Postkort
senest opdateret 18-10-2021
Postkort fra medlemmerne
Vi opfordrer alle medlemmer til at sende os et “postkort”, når I er ude i en international mission. Postkortene kan være med til at vise vores omverden, hvad en Global Senior laver, og hvor bredt et opgavefelt vi samlet dækker. Send et par linjer og en billedfil til vores emailadresse, og postkortet vil hurtigst muligt blive lagt på.
Modtagne postkort herunder
I kronologisk rækkefølge med de nyeste først:
x
Presseinstituttet i Mongoliet
Fra 1990, i forbindelse med Mongoliets overgang til demokrati, blev der fra dansk side lagt vægt på at støtte det nye styre. Danske embedsmænd assisterede ved udformningen af den nye konstitution og både fra mongolsk og dansk side var man opmærksomme på betydningen af hurtigt at får etableret en fri presse. Det lykkedes de to regeringer at få et projekt op at stå og i 1996 kunne man åbne et NGO presseinstitut og et trykkeri organiseret som en fond. Lige siden har instituttet arbejdet med medietræning, research og kommunikation med det formål at styrke en fri og kritisk presse i Mongoliet. Trykkeriet er opdateret med nye maskiner og rotationspressen kører endnu.
25 år er gået og instituttet står med uændret funktion og mål. Det er godt gået og successen blev fejret i går med et brag af en fest i Ulaanbaatar. Festens højdepunkt var tildelingen af den mongolske Polar Star medalje til Jørgen Ringgaard, som var den danske leder af DANIDA projektet. Medaljen blev overrakt af Mongoliets 3. præsident, Nambaryn Enkhbayar.
Povl Anker Andersen
5. december 2021
Wartburg Bilmuseum – og et hverdagsliv i øst i dag
I et hjørne på Wartburg Automobilmuseum mødtes vi med Jessica – 31 år og næsten færdig med sin ph.d. afhandling i historie. Hendes afhandling omhandler automobilindustrien og -arbejdernes historie i Eisenach. Hun er en af de få akademikere på hendes egen alder, som beskæftiger sig i Østtysklands historie – hun fortalte, at det ikke er et særligt populært emne. I øvrigt er der heller ikke mange akademikere, der bliver i det østlige Tyskland – de fleste foretrækker at flytte til det vestlige Tyskland, hvor lønnen er højere, men tingene også dyrere og livsformen ret hektisk i bestræbelserne på at tjene så meget som muligt. Jessica har ingen umiddelbare planer om at flytte. Hun befinder sig godt i øst – har arbejde, som leder af museets arkiver samtidig med, at hun gør sin ph.d. færdig. Hun er gift og har en søn på 3 år og hun mener at livet i øst er fredeligere og der er bedre børnepasningsmuligheder.
Hun fortalte os om hendes forskning og bilindustriens historie i Eisenach, som nu erkommet på museum, som så meget andet fra DDR-tiden.
Nina Wernberg
28. oktober 2021
Eisenach – fra det forrige århundrede til i dag
Eisenach er en lille by, men den har flere seværdigheder. En gammel industriby med Wartburg/BMW, minedrift mm. som betød, at der i det forrige århundrede var et stort antal industriarbejdere i området.
Det var en af grundene til, at det tyske socialdemokrati, SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands), i 1869 blev grundlagt i byen på værtshuset Goldener Löwe.
August Bebel og Wilhelm Liebknecht var blandt de centrale personer og partiet skulle ifølge vedtægterne være internationalt orienteret og bygge lønkampen baseres på Marx’s lønteori. Bebel fik dog ikke sit forslag om kvinders valgret til partiets forsamlinger gennemført.
Vedtægterne blev redigeret på kongressen i Gotha, en nærliggende by, i 1875. Hvordan Marx så på dette program kan læses i Marx’ Kritik af Gothaprogrammet.
Huset er nu et museum for SPD, efter det frem til 1989 var overtaget af SED. Huset rummer en række dokumenter, billeder, plakater, faner mm. Fra hele SPD,s tid, samlingen frem til 1930’erne er klart den mest interessante, derefter begynder det at blive mere og mere en ren mindestue for SPD. Der afholdes også en række arrangementer i huset.
På billedet ses en af delegationerne fra rejsegruppe, som blev meget venligt vist rundt af den daglige leder, der var ikke andre besøgende.
Finn Hansson
18. oktober 2021
På Werra-broen – der var en del af jerntæppet
Werra-broen 8 km. uden for Eisenach er – eller var – en del af jerntæppet. Broen har kun ét formål: at forhindre folk at undslippe ved at sejle eller svømme fra øst til vest det sted, hvor grænsen krydser floden Werra. Jerntæppet fortsatte med hegn, miner og afspærringszoner. Her bliver broens historie forklaret for Globale Seniorers Eisenach-rejsegruppe, sammen med planerne for en mindre “Grenzpark”, der snart står færdig. Initiativet skyldes en lille gruppe, der vil bruge jerntæppets historie til at undervise især børn og unge om forskellen på demokrati og diktatur. Foreningen er på omkring 40 medlemmer – flest fra vest; folk i øst vil bare have jerntæppet slettet, ikke bare fysisk, men også i sindet, forklarer de.
Ole Aabenhus
16. oktober 2021
Frihedspladsen – kampen om historien
På Frihedspladsen i Budapest er der kamp om historien. I den ene ende fejrer russerne sig selv som Ungarns befriere efter 2. verdenskrig. I den anden står Victor Orbans teatralske monument fra 2014, hvor ofrene for nazisternes besættelse af Ungarn mindes.
Det er blevet mange for meget. De opponerer mod historieforfalskningen, med et alternativt “monument” på en smal stribe vejrabat der vender mod Orbans monument. Her har de placeret artefakter som kufferter, sko, breve, efterlysninger og mindes de hundredetusindvis af jøder og modstandere af styret, som ungarerne drev sammen og dræbte eller deporterede under 2. verdenskrig.
Povl Anker Andersen
20. september 2021
Varm interesse for emnegruppe om Arktis
Kære Globale Seniorer.
Sidste dag i maj samledes en gruppe Globale Seniorer for første gang om emnet ”Det iskolde arktiske brændpunkt”. Vi var 13 i alt, og hensigten med mødet var at finde ud af, om der er interesse for at gå videre med emnet.
Og det er der – en ganske overvældende interesse.
Der var en livlig diskussion, og mange er eller har været engageret i Det arktiske Område og/eller Grønland. Og ikke mindst: der er rigtig stor viden hos mange af medlemmerne i gruppen om emnet. Vi aftalte at fortsætte gruppen og i første omgang bruge de ressourcer, der er i gruppen.
På de første møder efter sommeren vil Hanne Petersen (biolog og bl.a. leder af en arbejdsgruppe under Arktisk Råd) give et overblik over klima og miljø i det arktiske område. Asbjørn Andersen (tidl. Chef for Selvstyrets IT strategi) vil fortælle om de politiske og administrative forhold i Grønland og Merete Dobouz (konsulent med opgaver i Grønland) vil fortælle om velfærdsudfordringerne i Grønland.
Vi arbejder også på at få eksperter udefra. Aktiviteterne starter efter sommeren. Første møde er 31. august og herefter ca. 1 gang om måneden. Alle er velkommen til at melde sin interesse. Så vil I få en mail forud for møderne. Tilmelding til gruppen til Gitte Vesterlund, gvesterlund@yahoo.co.uk
Hilsen Gitte Vesterlund
5. juli 2021
Kina kan ikke kopieres
Kære Globale Seniorer
Den 27. maj slog vi dørene op til det første fysiske møde i lang tid. Globaliseringsgruppen havde arrangeret et åbent møde med professor Li Xing fra Aalborg Universitet. Det var skønt at mødes igen, og det var et livligt og langt møde!
Professor Li Xing forklarede udførligt og med stort engagement om det kinesiske politiske system og styreform. Om kommunistpartiets stadfæstede, ledende rolle og om forholdet mellem stat og parti. Og videre om ”meritokratiet”: opstignigssystemet/karrieremulighederne i partiet og staten, om de korrektionsmekanismer der er indbygget og om partitoppens bestræbelser for at vide, hvad der rør sig i den kinesiske befolkning gennem intensive meningsundersøgelser (i fraværet af demokratiske mekanismer og begrænsede ytringsmuligheder).
Li Xing understregede, at det kinesiske system har sin egen særlige historiske og kulturelle baggrund og ikke egner sig til andre lande!
Li Xing rundede af med opstilling af forskellige fremtidsscenarier om udviklingen af forholdet mellem Kina, USA og Europa – og derefter var der mange spørgsmål og svar mellem de godt 30 deltagere og Li Xing.
Alt i alt en meget spændende eftermiddag, hvor vi blev klogere på det kinesiske system og styreform – en styreform som er meget forskellig fra vores, som ikke stræber efter demokrati, og som har sine egne styrker og svagheder. Til efteråret tager vi Kina og Kinas forhold til resten af verden op igen ud fra nye synsvinkler.
Sommerhilsner
Steffen Gøth
Publiceret 21. juni 2021
Klimaudfordringen skal ind i alle fag
Bogens logo, som det tager sig ud på websitet. Indsat foto af Susann Albeck
Kære Globale Seniorer
Her ved årsskiftet har jeg fået udgivet en undervisningsbog om klimaudfordringen til brug i gymnasieskolen: Climate Action – Challenges of Change. Se: https://climateaction.systime.dk/
Bogen tager afsæt i Sustainable Development Goal 13: Climate Action, som blandt andet går ud på at undervisning i klimaudfordringen skal styrkes. Det skal ind i alle fag, her faget engelsk, men den er rigt gloseret og kan med fordel bruges tværfagligt. De 6 kapitler omfatter: Baggrund og de globale konsekvenser af klimakrisen, forbrugerisme, psykologiske reaktioner på klimakrisen, medier og diskurs, folkelige klimabevægelser og udfordringer for fremtiden.
Bogen anvender bl.a. otte interviewsekvenser med Professor Katherine Richardson som er en formidabel formidler. Derudover er der lagt vægt på brug af variation i tekster i både sagprosa, digte og noveller samt formidlingsformer (fx. taler, videoer og sange) og interaktive opgaver for at gøre emnet interessant og overskueligt for eleverne, bl.a. en tidslinje. Det er en iBog, dvs at den ‘kun’ ligger på nettet – til gengæld er den meget anvendelig til virtuel undervisning, og som almindelig bruger kan man få 48 timers gratis access.
Jeg har arbejdet på en gennem lang tid, så flere jeg mødte på rejsen til Kirgisistan i 2019 har hørt om projektet. Og så lang tid tager det så altså.
Susann Albeck
Publiceret 4. marts 2021
Tænk globalt – handl lokalt
Kære Globale Seniorer!
I samarbejde med FN-forbundet afholdt Vanløse lokaludvalg fra den 22.10. til den 27.10. en udstilling i Kronen. Vanløses indkøbscenter, hvor en nedlagt butik havde stiller lokalet til rådighed. Anledningen var fejringen af FN’s 75 års dag.
En stor del omhandler Vanløses tilgang til Verdensmålene. Bydelens Lokaludvalg støtter, indtil videre 9 ud af de 17 verdensmål. Alene i erhvervslivet er 80 virksomheder aktive under mottoet ”tænk globalt – handl lokalt”. Ved Damhus engen er det opsat bistader og kimen lagt til en miliøskole for alle bydelens børn. Naturplejen af området er i fuld gang. Genbug og byttehandel trives, sammen med kreative ideer og affaldshåndtering. Alt i alt ret opløftende med de mange lokale initiativer.
Kirsten Egsgaard
Publiceret 31. oktober 2020
Er der Corona på Kreta?
Kære Globale Seniorer
På Kreta er der ingen tilfælde af Corona, i hvert fald ikke ifølge de officielle opgørelser, men de er heller ikke helt pålidelige siger lokale. Der testes ikke særlig mange i Grækenland og de daglige smittetal ligger under de danske med en befolkning på ca. 10 mio. Desuden er testningen blevet liberaliseret så det koster 70-100 euro at få taget en test.
Turismen i 2020 har det ikke godt på Kreta. Mange hoteller er slet ikke åbnet i år, restauranter står gabende tomme og der er ledige liggestolene på stranden. Efter sigende kører mange åbne hoteller med en belægning på 30% i forhold til 2019.
Ikke desto mindre er der strikse forholdsregler alle vegne, og de bliver stort set overholdt! Maskerne skal på i forretninger, caféer, restauranter og barer, der lukker kl. 24.
Kirken spiller en helt særlig rolle. I foråret, under lockdown, skulle kirker lukke, men præsterne nægtede og hævdede, at folk var velkomne – hvis de bad til gud, så skulle det hele nok gå. Efter lidt forhandlinger med regeringen indvilgede de dog i at lukke under den strikse lockdown. Nu er de åbne igen og menigheden er glad.
I går aftes kom jeg forbi den lokale menighed i Rhetymno, der holdt Corona forsamling med præsten. Her overholdes den fysiske afstand på behørig vis.
Maria Justiniano
Publiceret 13. oktober 2020
En varm sag på en våd dag
Kære Globale Seniorer,
I lørdags deltog vi i demonstrationen: STOP ISRAELS ULOVLIGE ANNEKTERING AF PALÆSTINA.
I dagens anledning var Israels Plads omdøbt til Palæstina Plads. På pladsen samlede sig efterhånden en flok mennesker i en demonstration IMOD de annekteringsplaner som Israels nye koalitionsregering vil gennemføre på store dele af Vestbredden. Disse annekteringsplaner er fuldstændigt i tråd med den fredsplan for Mellemøsten, som USA offentliggjorde i januar 2020 med Donald Trumps velsignelse. En fredsplan som USA har forhandlet med Israel uden at invitere Palæstina!
