer,
Et postkort fra et besøg på et dagcenter for ældre i Kibera slummen i Nairobi. Dagcenteret er støttet af HelpAge Kenya og tilbyder støtte til at producere sæbe og kurve, som de ældre kan sælge og derved tjene lidt til mad. Centeret hjælper også de meget fattige ældre til at få kontakt til kommunen, så de kan få et månedligt tilskud til mad sådan som de har ret til. Gruppen er glad for at mødes, snakke og støtte hinanden. Det var meget livsbekræftende at mærke energien og livsmodet, selvom vilkårerne er elendige med dårlige boligforhold og fattigdom.

Venlig hilsen Maria Justiniano, november 2013

XXXX


???????????????????????????????Kære Globale Seniorer,
På opfordring en lille hilsen fra Swaziland, hvor jeg netop har afsluttet en uges trænings seminarer for ledelse og aktivister fra Swazi Democratic Party, SWADEPA. Swaziland er stadig et “oplyst” enevælde. Kongen har dog af hensyn til det gode forhold til omverdenen, tiltrådt en mængde internationale og regionale konventioner og udarbejdet en forfatning med mange pæne bestemmelser, som desværre ikke rigtigt føres ud i livet.

Den demokratiske opposition har i over 20 år uden succes opfordret til boykot af det absolut uperfekte politiske system og har krævet en ny forfatning, som forudsætning for at deltage. Denne strategi har ikke givet resultater. SWADEPA har derfor valgt at prøve at forbinde den folkelige mobilisering med parlamentarisk arbejde, hvor styret bl.a. udfordres ved at forfatningen tages for pålydende. Det er lykkedes for SWADEPA at deltage i valget i september uden at partiets ledelse er røget i fængsel og med erobring af 8 ud af 55 pladser i parlamentet. Lad os håbe på at dette frø kan spire så den nødlidende befolkning kan få nogle stærkt tiltrængte forbedringer. Venlig hilsen Peter Lyngse, november 2013


Stockholm i efterårsfarverKære Globale Seniorer,
Stockholm står smukt i efterårsfarver og passer godt til konferencen hvor vi fejrer 100 året for indførelse af sociale pensioner i Sverige og diskuterer hvilken slags pension, det giver mening at indføre i udviklings- landene. Skal pensionen være som i den nordiske model med lige adgang for alle, eller skal den “målrettes”? I Afrika er det kun Sydafrika og Botswana, der har indført en form for pension til de ældre, der ikke selv har sparet pension op i løbet af deres liv.

Udover debatterne er jeg glad for at opdage, at der i Sverige er en aktiv søsterorganisation til Globale Seniorer! Den blev dannet for 3 år siden som en afdeling af Sveriges største pensionist/ældresag forening. Den hedder PRO Global (Pensionisters Riks Organisation) og har det formål at advokere for bedre forhold for ældre i udviklingslande.    Hilsen Maria Justiniano, oktober 2013
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx


Bistader i Orchon, MongolietKære Globale Seniorer
En hilsen fra Mongoliet, hvor jeg som repræsentant for Dansk Mongolsk Selskab besøger projektet: Strengthening Partnership Network. Projektet bliver udført i samarbejde med NTS i Mongoliet i perioden 2012-2016.
Her er jeg ude og kigge på en honningproduktion, som biavleren har fået op at stå med støtte fra den “Loan and Saving Group”, der er rygraden i projektet. Der er meget langt ud til staderne og biavleren overnatter herude mens hun gør klar til vinterens strenge frost, der allerede er godt på vej. Smagen af hendes honning på brød, mens vi kigger ud over den uendelige nu brune, tørre slette, er fantastisk. Vi befinder os i Orkhon Aimag mod nord og landskabet er fyldt med flokke af heste. Jeg håber hun fortsat vil have succes med sin honningproduktion.    Hilsen Povl Anker, oktober 2013

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s