Regnvejrsdage er ikke gode for en demonstration. Men trods det dårlige vejr og den dårlig annoncering i medierne samlede der sig alligevel en del unge og gamle fredsaktivister. Da Israel i 1980/81 annekterede Golan-højderne og Jerusalem var der megen udenlandsk fordømmelse, men det gjorde ingen synderlig forskel for Israel, for annekteringerne medførte ingen andre repressalier end netop moralsk fordømmelse. Dette må IKKE gentage sig i 2020.
Efter nogle taler af herboende palæstinensere gik forsamlingen – iført mundbind og i god ro og orden – ned til Christiansborg Slotsplads for at høre flere taler. Flokken voksede efterhånden så vi nåede op på 1500 mennesker. Regnen tog til men stemningen var god.
Vi stod i regnen for at vise vores protest imod Israels planer om annektering af Vestbredden. Men samtidig stod vi for et krav til vores danske politikere og resten af EU om sammen at indføre strenge økonomiske sanktioner mod Israel såfremt annekteringsplanerne effektueres. EU en stor og vigtig handelspartner for Israel. Økonomiske sanktioner kan gøre en forskel i denne situation hvor argumenter om international lovgivning og menneskerettigheder kommer til kort.
I Danmark kan vi omgående opfordre alle til at fravælge alle produkter der produceres på de ulovligt besatte palæstinensiske områder. Men det er vigtigt at staten og hele EU også tager de nødvendige beslutninger for at vise at vi ønsker at EU’s Menneskerettigheder tages alvorligt.
Nina Ellinger og Viggo Brun
Publiceret 10. juli 2020
Demonstrationen var arrangeret af: Initiativet Stop Annekteringen af Palæstina 2020, Studerende mod besættelsen, Internationalt Forum København, Palæstina Fredsvagter, Boykot Israel, Global Aktion, Palæstinaorientering, Demos, Tid til Fred, Follow The Women, 3F Palæstina netværk, 48 Huset, Den palæstinensiske nationalforsamling i Danmark, Det palæstinensiske forum Multaqa, Palæstina Initiativet, Det demokratisk palæstinensisk forbund samt mange andre palæstinensiske grupper og foreninger i Danmark.
Coronatiden er til global kommunikation og eftertanke
Kære Globale Seniorer
En hilsen til alle GS medlemmerne fra Nordvest hvor solen skinner mildt på et par globale seniorer, der har brugt de sidste fire ugers lukketid til at rydde grundigt op, læse meget og nyde den stilhed og ro der efterhånden har indfundet sig i vores ellers så travle hverdag. Vi er simpelthen tvunget til at prioritere og sortere blandt sysler, der er mulige og som er vigtige for os. Forårsvejret indbyder til lange gåture, havearbejde og aftnerne til strikkeprojekter samt flittig læsning. Det store afsavn de fleste lider under er naturligvis fraværet af de mennesker, som vi holder af. Ingen hyggelige stunder med familie og venner – men værst af alt for bedsteforældrene ingen hyggestunder med kære børnebørn – som for vores vedkommende bor i Norge hinsides to lukkede landegrænser.
Men der er livlig kommunikation på nettet – og den er global. I de sidste uger har jeg modtaget mange mails fra nære og kære venner og gamle kolleger i Indien, Nepal og fra Filippinerne. Stor er min forundring over deres enorme bekymring over hvordan Viggo og jeg mon har det, for alle ved at Europa er epikrisens center. En enkelt gammel kollega har ovenikøbet spurgt mig til råds om han skal komme til Europa som frivillig nødhjælpsarbejder!
Jeg må skrive et opslag på min FB om de vilkår vi lever under i vores lange lukketid i Danmark. At vi faktisk informeres hyppigt og længe af vores statsminister og relevante sundhedsfaglige eksperter; at der er rigelig med fødevarer i butikkerne til alle trods hamstring af toiletpapir og håndsprit i begyndelsen. At der er lavet mange forholdsregler for hvordan vi skal bevæge os i det offentlige rum – men først og fremmest at næsten alle i dette land faktisk følger de instrukser som vores myndigheder kommer med fordi vi alle synes det er vigtigt at passe på de gamle og de svage i samfundet og at passe på at vores sundhedssystem ikke bryder sammen. Og måske vil jeg beskrive de mange frivillige indsatser som forskellige gør for at hjælpe naboer og folk i nød så vi alle kommer igennem coronatiden på bedst mulige måde.
Og selvom vi for tiden er ramt af en corona virus, er vi så heldige at vi lever i et rigt, lille land med en lille befolkning og et i bund og grund godt velfærdssamfund med fælles basale værdier om at værne om de svageste. Vist er dette velfærdssamfund ikke så godt som det har været, vist har vi råd til at hjælpe erhvervslivet med diverse store hjælpepakker selvom vi i det sidste årti har forringet levevilkårene for gamle og handicappede, men vi er alligevel og grundlæggende enige om at vi generelt har bedre vilkår i vores nordiske lande end folk har det i andre lande. Coronaens lukketide kan udholdes fordi vi faktisk har hjem, der kan lukkes af, har fødevarer i butikkerne og vigtigst af alt har vi et sundhedssystem der er utrolig godt og et samfund hvor mange forskellige faggrupper arbejder utrætteligt for at hjulene fortsat drejer og vores gamle og svage bliver passet på.
Sådan har folk det ikke i de varme lande. Jeg har oversat en artikel som en af vores gode indisk ven Harsh Mander har skrevet om Pandemiens effekt i Indien hvor folk lever under meget ulige vilkår. Hør også hvad de hårdest ramte selv siger på en lille video som han henviser til.
Vi er i sandhed heldige i denne rige del af verden – uanset om vi er gamle eller unge!
De bedste hilsener fra tankefuld
Nina Ellinger, 9. april 2020
Midt i en Coronatid
Kære Globale Seniorer,
I denne Corona tid har jeg/vi måttet give afkald på nogle fælles og globale aktiviteter til fordel for mere private og lokale – foretaget med passende social afstand. En sådan aktivitet, der næsten per definition opfylder betingelsen om social/fysisk afstand er fotografering, så jeg har fortsat min daglige fotoflaneren – dog nu uden brug af offentlige transportmidler.
I de seneste dage har jeg forsøgt at indfange, hvad vores kollektive stuearrest har gjort ved byen. Der er masser af små detaljer, som tilsammen har givet et delvis nyt bybillede, og det er disse detaljer og dette bybillede jeg vil forsøge at illustrere med den vedhæftede fotoserie. Kort sagt er der tale om et postkort fra en Corona ramt by.
Det nye sociale rum strækker sig også ind i ”privaten”. Hvem har ikke stående, synligt fremme, en eller anden form for håndsprit? I det offentlige rum er håndsprit ganske vist også til stede, men ret ofte kun som annonceret mangelvare.
Noget er lukket – andet er åbent. Jeg savner biblioteket, men værtshuse og frisører er også lukkede. Det er faktisk lige i de her dage tiden hvor jeg skulle have haft mit halvårlige frisørbesøg. Nu kan jeg bare stå og glo ind i det tomme lokale, mens håret bare vokser og vokser. Jeg kan ikke engang lade det vokse over en øl på det lokale værtshus.
Den offentlige trafik kører, men perronerne, rulletrapperne og læskurene er mere tomme end de plejer at være. Folk har simpelthen ikke brug for at bevæge sig så meget omkring, eller også er de som jeg nervøse for smitterisikoen.
Også Frederiksberg mærker pandemien. Her er et par fotos fra Frederiksberg Centret. Tomt og lukket; kun Føtex, apoteket og Matas har åbent. Hele de to øverste etager er lukkede.
I går aftes ved 11-tiden stod jeg ude på min altan og undrede mig over, hvad det var der var anderledes end det plejer, og kunne hurtigt se, at der var tændt lys i flere lejligheder, end jeg nogensinde havde set før. Hvor skulle folk også gå hen sådan en Corona aften? 
Jeg vil slutte nu med håbet om at alle har det godt. Pas på jer selv og hinanden.
Mange hilsener
Mogens Andersen
29. marts 2020
Hvad tjeneren fortalte
Kære Globale Seniorer
Budapest er fuld af gode restauranter og cafeer! På Cafe Central holdt seniorerne deres afskedsmiddag med utrolig god mad og fantastiske kager. Så da alle andre seniorer var taget hjem, tog bagtroppen tilbage for at spise endnu en afskedsmiddag! Maden var stadig utrolig god men denne gang fik vi også en rigtig god snak med tjeneren, der fortalte at han – som alle de andre ansatte på cafeen – havde arbejdet forskellig steder rundt omkring i Europa, da de var helt unge. Han selv havde arbejdet på Kos i Grækenland som tjener i et par år– og det havde været et godt liv! Godt klima, god løn og søde mennesker. Derefter tog han nogle år til London hvor han igen var heldig med arbejde til gode penge. Til sidst havde han sparet det beløb op han havde sat som mål, så han kunne tage hjem starte på den fase i livet som han kaldte sit voksenlivet!
Selvom livet i Ungarn var blevet rigtig meget bedre de sidste ti år var det simpelthen ikke muligt for et ungt menneske at spare op til at få sig en bolig i Budapest. Og uden bolig kan man ikke etablere en familie. Det mest almindelige er derfor at unge rejser udenlands for at opleve noget nyt, suge på labben og spare så meget som muligt op i 3-5 år eller mere – og derefter at komme hjem og finde sig et arbejde! For man kunne godt leve af sin løn, man kunne bare ikke spare op til at investere i fast ejendom.
Vores søde og snakkesalige tjener havde brugt alle sine sparepenge til en lejlighed suppleret med et 5 årigt lån. Længere ud i fremtiden hverken kunne eller ville han binde sig – for der kunne ske så meget uforudset. Det havde været en klog beslutning at købe den lejlighed for 10 år siden. I dag kan lejligheden nemlig sælges for det firedobbelte beløb!
Selvfølgelig er det ikke nogen let beslutning at tage udenlands for at arbejde. Alt er nyt og fremmedartet – og så er det også hårdt at være væk fra familien. Men pengene er gode og det er den eneste måde almindelige mennesker kan få etableret startkapitalen til et voksent liv!
Med denne sidste historie takker bagtroppen for en herlig og meget lærerig tur til Ungarn!
Nina Ellinger, Viggo Brun og Ole Aabenhus
11. november 2019
Store kontraster
Snak over køkkenbordet i nye venners selskab
Kære Globale seniorer,
Lørdag eftermiddag havde Gizella arrangeret fælles madlavning. Aftenens menu stod på Kusine Marthas ungarsk gullasch suppe og Moster Margrethes æblekage produceret i et ungarsk-dansk samarbejde mellem Gizellas kusine Martha og en lille gruppe seniorer. Efter det gode besøg på naboernes økologiske landbrug var naboerne naturligvis også inviteret til middag!
Martha står for det ungarske køkken og Ole for det danske. Mens alle skræller og hakker går snakken livligt henover køkkenbordet. Martha fortæller lidt om sig selv: hun har tidligere arbejdet for forskellige ungarske eksportvirksomheder og taler derfor et godt engelsk. Hendes mand, der er vandingeniør af uddannelse, var ansat i det offentlige i mange år. Han blev på et tidspunkt udstationeret i Algier i nogle år med Martha som medfølgende ægtefælle. Det var hårdt at være udstationeret, men de fik tjent flere penge end derhjemme. Da de kom tilbage til 
Budapest fik hun igen et job, men så blev hendes gamle far syg oh hun måtte sige sit job op for at passe ham. Moderen var død for længe siden, og han havde klaret sig fint alene. Men da han blev syg kunne han ikke klare sig alene.
I Ungarn er der ingen muligheder for aflastning fra det offentlige og en plads på plejehjem kunne ikke komme på tale. Dels var der ingen pladser at få overhovedet, dels nægtede han pure at søge ind på et statslige plejehjem fordi de er ringe, overbelagte og underbemandede.
Han havde fået både Parkinson, diabetes og et slagtilfælde, men kunne jo ikke blive på hospitalet. Hans pension var aldeles utilstrækkelig at leve af så han kunne heller ikke købe sig til privat hjælp. Martha måtte derfor sige sit job op, så hun kunne passe ham døgnet rundt derhjemme. Det gjorde hun i 4 år til han døde. Hendes mand blev familiens eneforsørger og hun blev sygehjælper uden løn eller nogen form for aflastning eller økonomisk støtte fra det offentlige.
Folk der har arbejdet hele livet kan ikke klare sig for den pension de får udbetalt, man er nødt til at spare op eller investere for at klare sig bare nogenlunde når man bliver gammel. Det var Martha og hendes mand helt klare over, så mens de begge var i fuldtidsarbejde sparede de op så de kunne investere i en andel af noget fast ejendom. I dag er Marthas mand gået på pension, men de kan leve af den lejeindtægt de får fra den ejendom de investerede i – suppleret med indtægten fra to folklorebutikker i Centralhallen som manden driver. Han sælger specielt ungarske broderier lavet af gamle koner i landsbyerne til turister. Der er mange driftige ungarere, der finder sig forskellige nicher for at få en ekstra indtægt da pensionen er meget lav.
Der er ikke mangel på veluddannede sundhedspersonale i Ungarn. Uddannelsen af læger og sygeplejersker i Ungarn er faktisk ret god, men lønnen og arbejdsforholdene er elendige. Det offentlige sygehusvæsen er underbemandet og bygningerne dårligt vedligeholdte. Derfor tager de bedste og de fleste til udlandet eller får arbejde på de private klinikker.
Selvfølgeligt er der fordele når man er gammel i Ungarn. Alle over 70 år kører gratis med det offentlige transport system – mod dokumentation! Desuden har alle over 70 år gratis adgang til museer. Problemet er de daglige fornødenheder og medicin. For den fattige del af befolkningen der ikke har kunnet spare op til deres alderdom er man helt afhængig af familien. For de gamle uden børn er det rigtig slemt.
Imens vi snakkede og hørte om Martas liv kogte gullasch suppen færdig. og Oles æblekage fik et smukt gyldent mandellåg. Naboerne kom med en flaske hjemmelavet blommesnaps til den fælles middag. Vi bænkede os om middagsbordet og nød suppen med groft brød og en god rødvin i nye venners gode selskab.
Nina Ellinger
11. november 2019
Stemningen på markedet i Szentendre
Kære globale seniorer
Szentendre, som var vores base under opholdet i Ungarn, er en charmerende by, men meget turistet. En del af byen, som har modstået turismen, er markedet, som afholdes onsdag og lørdag hver uge.
Markedet er ikke Torvehallerne light, men et “rigtigt” marked, hvor lokale bønder og fødevareproducenter to gange om ugen kommer med deres produkter for at afsætte dem til byens beboere som de har gjort i hundredevis af år. Ud over fødevarer sælges der også tøj og lingeri. Det eneste der mangler er fersk kød og fisk. I mit seneste postkort sprang jeg ud som Metro-flanør; nu indrømmer jeg også, at jeg er markedsflanør. Jeg elsker markeder.
I modsætning til mine metroture havde besøget på markedet imidlertid et formål. Her købte vi ind til to af vores arrangementer i Gizellas hus. Ost og fermenterede grønsager til vores møde med journalisten Lasse Skytt og grøntsager til vores gulyas-orgie med Gizellas kusine. Der havde været et hold i et supermarked for at se på mulighederne for at købe ost, men de kom nedbøjede tilbage. Ost i Szentendre SKAL købes på markedet. Husk det hvis i nogensinde kommer på de kanter!
Jeg har vedhæftet nogle af mine billeder fra markedet for at give et indtryk af stemningen.
Mogens Andersen
11. november 2019
En økologisk ø midt i Donau
Kære Globale Seniorer,
Lørdag 26 oktober 2019 tog nogle fra Ungarngruppen færgen den korte strækning over til den 30 kilometer lange Szentrendre ø midt i Donau for at besøge Gizellas naboers økologiske grønsagsdyrking på øen. Det skyldes en interesse dels i de økologiske aspekter og dels en interesse i vilkårene for at kunne dyrke jord i Ungarn. Mht til det sidste så har Orban søgt siden 2015 at bortauktionere statens jord til sine venner for en favorabel pris. József Ángyán, den tidligere landbrugsminister for landbrug i Orbans forhenværende regering, har kaldt disse auktioner for ‘institutionalized robbery’ og køberne ’green barons’. Ángyán har publiceret rapporter, der viste, hvordan køberne var knyttet til Orbans parti Fidesz. Det var dog lykkedes Gizellas naboer at leje ca. 300 hektar jord på øen af lokale beboere og selv ejer de et par hektar. Nogle grønsager dyrkedes i det fri, andre under høje og lange plastik kupler, der kunne dækkes med skyggenet i den varmeste tid.
Det er hovedsagen manden i familien, der driver grønsagsdyrkningen, mens hustruen arbejder som arkitekt i Szentrendre. Der dyrkes og eksperimenteres med i alt 100 forskellige grønsagssorter, og der høstes grønsager 9-10 måneder om året og kun med pause i de kolde måneder. De har også samarbejde med
universitet omkring udvikling af nye tomatsorter. Øens klima er gunstig på grund af Donau på begge sider, der sikrer en lunere temperatur om vinteren og køligere om sommeren. Grønsagerne afsættes via et abonnement system à la Årstiderne. På grunden var også et mindre hus, de havde bygget til ophold i dagtimer og overnatning for grupper, der kom for at se på dyrkning af øko grønsager. De havde også en lagerplads med kølehus, tørresystem til paprika og et lille tærskeapparat tilsyneladende til korn. Vi fik indtryk af, at det havde været en vanskelig opgave at få landbruget i drift på grund af en oprindelig skepsis i landsbyen i nærheden på øen, fordi de var folk, der kom ‘udefra’. De havde været udsat for ”småtyveri” af grønsager, men om det var tyveri eller fordi folk på øen normalt som tradition havde frit lejde til at plukke et par stykker af hinandens frugter, melder sagen ikke noget om.
Midt på grunden har familien opført et lille hus med stor skyggefuld terrasse. Her et foto af terrassen dekoreret med røde gryder, som anvendes til de røde gryders fest, en høstfesttradition, som fejres 5. oktober hvert år. De røde gryder fyldes med mad, som forbipasserende og naboer kan komme og smage på.
Jette Steensen og Kirsten Ewers
Foto: Mogens Andersen
5. november 2019
Oplevelser i Budapests undergrund
Kære Globale Seniorer
Dette postkort tager ikke udgangspunkt i et møde, en diskussion, en omvisning eller lignende, men derimod i en anden måde at lære et land eller en by at kende på – nemlig den formålsløse flaneren. Når jeg er i en storby bruger jeg altid nogen tid i den lokale metro – ikke kun som et redskab for at komme fra eet sted til et andet, men derimod som et sted i sig selv.
Her møder man en masse mennesker, som på den ene side forbliver anonyme, men på den anden side gennem deres ydre fremtræden pirker til ens nysgerrighed. I Budapest brugte jeg en del tid på denne måde – som Metro-flanør – og undervejs tog jeg en del fotos, hvoraf jeg vedhæfter nogle.
Jeg vil ikke påstå at have afdækket en ungarsk folkesjæl, men der er påfaldende mange (synes jeg), der befinder sig på den melankolske side.
Mogens Andersen
1. november 2019
Ungarske læsere er på jagt efter deres rødder
Kære Globale Seniorer
Torsdag d.24.oktober havde Gizella arrangeret et møde med Katalin, en af de to kvindelige indehavere af en bogcafe i “Gizellas landsby” Leanyfalu. I betragtning af byens størrelse på omkring 3000 indbyggere var bogcafeen stor og velassorteret – sikkert fordi byen er relativt velstående og desuden har fået en kulturel ballast gennem sin fortid som kunstnerkoloni for både malere og forfattere.
Efter at have været hjemmegående i en del år besluttede Katalin, da hun havde fået børnene “fra hånden” og efter en skilsmisse at realisere sin iværksætterdrøm om at åbne en boghandel.
Katalin fortalte, at læseinteressen i Ungarn er stor på tværs af aldersklasser. Især er der efterspørgsel efter bøger om “at finde sine rødder” og om familiers udviklingshistorie under voldsomme historiske omvæltninger. En stor del af forfatterne til disse bøger kommer fra Transylvanien og er selv fra familier, der har været ramt af sådanne omvæltninger.
Selv fortalte Katalin, at hendes bedsteforældre som del af en folkeflytning var blevet deporteret fra en god og tryg tilværelse i Polen til en fattig og barsk tilværelse i Ungarn.
Dansk litteratur var i bogcafeen primært repræsenteret som del af “scandinavian noir “-bølgen, som ikke havde Katalins store interesse. En undtagelse var Kim Leine, hvis to seneste bøger lå fremme på disken til salg.
For Ungarns-gruppen
Mogens Andersen
29. oktober 2019
Ældre flygtninges behov overses
Kære Globale Seniorer,
Social Inklusion og Aldrende Migranter” var titlen på en konference, der løb af stablen i Helsinki d. 2. oktober. Globale Seniorer deltog sammen med andre HelpAge organisationer, finske forskere, sundheds- og socialarbejdere samt lokale civilsamfundsorganisationer i diskussionen om hvilke udfordringer ældre migranter/flygtninge møder. Først og fremmest slog de fast, at ældre migranter ikke er en ensartet gruppe, men at de udgør en varieret befolkningsgruppe med forskellige styrker og forskellige udfordringer såsom: sproglige barrierer, ringe integration, begrænset familie og netværk i det nye hjemland samt manglende pension.
Men hvordan er situationen for ældre flygtninge i nærmområderne? Antallet af ældre migranter og flygtninge på verdensplan stiger. Generalsekretæren for HelpAge International fortalte at ældre flygtninges behov overses og at de er udsat for diskrimination i flygtningelejre i nabolandene på grund af deres alder. Dette på trods af at de har ret til beskyttelse.
Organisationen Valli, som arrangerede konferencen, fortalte om forskellige initiativer, der matcher ældre finner med flygtninge/migranter for at nedbryde fordomme. Det havde haft en stor betydning på deltagerne, og som en af migranterne udtrykte det: ”Det gav mig en følelse af at være velkommen og nyttig i Finland”. Måske kan vi lære af det i Danmark?
Som den sidste taler bad en ældre syrisk kvinde om ordet. Hun ville gerne takke Finland for at have taget godt i mod hende og for at have behandlet hendes mand godt da han blev syg af kræft. Hun ønskede også at takke Finland for at hendes børn havde fået en god uddannelse og at hendes børnebørn trivedes godt. Men mest af alt ville hun bede om, at Finland kunne hjælpe til at stoppe krigen i Syrien. Kvinden var nu meget bevæget og vi kunne høre en knappenål falde til jorden mens hun fortalte hvor meget hun savnede sit land, sin kultur, sin anden familie, hvor ked af hun var over at de ikke alle kunne være sammen, og hvor meget hun ønskede at vende tilbage.
Det var en gribende beretning om hvad en flygtning går gennem og hvor svært det kan være at bo i en anden kultur, selvom man prøver og selvom man får god hjælp.
Maria Justiniano
7. oktober 2019
Mere lighed for ældre starter med pensionen
Kære Globale Seniorer,
FN har valgt at kæde temaet for ældredagen sammen med verdensmål mål 10: mindre ulighed, og de opfordrer os på dagen til at bekæmpe de ulige vilkår som ældre har, indenfor det enkelte land og mellem landene. For mange ældre i verden er bekymringen for at have noget at leve af stadig den største. Universelle pensionsordninger er derfor et must, hvis vi snakker om mindre ulighed.
Mongoliet er et godt eksempel. En enorm transformation er på godt og ondt i gang – fra et nomadesamfund til et moderne industrisamfund på ekstremt kort tid. I de situationer er særlig børn og ældre sårbare grupper, men i Mongoliet har de adresseret problemet. En fattigdomspension på 63 USD om måneden er garanteret alle kvinder over 55 og mænd over 60. Fremadrettet er der indført to ordninger. Enten en frivillig bidragspension for beskæftigede med 7 pct. indbetaling fra arbejdsgiver og 7 pct. egenbetaling. Eller en tvungen med 10 pct. indbetaling til staten, som også er for hyrder og folk fra den uformelle sektor, der alle kommer igennem en indkomstvurdering.
Jeg ved ikke om det er verdens bedste system, men det er der, som et af de få steder i regionen og blandt fattige lande.
Jeg satte mig for at tage et foto af de ældre jeg mødte på min vej til partnerorganisationen i dag. Mange har slidt, det ses, men de ser godt ud de ældre mongoler.
Poovl Anker Andersen
1. oktober 2019
Et ældrecenter – ikke kun for ældre
Kære Globale Seniorer,
på EURAG konferencen i Moskva fra den 19.-22. september havde jeg mulighed for at vælge at besøge forskellige tilbud til ældre i byen. Jeg valgte at besøge et nybygget My Social Center. et center for ældre moskovitter. Centret var meget imponerende både i bygningsstandard og udstyr – kvalitet helt på højde med de bedste institutioner herhjemme.
Ét center gør selvfølgelig ingen sommer, men det der gjorde indtryk var to træk i setuppet som viser, at der fagligt er noget at hente. Centret var skabt for ældres behov, men de ældre i området kunne være sammen om aktiviteterne med børnebørn, andre pårørende og yngre venner. Centret var opbygget med faciliteter for mange af de udfordringer og interesser ældre har – interesser man også finder hos os: læsegrupper, madlavning i praksis, ernæringskurser, telefon-, tablet- og kunstværksteder, motion og meget mere. Pointen var, at der var stillet faciliteter til rådighed, men ikke en bestemt organisering. Den stod brugerne selv for. Ikke noget med på forhånd definerede tilbud – brugerne skulle selv organisere sig om deres interesser, men kunne få personalestøtte til gennemførelsen. Et sympatisk koncept, der under vores besøg viste stor energi og aldersspredning i brugergruppen.
Kun et center for Moskva’s 1,3 millioner +65’ere er selvfølgelig en dråbe i havet, men det er et signal. Planen er, at der inden udgangen af 2019 skal være opført 14 af den slags centre, et i hvert af de distrikter byen er opdelt i. Et indlysende spørgsmål er hvilken relation denne beslutning om at gøre noget for ældre har til tidspunktet for septembervalget i år til bystyret. Svaret vil vi sikkert genkende fra den hjemlige politiske arena og valgflæsk eller ej, så fik jeg det indtryk, at de i Rusland tager ændringerne i demografi, levealder og helbredstilstand meget alvorligt, både fagligt og politisk.
Povl Anker Andersen
24. september 2019
En rejse der har åbnet døre til nye lande, nye mennesker og ny viden
Kære Globale Seniorer
Turen til Krakow var meget spændende, meget hyggelig og fremfor alt meget lærerig for os alle! Vi fik en fin indføring i Polens utrolig komplicerede historie og et godt indtryk af nogle af de fantastiske fremskridt der er sket efter Polen i 1989 atter endelig blev et frit og selvstændigt demokratisk land. Folk sagde gentagne gange at den anden verdenskrig i Polen varede i hele 50 år- nemlig fra 1939-1989. Så demokratiet er meget ungt og der er meget folk skal lære om politiske systemer og fremfor alt processer. Det polakkerne er rigtige gode til er at demonstrere når de bliver ophidset over noget. Vist kan vi med god grund være bekymrede over den siddende regering. Men mange polakker er ligeså bekymrede. Så mon ikke der kommer forandringer efter det kommende parlamentsvalg i Polen.
På knapt en uge fik vi naturligvis ikke besvaret en brøkdel af alle de spørgsmål der dukkede op i vores hoveder. Hver gang vi fik svar på et spørgsmål dukkede et nyt straks op. Og det er kun godt, for det allervigtigste vi kan opnå på en studierejser er at blive rigtig nysgerrige så vi selv graver videre, læser mere og kommer tilbage for at blive lidt klogere. At rejse på den gode måde er at skabe døre til nye lande, nye mennesker og få ny viden – ikke bare om andre men også om sig selv.
Alle disse ting fik vi oplevet i Polen i godt selskab med andre nysgerrige globale seniorer – og det er ikke småting!
Bedste hilsener til jer alle – Nina Ellinger
23. maj 2019
Om at slå et brød op – en historie fra det virkelige liv
Kære Globale Seniorer
Vores mange gode oplevelser i Polen skyldtes først og fremmest Tomasz, som er en gammel ven af Polen-gruppens koordinator. Han var et levende, engageret og entusiastisk menneske, der inviterede hele gruppen på besøg i sin virksomhed i udkanten af Krakow hvor han fortalte os om sit liv og arbejde:
Bagermaskiner – ved et tilfælde
Tomasz:
Firmaet GETH forhandler og servicerer professionelle bageovne og maskiner fra Tyskland. Det er grundlagt og drives af min makker Adam og mig. Egentlig blev jeg uddannet på Krakow Universitet i økonomi, og havde som nyuddannet fundet mig et godt job indenfor mit fagområde i et stort firma i Krakow.
Min kone og jeg blev inviteret til et bryllup i Tyskland af en god veninde som min kone havde mødt i sin studietid. Ved bryllupsfesten sad jeg ved siden af en flink ældre tysker. Han var meget imødekommende og inviterede os på besøg dagen efter. Det viste sig at han var bager og meget ivrig efter at sælge mig en lille fuldautomatisk bagemaskine, der kunne lave Kaiser boller til en fantastisk god pris. Kun 1.000 USD! For mig var det en enorm sum penge – desuden var jeg overhovedet ikke interesseret i bagning, men han pressede på så jeg endte med at betale 1.000 USD for maskinen, som blev lastet ind i bagagerummet på vores lille bil. Da vi kom hjem spekulerede jeg som en gal på hvordan jeg kunne komme af med maskinen og få mine 1.000 USD tilbage. Jeg ringede til en tilfældig bager op og tilbød ham maskinen. Efter at have hørt mig forklare hvad det var for en maskine slog han omgående til. Indenfor en time havde han afhentet maskinen og betalt de 1.000 USD uden overhovedet at prutte om prisen. Han betalte præcis det samme beløb som jeg havde betalt – og var henrykt! Efter få dage havde hans bageri en produktion på 12.000 Kaiser boller om dagen! Jeg havde ganske vist ikke tjent på handelen, men den satte mine tanker i gang. Jeg grublede ude i min garage. Så inviterede jeg Adam, min nabo og gode ven over for at snakke om nogle skøre nye ideer jeg havde fået …
Adam:
Under den kommunistiske regering havde vi store statslige bagerier der producerede brød til alle. Efter 1989 (da Polen endelig blev et frit land igen) begyndte nye små bagerier at dukke op. Der var ikke mange udlærte bagere tilbage men behovet for brød var til gengæld stort. Vi besluttede os for at spørge de nye bagermestre om hvilke slags maskiner de havde behov for. Men polakkerne havde ikke mange penge – og de store tyske maskiner og ovne var dyre. I stedet besluttede vi os for at købe brugte maskiner og ovne for selv at renovere dem hjemme i garagen. Efter noget tid fik vi vores nyrenoverede bageovne til at fungere. Men hvad nu?
Tomasz:
Det er ikke nok at en ovn virker, det er heller ikke nok at vi snakker om alt det gode brød man kan bage. Vi må kunne bevise hvor gode brød vi kan bage i vores ovne. Men vi havde aldrig prøvet at bage før! Vi eksperimenterede med en dej lavet på mel og vand som vi havde set den gamle bager gøre i Tyskland. Men lige meget hvordan vi gjorde kunne vi ikke lave en god dej. Til sidst måtte vi hente min gamle tyske bagerven til Polen. Han var blevet 70 år og netop gået på pension. 1500 km måtte vi køre hver vej – så han kunne vise os hvordan man bager ordentligt brød. ”Har I da ikke hørt om gær eller salt?” sagde han hovedrystende og beordrede os til at fjerne dejen og rense maskinerne så vi kunne starte forfra.
Rygtet bredte sig om de to tosser, der stod og reparerede gamle brødovne i deres fritid. Vi fik solgt de gamle ovne og hentede flere i Tyskland. Til sidst kom forskellige repræsentanter for de store tyske producenter hen og besøgte vores garage for at tilbyde os at forhandle deres nye produkter. Tyskerne er nemlig eksperter i maskiner til bage- og kødindustrien. Vi valgte kun firmaer med topkvalitet og derefter lærte vi at vedligeholde og servicere dem. Den service man giver de professionelle bagere skal være superhurtig og supergod, for et bageri har ikke råd til at lade sin daglige produktion af brød gå i stå. Endelig kunne vi begge sige vores jobs op og grundlægge vores firma GETH.
Vi har arbejdet hårdt undervejs. Vi er ikke noget kæmpe firma, men vi har trofaste kunder, derved at vi leverer den bedste kvalitet. I dag er der 75 ansatte hvoraf 50 arbejder med slag og servicering, men 25 er beskæftiget med produktion af specielt bagværk, som vi sælger for gode penge rundt omkring i Krakow. Vi vil ikke konkurrere med vores kunder, men demonstrere vores kunnen. Vi leverer maskiner og service til hele Polen og samarbejder også med firmaer i andre lande. Firmaet lever ikke kun maskiner og installation, men også komplette turnkey projekter.
Tomasz søn:
Jeg læste politik og internationale forhold, men fik brug for at prøve noget rigtig arbejde. Først fik jeg arbejde i Mediamark, som min fars gode ven var leder af. Efter jeg blev færdig på universitetet fik jeg job i GETH hvor jeg nu har arbejdet i 7 år i alle mulige funktioner. Adams to børn arbejder også i firmaet. Kun min søster laver noget helt andet. Hun studerer på et universitet i Tyskland.
Tomasz fortsætter:
I dag er økonomien i Polen i stærk vækst. Fødevare produktion er meget vigtig del af Polens eksport. I dag Polen er en af verdens største eksportører af frossent brød og halvfabrikata! De færreste bagerier er mere end 2 generationer gamle. I det kommunistiske Polen havde man stats-bagerier, så man har ikke familietraditioner indenfor bager faget. Vi vil gerne bidrage til at videreuddanne gode bagere og tager imod udenlandske studerende. Vi vil også gerne i kontakt med unge i udviklingslande så de kan lære at bage og etablere bagerier i deres lokalområder.
Afslutningsvis spørger vi ind til arbejdsforhold på fabrikken og får vi at der er 10 kvinder og 65 mænd ansatte. Fabrikken har allerede eksisteret så længe at 3 medarbejdere er gået på pension. Da de fratrådte fik de 3 måneders løn med og vil fremover få pension som de løbende har indbetalt til. Ansatte med en månedsløn på 6.000 polske zloty (ca. 10.400 DKKK) får udbetalt 4.300 zloty. De resterende 1.700 går til skat, sygeforsikring og pensionsbidrag der administreres af staten. Under den 2-årige barselsorlov får kvinder 80% af deres normale løn. I barselsperioden får virksomheden skattereduktion. Men ingen af de ansatte er organiseret i fagforeninger. ”Det har vi kun haft dårlige erfaringer med”, siger Tomasz. Til sidst blev vi vist rundt på fabrikken inden vi mætte, glade og velinformerede drog hjem til hotellet.
Nina Ellinger og Viggo Brun
19. maj 2019
Om at etablere liv hvor døden herskede
Kære Globale Seniorer
Da vi ankom til centret bemærkede vi, at der ikke stod bevæbnede vagter foran centret. Døren stod på vid gab, så vi kunne gå lige ind. Direktør Jonathan Ornstein gav os en introduktion til centret i Krakow – og til jødernes liv i Polen i dag. Et oplæg der ganske vist tog udgangspunkt i Polen for 70 år siden men fokuserede på genetablering af jødiske samfund i Polen i dag.
Det var tankevækkende at høre om en helt anden side af Polen – nemlig et Polen der i dag er langt mere positiv og inkluderende overfor den jødiske befolkning end de fleste omkringliggende nabolande inklusive Danmark! I dag føler jøder sig velkomne og beskyttede i Krakow. Formålet med JCC er ikke at fokusere på død og udryddelse. Formålet er tværtimod at hjælpe efterkommere af de polske jøder med at genetablere deres jødisk liv et sted hvor så mange jøder er blevet myrdet.
”I Polen varede den anden verdenskrig 50 år – fra 1939-1989”
De fleste jøder der overlevede krigen valgte at emigrere. Kun et lille fåtal valgte at blive boende. Men det kommunistiske regering ønskede ikke jøder velkomne I 1968 kørte regering et nationalistisk program der ”tillod” de resterende jøder at rejse ud af landet. Mange jøder udvandrede, bl.a. til Skandinavien. De sidste jøder der alligevel forblev i Polen valgte at leve som var de del af den katolske polske befolkning. De gik i kirke, spise svinekød og ændrede stavemåderne i deres navne. De lod ikke drengebørnene blive omskåret og overlevede ved at skjule deres jødiske identitet selv overfor deres egne familiemedlemmer og nærmeste venner. 3.5 mio jøder var næsten sporløst forsvundet i Polen. Auschwitz og Birkenau stod tilbage som nazismens skamstøtter. I 1989 blev Polen et frit land igen og Polen begyndte at ændre sig – ikke bare for polakker men også for jøder.
Steven Spielbergs film ”Schindlers list” fra 1993 satte fokus på jøderne i Krakow. I det frie Polen opstod der en stærk interesse for jødisk kultur og sprog, der blev oprettet jødiske studier på universitetet og en jødisk kulturfestival blev etableret –alt sammen på initiativ af ikke–jøder. Efterhånden begyndte jøderne at dukke op igen.
Siden 1990érne er Polen blevet et samfund der er inkluderende og accepterende. Krakows Kaimierz kvarter – er det største og mest velbarede jødiske kvarter der findes i verden, fordi Krakow aldrig blev bombet under krigen. I 2002 besøgte Prins Charles Krakow og mødte der 60 jøder, der havde overlevet Holocaust. Jødiske Nødhjælp i England og USA sikrede fondsmidler nok til at etablere centret der stod færdig bygget i 2008
De syv synagoger i Kaimierz er nu givet tilbage til de jødiske trossamfund og der er 750 jødiske medlemmer af centret. Folk der havde fortrængt – eller aldrig har vidst at de var jøder – er begyndt at dukke frem med deres personlige historier om hvordan de og deres familie overlevede ved at fornægte eller fortie deres identitet.
Identitet?
Hvordan bestemmes den jødisk identitet? JCC bruger den definition, som nazisterne anvendte (Nürenberg lovene, anvendes og som også anvendes i Israels “Law of return”: Hvis en af dine bedsteforældre er jøde, er du jøde. Dermed er der ca. 100.000 jøder i Polen. Der er i dag over 2000 jøder i Krakow, men kun 30 er ortodokse. Centret ligger ved siden af en reformeret synagoge men der afholdes både reformerte og ortodokse sabbatter. 70 frivillige ikke-jødiske polakker er tilknyttet JCC som frivillige og der modtages 125.000 besøgende hvert år!
Jonathan Ornstein pointerede til sidst at centret ikke kun arbejder for at styrke det jødiske samfund, centret samarbejder også med kristne og muslimske grupper når de alle kører ud i Krakow for uddele suppe til de hjemløse hver måned.
Nina Ellinger
15. maj 2019
Fra et besøg på museet for moderne kunst i Krakow
Torsdag den 9. maj besøgte vi museet for moderne kunst i Krakow. Det er fra 2010 og det eneste museum i byen som er bygget efter 2. Verdenskrig. Der var en smuk og original udstilling om kunst i naturen eller omvendt.
Bagefter blev vi bænket og fik lov at snakke en timestid med 5 unge kvinder alle ansat på museet. De var allesammen vældig engagerede i jobbet og arbejdede givetvis alt for meget i forhold til lønnen – flextid hedder det jo. Ingen af dem havde fået tid til at få børn. Regeringen lover ellers 500 Sloty pr måned pr barn og 2 års barselsorlov. 50 % af de polske kvinder er såkaldt hjemmegående. Mest på landet og mest de ældre selvfølgelig. Og sådan vil den nuværende regering måske helst have der. Desuden vil den også gerne have højere fødselsrate end den nuværende 1,2.
De unge kvinder var kritiske mod ordningen og sagde iøvrigt at det var skandaløst som de gamle bliver behandlet. Dårlig pension, men ikke til alle, og stigende priser.
Nina Ellinger og Ida-Elisabeth Andersen
12. maj 2019
Intet nyt fra Swaziland – og så alligevel!
Jeg sidder i Swaziland, for ca. 15. gang i 6 år, så det føles nærmest som arbejde, hvor det er de samme opgaver man sidder med år efter år. Og så alligevel – når man kigger lidt tilbage, så er der hele tiden udviklinger og resultater.
Jeg er udsendt af Socialdemokratiet for at støtte udviklingen af vort søsterparti, SWADEPA, Swazi Democratic Party. Vi skal opbygge et parti fra bunden, og kæmpe for at erstatte den enevældige konge med demokrati i dette lille land, hvor det store flertal af befolkningen er uhyggeligt fattige, mens en lille overklasse lever i luksus.
Det er det lange seje træk, derfor følelsen af at der ikke sker noget. Men det gør der alligevel når man tænker efter!Jeg sidder i dag med 50 bestyrelsesmedlemmer fra 29 partiforeninger som skal uddannes i/debattere hvordan man rekrutterer og modtager nye medlemmer, politiske studiekredse i de enkelte partiforeninger og gennemførelse af lokale og nationale kampagner. De foregåede dage har vi gennemført tilsvarende seminarer for SWADEPAS skyggeregering og de der underviser i partiets organisationshåndbog.
Så hvad er der sket: Først og fremmest kommer der år for år langt flere aktivister, og de får stadig mere erfaring. Så opgaven for de danske udsendtes skifter lige så stille fra undervisning til facilitering og erfaringsudveksling.
En væsentlig ny politisk udvikling er at SWADEPA, i tæt parløb med den amerikanske ambassade, har presset regimet til at indføre demonstrationsfrihed. Så nu er der for første gang siden 1973 politiske møder og demonstrationer rundt i landet uden indgreb fra politiet. En anden vigtig synsvinkel for SWADEPA er, at diktaturer typisk falder pludseligt og ret uventet. Her er det helt afgørende, at der er en stærk og velorganiseret politisk bevægelse, så den ene diktator ikke blot erstattes af den næste.
Så selv om det føles som om regimet igen og igen bare undertrykker os, så er der mange gode grunde til at fortsætte med at organisere og agitere. Og når man oplever hvor meget vor deltagelse betyder for alle disse dedikerede aktivister, så giver det lidt ekstra energi til at fortsætte.
Heldigvis er jeg afsted med et par rigtig gode folk, som både leverer godt arbejde og har lyst til at slappe af med lidt god mad og drikke om aftenen, mens vi forbereder næste dag.
Peter Lyngse
11. maj 2019
På udflugt til et plejehjem nær Bishkek
Kære Globale Seniorer
Vi skulle egentlig have undervist vores studerende i engelsk men dekanen sagde allerede i mandags at undervisningen var aflyst fordi der var mange studerende der tog hjem på besøg i anledning Victory Day* torsdag og de kommende fridage. I stedet havde han arrangeret et besøg på et plejehjem.
Vi mødte så op på universitetet i dag onsdag kl. 9 og skulle køres i minibus til plejehjemmet. Dekanen var forhindret så vi fik en afdelingsbestyrer med i stedet. Han kan heller ikke engelsk, ligesom dekanen, men til gengæld havde han sørget for en studerende til at tolke. Hun var meget dygtig til engelsk, har boet et år i USA, og samtidig rigtig sød.
Plejehjemmet ligger 40 km fra Bishkek, så turen gik ad hullede veje, gennem meget flotte landskaber hvor der var dyreflokke med ridende hyrder, selv om vi er meget tæt på hovedstaden. Vi fik at vide at der kom en fra ministeriet og at der var fest på plejehjemmet i anledning af Victory Day. Det viste sig at være selve ministeren der kom og jeg tror vi var det internationale indslag der skulle kaste glans over begivenheden.
Vi ankom til plejehjemmet, det er en gammel sovjetbygning i beton, med plads til 500 beboere. Der bor lidt over 300 lige og det er ikke kun ældre der bor på hjemmet. Der er mange andre handicaps som demens, alzheimer, fysisk handicappede og jeg synes også jeg så psykisk handicappede.
Vi blev vist rundt og så nogle værelser, fællers lokaler, psyioterapilokaler, køkken og spisesal. Det er selvfølgelig ikke vores standard, men det virkede ordenligt, der var en god stemning, beboerne så glade ud og ville gerne vise deres værelser frem og svare på spørgsmål.
Dagens højdepunkt var konkurrencen mellem 3 hold bestående af beboere og personale. Det foregik udenfor i dejligt solskin. Vi fik pladser lige bag ministeren. Alle var klar men der gik vel halvanden time inden ministeren kom og konkurrencen gik i gang. Der blev konkurreret i sækkeløb, stafet hvor deltagerne skulle knalde en ballon med en nål. De mere eksotiske konkurrencer var armlægning, både for mænd og kvinder, tovtrækning og kørestolsrace på en meget ujævn bane. Ind i mellem var der et kvindekor, klædt i militæruniformer der optrådte. Der var også flere af beboerne der sang solo og enkelte dansede. Til sidst blev der delt diplomer og præmier ud af ministeren og alle blev fotograferet med ham.
Til allersidst blev der taget et fællesfoto hvor vi også skulle med på og så gik turen tilbage til Bishkek ad samme flotte rute med udkig til sneklædte bjerge i horisonten.
Poul Hansen
10. maj 2019
Tomasz har meget at sige om kirken
– både godt og skidt!
Kære Globale Seniorer
Vores Polen-gruppe, anført af Nina Nørgaard, har haft to spændende dage i Krakow med diverse møder, samt vandringer – og restaurantbesøg – i Krakows utrolig charmerende gamle bydel hvor vi bor. En central person har været Tomasz – Ninas gamle ven og medarrangør af vores program. Vi har hørt ham fortælle om mange forskellige emner, men en ting som optog ham meget var den katolske kirke. Tomasz er selv katolik naturligvis, – praktiserende, men ikke fanatisk på nogen måde. Han er gift, har to voksne børn og er nu blevet forretningsmand, går regelmæssig til messe og deltager i kirkens sociale liv. Han har mange gode ting at sige om kirken, men er også kritisk.
Han påpeger at Polen er et meget katolsk land, og at polakkerne naturligvis var stolte da en af deres landsmænd blev udpeget til pave under navnet John Paul II.
For Tomasz er præstegerningen et kald – og et valg for livet. Men nu har materialismen invaderet kirken – ligesom alle andre dele af samfundet. Mange præster fokuserer på biler og konsum. Præstegerningen er – for mange – blevet en profession med faste arbejdstider, god månedsløn og en pension – et ni-til-fire job. Desuden er der problemer med de mange præster der har forgrebet sig på børn og kvinder i lang tid uden den katolske kirke greb ind. Deres kriminelle adfærd har ikke haft konsekvenser. De er højst blevet forflyttet til steder hvor de har fortsat deres forkastelige adfærd. Til trods for disse problemer findes der fremdeles mange gode præster og biskopper, så helhedsbilledet er fremdeles positivt. Og kirkens sociale engagement er omfattende og meget prisværdig.
Dog har han en grundlæggende kritik af en række af kirkens konservative holdninger til bl.a. abort og at kvinder bør blive hjemme og passe børn. Men det som irriterer Tomasz og hans venner mest er kirkens involvering i politik. Socialt engagement er ok, men blande sig i politik – det må kirken ikke!
Viggo Brun
9. maj 2019
Europagruppens første dage i Krakow
Kære Globale Seniorer
Europagruppen er i Krakow. Efter ankomsten og en fin, polsk aftensmad med specialiteter som bigos (surkål, pølse, flæsk, kylling) var vi forberedte til næste dags aktiviteter.
Mandag havde vi en Informativ dag, først et møde i Nordic House af Janusz Kahl med en præsentation af Polen, historie og statistik samt en video om Polens historie, alt ialt fik vi et godt udgangspunkt for de kommende møder. Efter en fin frokost var der planlagt et møde med Tomasz Guderski, en af Ninas kontakter, og flere af hans venner. Det var en spændende eftermiddag med samtaler med yngre folk, der havde brugt muligheden for efter 89 at være innovative og udvikle egne virksomheder.
Det gav spændende diskussioner, men et af de spørgsmål, vi havde tilbage var, hvorfor de mente, at kirken som sådan stadig var en afgørende moralsk kraft i dagens Polen. Men på den side var yngre polakker mindre tilknyttede til den traditionelle stærke kirke i Polen, og det gav håb for det demokratiske Polen.
Vibe Jakobsen og Finn Hansson
8. maj 2019
Vores oplevelser 1. maj i Samarkand
Kære Globale Seniorer
Et postkort om vores oplevelser 1. Maj i Samarkand. Efter at have forhørt os blandt flere usbekere fandt vi ud af, at den nationale kampdag er erstattet med en springvands fest. Vi mødte kvinder på udflugt fra Bukara. Et stort drenge orkester der spillede rytmisk musik på en stor offentlig plads med en drone svævende over hovederne. Vi så arbejdere der fra et stillads restaurerede på moskeen. Børn på studietur med lærerinden. Brudepar fotograferet under den første hersker efter Sovjets fald. Men ingen røde faner. I stedet mødte vi utrolig mange venlige voksne og et utal af børn. Børnene var frimodige og ville og turde tale engelsk, og endda spille fodbold med os Globale.
Litauerne kræver mere i pension
Kære Globale Seniorer
Jeg deltog fra 2. til 4. maj i EURAG’s (European Federation of Older Persons) konference i Vilnius i Litauen. Invitationen var en gentjeneste for det indlæg om FN’s verdensmål jeg holdt sidste år på EURAGS konference i København. Konferencen i år havde titlen ”Hvordan modvirker vi social eksklusion af ældre i dagens samfund” og den blev holdt i lokalerne for Litauens Ministerium for Social- og Arbejdsmarkedsforhold. Ministeren, Linas Kukuraitis, bød velkommen og deltog sammen med flere embedmænd i konferencen.
Konferencen gav et godt billede af de problemer landet slås med, i forhold til at sikre ældre en rimelig pension og beskyttelse mod diskrimination. Kvinder og mænd over hhv. 62 og 63 år modtager 344 Euro i minimumspension om måneden svarende til ca. 2.568 kr. Det betyder at omkring 150.000 pensionister, i et land med kun 2,7 millioner indbyggere, lever i absolut fattigdom. Men de ældre er godt organiseret og protesterer i forbindelse med det nye budget over at regeringen ikke afsætter flere midler til pension og i stedet ønsker pensionsalderen sat op. Det blev ministeren læst og påskrevet med et krav om at regeringen skal følge de anbefalinger der er vedtaget under EU’s sociale søjle.
Litauen har en Ombudsperson for lige rettigheder, Laima Vengale-Dits, som fortalte om de sager hun havde behandlet. De fleste sager handler om køn, men dernæst om alder. Især drejer ældres sager sig om diskrimination ved ansættelse, på lånemarkedet og i forhold til behandling i sundhedssystemet.
Povl Anker Andersen
6. maj 2019
Et PS!
Som arkitekt er jeg simpelthen nødt til at tilføje, at Vilnius gamle by er en utrolig smuk og helstøbt barokby. At opleve byens facader i det smukke, varme modlys den eftermiddag jeg ankom og spadserede byen tynd, gjorde besøget til noget helt særligt. Den varme og gæstfrihed den litauiske organisation modtog mig med var ligeså fantastisk.
Hvad laver de unge i Bishkek i weekenden?
Kære Globale Seniorer
Vi er jo seniorer og burde måske nok fortælle om de ældres forhold her i landet. Men det er jo de unge, som skal udvikle landet og det er de unge, vi er her for at gøre stærkere i engelsk. Så derfor kommer vi mere i kontakt med dem. Og det er uhyre let. De vil gerne tale, hjælpe og dele med os.
I weekenden mødte vi mange unge, der var på picnic en times kørsel uden for byen – oppe i bjergene. De unge kom i store grupper medbringende alt til et herremåltid: brænde, wok, grøntsager, brød, snacks, sodavand, slik. Én går straks i gang med at slå ild eller fyre op under grillen. Andre breder store tæpper ud og dækker op med alle lækkerier.
Vi nærmer os en gruppe og bliver straks inviteret til at deltage. Og snakke vil de gerne, famlende og langsomt på engelsk eller tysk. (Kirgisistan har en gammel forbindelse til Tyskland og det kan stadig spores). Gruppen var studerende fra Kyrgiz-Türkish University – 4 hold sammen med 4 lærere.
Aisuuluu taler usædvanligt godt engelsk og fortæller: jeg kommer fra Tyrkiet og studerer kinesisk her i Bishkek. Jeg læser samtidigt kirgisisk, russisk og kinesisk. At kunne mange sprog, giver mange flere muligheder, og det vil jeg gerne have. Men det er gået ud over mit engelsk, som jeg ikke kan holde vedlige.
Ønskerne om at komme ud deler hun med mange unge fra Kirgisistan. Det er ikke Kina, der er drømmen for de fleste, men Amerika, Europa, Tyskland, som de udtrykker det. Kirgiserne er ikke så begejstret for kineserne. Men det er ikke på grund af nutidens forhold, fortæller de os, men historiske forhold langt tilbage i tiden. Vi var jo nomader, så hvorfor skulle de bygge den mur? Mange er vokset op med denne modstand.
På de grønne bjergsider og med sne på toppen af bjergene møder vi 10-12 grupper. De spiller volleybold, hvor de kan finde en flad plet, spiller musik, kokkererer, sætter hår på hinanden, snakker og hygger sig.
Gitte Vesterlund
2. maj 2029
De blev ved at myldre ind …
Kære Globale Seniorer,
50 studerende mødte op første dag på kurset, og vi blev noget overraskede. På forhånd havde universitetet fortalt os, at der var 30 studerende. Og vi måtte hurtigt omorganisere de to timer, vi hver dag bruger sammen med de studerende. Der var flere overraskelser: Niveauet i engelsk. Nogle taler ikke et ord, og andre et plausibelt engelsk.
Nå, 2. dagen mødte ca. 30 studerende op, så de resterende op til 50 var nok nogle, der bare lige ville se girafferne. Vi håber, at vi nu er ved at få en nogenlunde stabil gruppe. Og vi er ved at komme tættere ind på hinanden.
Vi arbejder i grupper med 3-5 studerende og en lærer. Efter et fælles oplæg fra en af os, går de i grupper for at besvare opgaven, som derefter præsenteres for de andre. Der er meget grin, fnisen og tavshed, men også reel interesse for at være med og deltage aktivt.
Torsdag fortalte de studerende om kirgisisisk kultur, som f.eks. Nomad’s Game, bryllup, bruderov, klædedragter, mad. Alle var ivrige efter at fortælle. En anden dag fortalte de om deres drømme, som for langt de flestes vedkommende først var at få en god og harmonisk familie, men også at blive rig, rejse til andre lande og – lidt trist – for nogles vedkommende at få en helt anden uddannelse end den, de faktisk var i gang med på universitetet.
– Jamen, hvorfor går de så her? kunne vi ikke lade være med at spørge. Vores forældre vil have, at vi får denne uddannelse, var svaret.
Gitte Vesterlund
29. april 2019
Den Europæiske Centralbanks rolle
Kære Globale Seniorer!
Vores Strasbourg-gruppe mødtes den 10. april 2018 for Den Europæiske Centralbank, ECB i Frankfurt. Mødet med ECB varede godt en time, hvor Alessandro Giovannini leverede et standardforedrag om Banken.
Euroen og ECB blev vedtaget i 1992 med Maastricht-traktaten under fredelige økonomiske forhold og politisk optimisme efter murens fald. (Edinburgh-aftalen året efter indførte bl.a. Danmarks euro-forbehold, der gør Danmark til det eneste EU-land, som “til evig tid” frit kan vælge euroen fra eller til). I 2002 blev euroens sedler og mønter sat i omløb.
ECBs rolle var (og er) først og fremmest at styre euroen som en international valuta, ikke mindst ved at stræbe efter en generelt accepteret (men ikke ukontroversiel) målsætning om en inflationsrate på 2 % p. a. Men under finanskrisen i 2007 – og under den græske (og flere andre) gældskriser havde ECB en betydelig rolle med at holde stater og banker likvide. Det førte bl.a. til Bankunionens vedtagelse i november 2014 (i første omgang gældende for de 19 Euro-lande), hvorefter ECB også har til opgave at føre tilsyn med de største europæiske banker. Hertil kommer, at ECB skal etablere en ensartet praksis for krisehåndtering af store og grænseoverskridende europæiske banker. Danmark skal i efteråret 2019 tage stilling til, om vi skal tilslutte os bankunionen.
De fleste medlemmer af Strasbourggruppen havde deltaget i et møde den 4. april i Finanstilsynet (FT) i København, hvor FT’s direktør Jesper Berg og vicekontorchef Ulrik Hyrup Mogensen fra FT’s juridiske kontor gav en generel orientering om ECB’s rolle inden for det europæiske banksamarbejde. På den baggrund var 10. april-mødet i Frankfurt, som blev noget kortere end oprindeligt planlagt grundet forsinkelser på rejsen fra København, desværre ikke særligt oplysende.
Peter Højslev Petersen og Lars Josephsen
April 2018
PS.
En gruppe økonomer, herunder den verdenskendte franske økonom Thomas Piketty, har udsendt et ”Call for Public Debate on ECB Renewal” (januar 2018). Anledningen er, at i løbet af de næste to år skal 4 af i alt 6 personer i ECB’s øverste ledelse udskiftes. Disse udskiftninger foregår bag lukkede døre, uden offentlig indsigt. Økonomgruppen peger på, at
ECB spiller en de facto meget vigtig rolle som Chief Economist i eurozonen, og at ECB for offentligheden fremstår som ’neutral’ ekspertinstans og rådgiver for bl.a. Kommissionen, Det Europæiske Ministerråd og Europaparlamentet. Piketty-gruppen peger på en række vigtige spørgsmål i denne sammenhæng, bl.a. ECB’s manglende demokratiske legitimitet i det europæiske hus.
Skoler til unge ledere i demokrati og menneskerettigheder
Vi mødte Jack Hanning i Europarådet torsdag den 12. april om eftermiddagen.
Jack Hanning stammer fra England. Han har brugt det meste af sit arbejdsliv i Europas tjeneste, har arbejdet i Europarådet, først som journalist og kommunikationsansvarlig, senere som direktør for udenrigspolitisk samarbejde. I dag er han pensioneret og arbejder som frivillig i Rådet.
Jack talte om: ”Europarådet gennem et forstørrelsesglas – nederlag for de europæiske værdier”?
Han fandt situationen i Europa og i Europarådet trist , nævnte bl.a. Brexit og ”de gamle” demokratiers tilbagevenden til mere lukkede og nationale dagsordener.
Jack Hanning fortalte – blandt meget andet – om et positivt initiativ, som var taget umiddelbart efter Sovjetunionens opløsning.
Erfaringerne fra perioden efter diktaturernes fald i Spanien og Portugal havde vist, hvor vanskeligt indførelse af demokrati og demokratiske processer er, og hvor lang tid det tager at ændre folks mentalitet; den viden ville man gerne udnytte.
Det lykkedes at danne en komite i samarbejde med menneskerettighedsgrupper i Moskva, som skulle arbejde for udbredelse af viden om demokrati og menneskerettigheder.
Resultatet blev oprettelsen af den første skole: ”School of Political Studies” i Moskva i 1992.
Det erklærede mål var, at træne fremtidige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle ledere.
Jack fortalte om skolens store succes de første år i Rusland; bl. a. deltog præsident Putin i fejringen af skolens 10-års jubilæum; men efterhånden er Ngo-arbejde i Rusland blevet mere og mere indhegnet, og skolens forhold vanskeligere. I 2017 måtte den derfor fejre sit 25 års jubilæum i Berlin.
Selv om situationen i Rusland er vanskelig i dag, er princippet og skolerne til uddannelse af unge ledere i demokrati og menneskerettigheder udbredt til mange såkaldte ”lande under forandring” – man kan læse mere om skolerne og aktiviteterne på: https://www.coe.int/en/web/schools-political-studies
Vi afsluttede dagen i selskab med Jack Hannings på en dejlig lokal restaurant – og nød det særlige Strasbourgske køkken!
Lene Grønfeldt
April 2018
Et værn for, menneskerettigheder, demokrati og retsstaten
Kære Globale Seniorer
På førstedagen i Strasbourg var Globale Seniorer på besøg i Palais l’Europe, der siden 77 har været hovedsæde for Europarådet, EC. Mit første indtryk var en massiv og lukket bygning, og jeg opdagede senere, at det var delvist bevidst. Vores værter fortalte, at arkitekten Henry Bernard ville skabe en bygning, som udadtil skulle være en fast borg, men indadtil en blød organisk krop for kreativ aktivitet.
Og en borg er netop, hvad Europarådet er skabt til at være, fortalte Mr. Alun Drake, fra kommunikationsafdelingen. Et værn for, menneskerettigheder, demokrati og retsstaten. Et ambitiøst projekt, som ikke eksisterer noget andet sted i verden, og hvis opståen var et spejl af frygten for gentagelse af de rædsler, Europa havde gennemgået i verdenskrigene. Stiftet af 10 lande den 5. maj 1949, med Danmark som en af stifterne – noget at være stolt af, tænkte jeg.
EC er så meget mere end EU. Mere end 800 millioner mennesker mod EU’s 512 millioner. 47 medlemsstater mod EU’s 28, og langt større spredning i forhold til areal, rig og fattig og religion end i EU. Når Europarådet og EU tit forveksles er det ikke så underligt, mente Alun Drake. EU’s logo, flag og selv hymnen – Beethovens Ode an die Freude – er et lån fra Europarådet. De sejler så at sige under samme flag.
Europarådet er i dag under pres. Erdogans vilkårlige fængslinger, hvoraf mange sager er indklaget for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forholdene i de russiske fængsler og korruptions-sagerne i Aserbajdsjan er eksempler på, at ikke alle medlemsstater lever op til den grundlæggende traktat. Samtidig er EC økonomisk presset, ikke mindst fordi Rusland tilbageholder deres beskedne bidrag, som udgør ca. 15 pct. af budgettet.
Alligevel arbejder Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen støt videre. Det går langsomt, kræver stor tålmodighed og kompromisvilje – men det går fremad med små stædige skridt. Eller som Frederik Sundberg fra implementeringsafdelingen under ministerkomiteen sagde det:
”Rättvisans kvarn kvarnar långsomt, men den kvarnar”
Det, tænkte jeg, fortjener også anerkendelse og opbakning. Det er blandt andet vores ansvar at styrke Europarådet, så det kan leve endnu bedre op til visionen om at være en borg!
Povl Anker Andersen
April 2018
.
Lidt om de domme der afsiges af Menneskerettighedsdomstolen
Indsat: Henrik Døcker foran plakat med Europarådets lande. Af Europas lande er det kun Hviderusland og Kosovo, som ikke er medlememr af Europarådet.
Kære Globale Seniorer,
I udkanten af Strasbourg ligger diverse moderne gigantbygninger, som huser EU’s Europaparlament, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Europarådets Parlamentariske Forsamling plus Ministerkomité. Komiteen består formelt af de 47 Europarådslandes udenrigsministre, men disse er som regel repræsenteret ved deres ambassadører ved rådet. Komiteens administrative stab har blandt sine opgaver den vigtige, at kontrollere efterlevelsen af de domme Menneskeretsdomstolen afsiger. Blandt Implementeringssektionens 50 medlemmer er den svenske jurist Fredrik Sundberg, som kunne fortælle, at staterne næsten alle har betalt de erstatninger, domstolen har tildelt personer, som har fået deres menneskerettigheder krænket. Det tager derimod mange, mange år, før staterne har ændret lovgivning eller retspraksis, som er fundet i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. For tiden behandler hans afdeling 7600 sådanne sager. Siden 1990 har menneskeretsorganerne i Strasbourg været overbebyrdet med sager, og for tiden er der i hele systemet ca. 56.000 verserende sager. Det er dog over 90 pct., som afvises af formelle grunde.
Henrik Døcker
April 2018
.
Hvordan håndteres 60.000 årlige klagesager
ved Menneskerettighedsdomstolen?
Kære alle
Atten Globale Seniorer havde et interessant møde med den danske jurist Ulla Pöhl, som arbejder ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Vi mødtes i selve retslokalet, hvor hun fortalte, at i 2017 var der blevet indsendt 63.000 sagsklager til Domstolen fra de 47 medlemslande, som dækker over 800 mio. mennesker. Domstolen har 600-700 ansatte, hvor hovedparten er jurister, til at behandle sagerne. Domstolen er tynget af en stor sagspukkel fra tidligere år, men i 2017 var det lykkedes dem at få ekspederet 86.000 sager. Flygtninge, der opholder sig i Europa, kan også indsende klager til Menneskerettighedsdomstolen.
Alle retsinstanser skal være hørt i hjemlandet, før Menneskerettighedsdomstolen tages i brug. Der er en forældelsesfrist for at klage på 6 mdr. Der arbejdes på, at den nedsættes til 4 mdr. De mindre og mere rutineprægede sager kan klares af 1 dommer. Alt efter sagens kompleksitet kan sagen varetages af 3 dommere eller være en kammersag med 7 dommere. En helt ny og yderst kompliceret sag sendes til storkammeret med 17 dommere. En mulighed, som ofte benyttes, er at indgå forlig med den pågældende regering, som har overtrådt Menneskerettighedskonventionen. Menneskerettighedsdomstolen skal overordnet se på, at de nationale domstole dømmer inden for Menneskerettighedskonventionen.
Det er ikke Domstolens pligt, og de har ingen midler til at implementere domsafsigelsen. Det er Europarådets opgave. Det er ikke altid, de dømte regeringer accepterer domsafsigelsen. Der er for tiden problemer med Rusland, Tyrkiet og Aserbajdsjan. For eksempel har Rusland en sag om dårlige og for små fængselsceller. De Nordiske Lande retter sig altid efter Domstolens domsafsigelser.
I øjeblikket har Domstolen 50 sager fra Norge i børnesager, hvor forældre klager over, at staten tvangsfjerner deres børn. Staten gennemfører tvangsfjernelserne under henvisning til barnets tarv og mener at have videnskabelig evidens for deres standpunkt. Det bliver nu prøvet ved menneskerettighedsdomstolen.
Efter Statskuppet i Tyrkiet er et meget stort antal dommere og journalister blevet frihedsberøvet. Domstolen har derfor fået rigtig mange sager fra Tyrkiet. De tyrkiske jurister, men også enkelte russiske der arbejder ved Menneskerettighedsdomstolen, søger for tiden fransk statsborgerskab, fordi de har en usikker fremtid, når de vender hjem igen.
Ulla Pöhl og Henrik Døcker i retslokalet.
Afsluttende påpegede Ulla Pöhl, at Menneskerettighedsdomstolen er en forlænget arm af de nationale domstole, og de i praksis fungerer som samarbejdspartnere, når det fungerer bedst.
Annette Birch
April 2018
En helt almindelig lørdag i Bangkok …
Kære Globale Seniorer!
Lørdag morgen i Lumpini parken. Der er stor aktivitet, da vi går ind ad hovedindgangen, og vi tror, at et motionsløb bliver afholdt, da så mange mennesker – i hundredvis – løber rundt på stierne. Vi opdager dog, at ”deltagerne” ikke har noget nummer på, så det er bare en almindelig lørdagsmorgen-aktivitet, hvor alle kan deltage: De smarte, hurtige unge, de tunge midaldrende ”falang’er”, de små fikse ældre thaikvinder og mænd, de udstationerede, fædre og mødre og sådan kunne jeg blive ved.
Parken huser også et center for ældre, som vi aflægger et besøg. Her møder vi en frivillig, som taler en smule engelsk og tager venligt imod os, da vi fortæller, vi kommer fra Globale Seniorer i Danmark. Han fortæller, at centeret tjener som aktivitetssted med mulighed for at lokale kan benytte redskaber og maskiner. Han viser også et hjemmelavet redskab til at træne benene.
Uden for centeret er der gang i tai chi og andre traditionelle gymnastikformer, hvor de ældre folder sig ud i stort antal. Imponerende smidige og aktive er de.
På vor rejse rundt i Thailand har vi bemærket, at ældre ofte arbejder i gadekøkkener, laver små-reparationer og i det hele taget holder sig aktive langt oppe i alderen. På et hostel i Nan Rong, der drives af en 69 årig mand og hans kone, forklarer han om pensionsordningen i Thailand, hvor borgere uden anden form for indtægt eller pension fra deres 60. år kan modtage 500 bath (ca 100 kr) om måneden fra regeringen, såfremt de registrerer sig. Dertil kommer ret til gratis offentlig transport. Han fortæller, at også i Thailand spiller de ældre en stor rolle som bedsteforældre, der tager hånd om deres børnebørn. Det gælder både på landet og i byerne. Problemstillingen med migration er også aktuel i Thailand, og der findes derfor alderdomshjem, hvor ældre placeres, hvis ikke de kan klare sig selv, eller familien kan passe dem.
Maria Justiniano og Steffen Gøth
januar 2018
Guider i deres egen kultur
Kære Globale Seniorer!
Jeg sender en hilsen fra mit besøg i Ghana her i august/september.
Jeg har i mange år haft kontakt til en tromme-og dansegruppe i Tamale i Nordghana. De har efterhånden udviklet et helt lille center for unge, hvor der trænes i tromning og dans, hvor der sys i et syværksted, og hvor der bygges trommer. Vi er nu i gang med at udvikle endnu en aktivitet omkring centeret: Tamale Cultural Tours. Vi har fået midler fra Civilsamfundspuljen til at træne 10 dansere til at være guider i deres egen kultur og tilbyde guidede ture til rejsende til Ghana.
Projektet er startet i 2017 og slutter i 2018. Nordghana byder på så mange autentiske oplevelser og er virkelig berigende at besøge. Det vil vi gerne dele med mange flere rejsende. Vi har en lille NGO i Danmark, som støtter gruppen dernede, og alt er baseret på frivilligt arbejde. Og jeg kan fortælle, at det har været livligt at tilrettelægge og gennemføre workshops med vore ghanesiske venner. Vil I vide mere om gruppen se www.yhcg.net.
Kærlig hilsen
Lise Drewes Nielsen
september 2017
Polen fik sin NATO-garanti
Kære Globale Seniorer,
præsident Donald Trump og jeg ankom samme dag (6. juli) til Warszawa. Byen var på den anden ende. Han holdt en tale, der faktisk var en vis substans i – når man ser bort fra gentagelser og mange floskler.
Udfordringen for Donald Trump var, at man ikke kan komme til Polen og tale foran mindesmærket for den polske opstand i 1944 uden at forstå, at Polen ønsker en utvetydig NATO-garanti. Den kom så med en klar henvisning til NATO’s “musketered”. Han kom også ind på holdninger og principper, der binder Europa og USA sammen.
Samtidig var det også en illustration af, at den polske regering er en lidt “særpræget” allieret. I sin historiske redegørelse fremhævede Donald Trump Solidaritets betydning for overgangen til demokrati. Og så nævnte han, at han var særlig glad for, at Solidaritets leder – og Polens tidligere præsident – Lech Walesa – kunne være til stede. Det medførte imidlertid en pipekoncert.
(Ikke refereret i den udenlandske presse så vidt jeg ved).
Ligesom den nuværende polske regerings negative holdning til genvalget af polske Donald Tusk som EU-præsident illustrerer det nogle urovækkende tendenser i polsk politik.
Per Bo
juli 2017
Hvilke ideer gav dialogmødet med Folketingets netværk til debat om FN’s verdensmål
Kære Globale Seniorer,
Som deltager i dialogmødet med Folketingets 2 måneder gamle netværk for fremme af vidensdeling og debat om FN’s 17 verdensmål vil jeg videregive de ideer og bud, som mødet gav til, hvordan Globale Seniorer kan bidrage med politiske indspark.
For det første udtrykte flere folketingsmedlemmer overraskelse over så få tilbagemeldinger, der har været fra NGO-verdenen på regeringens plan (fra april) for implementering af de 17 verdensmål i Danmark. Den handske synes jeg, vi burde tage op – gerne med andre NGO’er.
For det andet har folketinget netop førstebehandlet et forslag til indførelse af konsekvensvurdering af nye lovforslag set i forhold til DK’s tilslutning til de 17 verdensmål. Super idé, som vi selv har diskuteret tidligere, men som det nu viser sig, at der er kraftig modstand til fra i regeringspartierne, som gerne selv vil afgøre, hvornår det er nødvendigt at konsekvensvurdere! Her er i min optik virkeligt behov for folkelige udmeldinger, så dette vigtige lovforslag ikke falder. Den handske synes jeg også, vi bør tage op – gerne med andre NGO’er.
Mødet bestod af 3 korte sessioner, hvor der var mulighed for at diskutere NGO’ernes forventninger til netværket i grupper af 8-10 deltagere og komme med forslag til prioriterede emner, som kan diskuteres på tværs af netværket.
Deltagende folketingsmedlemmer cirkulerede mellem bordene og udtrykte afsluttende, at der var viden og relevante erfaring hos NGO’erne, og de så derfor frem til gode fremtidige dialoger med NGO’erne. Dette bør vores politiske verdensmålsgruppe følge op.
Asbjørn Andersen
29. maj 2017
I Spanien har regeringen kig på pensionerne
Novembersolen varmer stadig, og pensionisterne nyder en kop kaffe på en cafe i Retiro parken i Madrid, mens de snakker om, hvordan den nye regering vil håndtere den store udfordring, landet har med udgifterne til deres pensioner.
Efter mere end 300 dage uden regering har Det konservative parti nu dannet en regering med Pasoi i spidsen. Regeringens første opgave bliver at få vedtaget en finanslov, og her spiller pensioner en hovedrolle. Der er 6 mio, som modtager folkepension i Spanien. Det koster staten i alt 120.000 millioner euro i 2016. Det er et astronomisk stort tal, der svarer til 1/3 af det offentlige budget. Eller til sundheds- udgifterne 2 gange.
Med den demografiske udvikling i Spanien, hvor de ældre bliver ældre og flere, hvor fødselstallet er stagneret, og hvor arbejdsløshedsraten er tæt på 50%, så er der nok at tage fat på. Et af forslagene til en pensionsreform går – ikke overraskende – på at sætte pensionsalderen op fra de nuværende 65 år og at opmuntre ældre borgere til at arbejde længere.
Et andet forslag er at rydde ud i pensionerne, f.eks. afskaffe enkepensionen i takt med at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Dertil kommer en række mere tekniske ændringer i pensionerne, som skal bidrage til at nedbringe statens udgifter.
Maria Justiniano
November 2016
Et besøg i bygningsarbejdernes internationale – BWI
Til Globale Seniorer!
Efter frokost besøgte vi BWI – Building and Woodworkers’ International, som er en verdensomspændende repræsentativ faglig organisation for byggesektoren. Generalsekretær Albert Emilio Yuson kom os i møde helt ude på gaden – indgangen var ikke ganske nem at finde. På plads omkring bordet med småkager og kaffe fik vi en videopræsentation og en diskussion, hvor også Alberts forgænger i embedet, Anita Normark, og en forskningsmedarbejder bidrog.
BWI støtter medlemmernes interesser gennem kampagner, solidaritets- og organisationsarbejde, information og publikationsvirksomhed, samt ikke mindst: repræsentation af medlemmernes interesser i forhold til multinationale virksomheder og internationale organisationer.
Vi hørte om sportskampagnen for anstændigt arbejde (i forbindelse med opførelse af idrætsanlæg), som man påbegyndte i 2006. Her har man med held brugt FIFA som murbrækker til at komme ind på arbejdspladserne og få forbedret sikkerheden, f.eks. gennem fælles inspektion. BWI er til stede i Qatar, hvor ILO har været inddraget i fordømmelse af slavearbejdet på de olympiske idrætsanlæg.
Irene Odgaard
November 2016
Organisationer, der hjælper organisationer, der hjælper
Til Globale Seniorer!
På vores studietur i Geneve besøgte vi tirsdag den 25. oktober International Council of Voluntary Agencies, ICVA, og The Sphere Project. Begge organisationer der skal yde støtte til andre Ngo’er
International Council of Voluntary Agencies
Vi blev modtaget hos ICVA af direktør Nan Buzard, der fortalte kort om organisationens historie. ICVA er et globalt humanitært NGO netværk, oprettet i 1962 med sigte på at forbedre forholdene for flygtninge efter 2. verdenskrig. ICVA’s medlemskreds tæller op mod 100 humanitære og kirkelige organisationer fra en lang række lande, heriblandt CARE, Caritas, Oxfam UK, Plan International, Save the Children, m.fl.
ICVA opfordrer humanitære NGO’er til at etablere stærke partnerskaber med FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og til NGO-fortalervirksomhed mht. beskyttelse, bistand og varige løsninger for flygtninge. ICVA’s fokusområder er: -Tvangsfordrivelse, -Koordination af humanitært arbejde, -Humanitære principper, -Finansiering af humanitært arbejde og -Kvalitet og troværdighed (accountability).
ICVA’s årsbudget for 2015 var på 31 mill Schweizerfranc, og ICVA har 3 regionale aktivitets-centre (hubs), der dækker henholdsvis Asien, Mellemøsten/Nord Afrika og Vest Afrika. Aktiviteterne finansieres dels gennem medlemsbidrag, dels via økonomisk støtte fra en række regeringer og internationale organisationer.
The Sphere Project
Under besøgets 2. del gav Aninia Nadig fra The Sphere Project staff team en præsentation af The Sphere Project. ICVA har værtskab for dette projekt, som blev igangsat i 1997, og som er en platform for et netværk af humanitære organisationer, der har det fælles mål at forbedre kvaliteten af humanitær bistand og troværdigheden af de humanitære aktører i forhold til deres interessenter (constituents), donorer og befolkningsgrupper, der påvirkes af deres arbejde.
The Sphere Project har stået bag udarbejdelsen af en omfattende håndbog med konkrete handlingsanvisninger: Humanitarian Charter and Minimum Standards in Humanitarian Response, 4. Edition, 2011. Bogen er udviklet over en årrække med deltagelse af et stort antal organisationer og andre, der i praksis arbejder med opgaver i forhold til mennesker, der har behov for humanitær bistand, f.eks. folk, der har været udsat for naturkatastrofer, flygtninge og andre. Håndbogen, der er udgivet på 29 sprog, behandler bl.a. følgende indsatsområder: -Vandforsyning, sanitet og hygiejne, -Fødevaresikkerhed og ernæring, -Husly og bosætning og -Sundhedstiltag. Håndbogens målgruppe er alle parter, der arbejder med dette problemfelt.
Efter begge sessioner var der en runde med spørgsmål og svar.
Lars Josephsen
Oktober 2016
Globale Seniorer hos Røde Kors i Geneve
Til Globale Seniorer
Globale seniorers 15 mands-rejsegruppe til Geneve besøgte udover diverse FN-organisationer også Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).
En kyndig jurist fra den rent schweizisk sammensatte komité (der altså i realiteten er en stor organisation, som længere nede i systemet også har mange udlændinge ansat) fortalte os levende og indsigtsfuldt om den vigtige indsats, komiteen gør for krigsfanger og politiske fanger, dels ved fangeudveksling, dels ved besøg i fængsler og formidling af breve.
Komiteen varetager dertil livsvigtige forsyninger til dele af civilbefolkningen i krigsramte områder. Linjen fra Røde Kors’ oprettelse til vores dages fire Geneve-konventioner 90 år senere blev klart trukket op: Hvordan en schweizisk forretningsmand,Henry Dunant, så eftervirkningerne af et stor blodigt slag mellem franske og østrigske styrker ved den norditalienske landsby Solferino i 1859, da tusinder af sårede soldater forblødte, fordi der ikke var sanitetskorps eller felthospitaler. Han tog så initiativet til internationalt samarbejde til lindring af krigsfølger, det være sig til lands, til vands eller i luften.
Den humanitære folkeret favner hvad man før kaldte krigens folkeret, og nutidens Internationale straffedomstol i Haag pådømmer grove krænkelser af netop krigsforbrydelser (specificeret i Geneve-konventionerne),foruden folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Henrik Døcker
Oktober 2016
Kulturnat med verdensmål
Til Globale Seniorer,
jeg sender jer her et par billeder fra kulturnatten den 5. oktober i gården på det smukke forhenværende Sct. Joseph Hospital. I vores bod agiterede vi for at folk skal være opmærksomme på og kende verdensmålene, og selvfølgelig gjorde vi også reklame for Globale Seniorer, som fortsat kun er kendt i en lille kreds.
Boden var opbygget med front af en tidligere barneseng, som sammen med det øvrige design ledte tankerne hen på den gang det fungerede som hospital og det var nonner der befolkede gården.
På kulturnatten var der et bredt udsnit af danskere: kinesere, indere, pæredansk’ere og mange flere. De forskellige etniske grupper tilbød smagsprøver på deres køkkener og aften igennem havde vi besøg af omkring 250 gæster der fik smagsprøver og lidt viden med sig – blandt andet om verdensmålene.
Vi blev rigtig godt modtaget af arrangørerne og har allerede aftalt at fortsætte en snak om hvordan vi i fremtiden kan bruge hinanden.
Finn Conrad
Oktober 2016
En succes uden mulighed for opfølgning
Ulaanbaatar og omegn har de sidste 10 dage været min daglige arbejdsplads. Jeg er i Mongoliet for at slutte projekt Strenghtening Partnership Network, hvor Dansk Mongolsk Selskab sammen med vores partner, NTS, har gennemført en organisering blandt de fattigste grupper i 9 ud af 14 distrikter i det kæmpe land.
Afslutningen var opløftende. Alle havde mod på at fortsætte de lån og sparegrupper som har været rygraden i organiseringen. Fortalervirksomheden i forhold til lokale og centrale myndigheder bliver også fortsat. Endelig er der sket en kolossal udvikling af de small business’, som er finansieret af de lånemuligheder gruppernes opsparing har skabt.
Frustrerende at vi ikke kan følge op med et nyt projekt, som kunne sprede resultaterne endnu længere ud og skubbe business projekterne over i formelle virksomheder. Men det tillader Danmarks aktuelle udviklings- politik ikke!
Gruppernes initiativ, energi og disciplin er heldigvis så stærk at de nok skal klare sig. Og så det bedste – de tror på fælleskab og organisering af civilsamfundet!
Povl Anker
september 2016
Fra det gode liv på Ikaria
Blåt hav, solskin, svømmeture, et glas hvidvin og græsk salat. Det fås altsammen i rigt mål på den græske ø, Ikaria. Det er ikke nogen helt almindelig ø, den er nemlig kendetegnet ved at være et af de fem områder i verden (Blue Zones), hvor en forholdsmæssig stor del af befolkningen bliver 100 år. På Ikaria er levealderen 10 år længere end i resten af Europa, ca. en ud af hver tiende beboer bliver over 90 år. Dertil kommer, at langt færre lider af kræft, hjertesygdomme eller demens; samt at de sexuelt aktive langt op i 90erne.
På Ikaria er der lavet forskning omkring ældres levevis for at finde årsagen til de lever så længe. Det viser sig, at der er et samspil mellem kosten, mange grøntsager, urter og fisk; motion, fordi øen er så bakket og bjergrig og de daglige badeture i det Ægæiske hav; socialt samvær både med familien og på den daglige cafe-tur og til de mange lokale fester, hvor der festes til tidlig morgen med lokal vin og så – ikke mindst – det rolige og ustressede liv, hvor en lang siesta er en vigtig ingrediens. En sidste faktor er forekomsten af varme kilder med radion, som de lokale beboere hævder er livsforlængende.
Efter to uger på øen med min famile har jeg prøvet det hele, og jeg har det dejligt: Afslappet, sund og glad. Man kan bare håbe, at den moderne livsstil ikke vil sætte et negativt præg på øen i de kommende generationer – men at de vil lære og vedligeholde den sunde livsstil. Mange gode sommerhilsner fra
Maria Justiniano
juli 2016
Hilsen og tak fra dagcenteret i Kibera
Til Globale Seniorer
I dag var jeg en tur i slummen og besøge vores samarbejdspartner i Kibera i Nairobi. Det havde regnet natten inden, så mine fødder og sandaler blev godt mudrede.
Det afholdt ikke de gamle for at komme til den sædvanlige tirsdagssamling, de sad der troligt på række – i dag 65 mænd og kvinder. Præsten sørgede for at Guds ord blev talt og jeg viderebragte hilsner fra Danmark, fra Globale Seniorer, som de nu har hørt om ved flere lejligheder.
Kibera organisationen gør et flot arbejde med at sørge for at de fattigste af de ældre får adgang til de ydelser fra staten, som de er berettiget til. Det vil sige en mindre månedlig udbetaling, samt gratis medicin. Organisationen hjælper de gamle med at få det bureaukrati, der skal til, på plads.
Samarbejdet med det lokale Sundhedscenter er også i fuld gang. Lægen har anbefalet dagcentret at lave grød i stedet for the; det er sundere og har mindre sukker. Så nu står den på grød og brød om tirsdagen. En del af de indsamlede midler fra GS Generalforsamling gik til denne uges grød, jeg skal hilse og sige tak.
Maria Justiniano
april 2016
Iagttagelser fra en “interessant udkigspost”
Ordene var Mogens Lykketofts, da vi i dag havde det længe ventede møde med FN’s nuværende formand for generalforsamlingen. Lykketoft gav os en tankevækkende briefing om de aktuelle store udfordringer verden står med, en interessant men modsætningsfyldt tid, som han sagde.
De positive tegn lige nu er, at flere af de store aktører i verden, ikke mindst USA og Kina, har budt ind med løsninger – at der ser ud til at være en forståelse for at problemerne er så store, at de må løses i fællesskab.
Lykketoft nævnte i den forbindelse: klimaaftalen, bæredygtighedsmålene, atomaftalen med Iran, udviklingen i Syrien lige nu og den fælles indsats mod IS.
Det giver basis for håb, sagde Lykketoft.
Samtidig er der mange paradokser og modsætninger.
Et af de store er det paradoks, at man med søvngængeragtig sikkerhed ved, at det haster med løsninger, hvis ikke problemerne skal vokse uoverskueligt – alligevel handler man ikke efter det.
Konkret om verdensmålene, understregede Lykketoft det holistiske perspektiv, målene hænger sammen og skal ses og behandles under et. Samtidig fremhævede han, at et område – nemlig klimaforandringerne – kræver meget stort og akut fokus, fordi de truer hele balancen på kloden, med fare for yderligere sult og flygtningekatastrofer i et hidtil uset omfang.
Som mange andre vi har mødt understregede Lykketoft betydningen af at forankre indsatsen for de bæredygtige verdensmål i de unge generationer.
Vores møde varede 2 timer, det kom rundt om meget – også mere end der kan rummes i et postkort! Derfor: følg udviklingen i den kommende tid, ikke mindst valget af ny generalsekretær kan give et fingerpeg om, hvor det internationale samarbejde bevæger sig hen!
Lene Grønfeldt
7. april 2016
Krav til arbejdet med verdensmålene:
Samarbejde, tempo og gennemsigtighed!
Kære allesammen
Globale seniorer har i dag haft et spændende møde med souschef Peter Lehmann Nielsen fra Dansk FN Mission i New York.Han fortalte os om hvad der efter hans mening er på dagsordenen i dag. I år er jubilæumsår. FN har eksisteret i 70 år. Altså en ung senior. Men det er en senior der har brug for et omfattende servicetjek. Målet er at FN bliver i stand til at levere de visioner og løsninger der er brug for i den nye globaliserede virkelighed.
Da de 17 globale verdensmål blev vedtaget gik der et sus igennem generalforsamlingen. En bæredygtig vision var skabt. Et stort øjeblik. Og nu skal der arbejdes for resultater frem til 2030. Det kræver nye former for samarbejde. En større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og et andet tempo. Der er masser af udfordringer og det bliver ikke let. Peter nævnte at U.N. Women har taget udfordringen op. De arbejder på en måde som forhåbentlig kan inspirere andre. De har vist hvordan f.eks ligestilling kan blive en del af (næsten) alle verdensmålene. De har også vist hvordan det kan organiseres. Det er ikke let fordi målene jo er vævet sammen. De er hinandens forudsætning, så derfor må bæredygtige løsninger være specifikke og generelle samtidig. Det kræver en ny måde at tænke på. Mogens Lykketoft leder i øjeblikket processen med at reformere systemet og høster stor anerkendelse overalt. FN skal have ny generalsekretær og den proces bliver for første gang noget vi alle kan følge med i. Der er stærke kræfter der ønsker en dygtig kvinde til jobbet. Vi får se hvad der sker. Så der er store udfordringer men desværre også færre ressourcer i systemet. Et inspirerende og givende møde.
P.S. Send flere penge!
Sanne Henrichsen
6. april 2016
Mødet med FN
– FNs sikkerhedsfunktioner virker bedre end JFKennedyˋs lufthavn!
Til Globale Seniorer!
Vi mødte op foran FNS store bygning i god tid, da vi havde hørt om det omstændelige sikkerhedscheck, vi alle skulle igennem. I løbet af kort tid var det klaret og vi stod forventningsfulde i forhallen og ventede – og her blev vi stående i meget lang tid. Det viste sig at kommunikationen i ECOSOC – FN’s økonomiske og sociale råd – ikke fungerede helt godt, så der var ikke sørget for mødefaciliteter. Derfor blev mødet afholdt i Le Corbusier og Oscar Niemeyers iimposante forhal foran statuen af Poseidon. Og gudernes styrke skal der til for at gennemføre de mange opgaver, der hviler på ECOSOC, som deres chef for NGOafdelingen Alberto Padova understregede. Han blev understøttet af vicechefen for deres Policy Coordination Branch Joep Theunissen, som begge beklagede den dårlige planlægning af mødet.
Til gengæld havde vi en ret god snak med dem. ECOSOC er blevet skåret 4 % som andre UN organer pga faldende tilskud fra medlemslandene( bla Danmark.) men har fået deres opgaver udvidede. Det er det organ, som skal koordinere implementeringen af de 17 verdensmål. Man er i gang med reformer i ECOSOC for at simplificere arbejdet og undgå overlap og gentagelser mellem de mange Commissioner bla. UNWomens Commission, UNCHR, UNPD etc for at effektivisere ECOSOs arbejde.
Der var mange pæne ord om Mogens Lykketofts formandskab og store forventninger til det arbejde den danske ambassadør Ib Pedersen og ambassadøren fra Belice står for med reformer af generalforsamlingens arbejde, som man forventer fremlagt som en resolution til juli. Som chefen sagde, der er altid behov for reformer og fornyelser i FN!
ECOSOC indsamler data fra alle samarbejdslande, og der blev talt en del om hvilke data og hvordan de kommer ind. Der er stor forskel på landenes evner og vilje til at samle statestik, og det blev kritiseret, at der feks mangler statestik om ældre over 70 . Vanskelighederne med at måle forandringer på manglende data eller usikre data er indlysende. ECOSOC modtager gerne alle mulige rapporter og data også skyggerapporter til landenes officielle rapporter fra NGOer , da der ofte mangler godt grundlag. Når SDG- erne skal måles er det nemmere med økonomiske og sociale fakta, mens de mere moralske mål som menneskerettigheder , må måles på anden vis, som man endnu manglede bud på.
ECOSOC skal bl.a udarbejde indikatorer til måling af landenes bestræbelser på at nå de 17 mål, men det virkede ærlig talt ikke, som om de havde helt check på det. De udtalte deres store forventninger til civilsamfundsorganisationerne og ønskede at få dem mere på banen til at presse nationale regeringer. Man efterlyste også parlamentarikerne som mere aktive pressionsgrupper. Ellers satte man sin lid til billiardærernes vilje til at betale- ikke noget med bedre skattesystemer!
Det ser desværre også ud, som om ECOSOC mangler kapacitet til at opfylde deres koordinerende og styrende rolle, der er behov for stort samarbejde og pression fra alle samfundsengagerede mennesker- og ECOSOC opfordrede de nordiske lande til at tage lederskab og vise vej.
Jeg glemte min mobil på toilettet og den var væk, da jeg kom tilbage efter 20 min. Men mobilen lå til afhentning hos sikkerhedstjenesten. Leve FNs sikkerhedsfolk – de fungerer!
Ellen Farr
6. april 2016
Freden vindes ved tidlig forebyggelse
– ikke ved war on terror!
Med den smukkeste udsigt over East River og FN-bygningerne blev vi i dag introduceret til det arbejde International Peace Institute (IPI) udfører. Senior advisor John Hirsch, en erfaren herre med bred indsigt i alle aspekter af fredsarbejdet, holdt oplæg, og efterfølgende havde vi en livlig dialog.
Hirsch fortalte om IPI´s indsats fra deres kontorer her i NY, i Wien og i Malawi, hvor et pænt stort antal forskere udfører arbejde til gavn for freden. Fokus er på, hvordan vi får fred, snarere end på hvordan vi undgår krig. Freden vindes ved tidlig forebyggelse, udvikling af uddannelse, sundhed, social velfærd og beskæftigelse. Ikke ved war on terror, som blot skaber mere ufred.
IPI spiller en central rolle i demokratiseringen af FN´s institutioner, så FN´s generalforsamling fremfor de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet bliver omdrejningspunktet.
Valget af ny generalsekretær bliver en central prøvesten. Helen Clark, tidligere premierminister i New Zealand, nuværende chef for UNDP, som mange af os mødte i København for 3 uger siden, nævnes som meget ønsket på jobbet. Hun vil kunne blive den første kvinde som generalsekretær, men inden det bliver virkelighed, skal vi igennem en spændende proces, som kan ende med en tiltrængt demokratisering af arbejdet med at sikre en fredelig, bæredygtig verden.
Vi krydser fingre.
Jens Asger Hansen
5. april 2016
Globale Seniorer indtog Manhattan den 4. april
24 engagerede globale seniorer besøger frem til 8. april FN og relevante organisationer i New York. Under opholdet skal gennemføres møder med FN enheder og organisationer som påvirker udviklingen af FN. Formålet er at få udbygget viden og kontakter, som kan understøtte det videre arbejde med FN’s 17 Verdens mål i Danmark og at bidrage til at styrke FN generelt. Et af højdepunkterne bliver mødet med FNs generalforsamlings formand, Mogens Lykketoft.
I dag startede vi og mødte Bill Pace, direktør for Wold Federal Movement – Institute of Global Policy. WFM arbejder for fred og retfærdighed gennem understøttelse af demokratisering og opbygning af international lovgivning. På baggrund af deres arbejde siden 1947 har de indflydelse på FN og er optaget af styrkelse af FN gennem større deltagelse af civilsamfundet i alle dele af verden.
Bill Pace har, som globale seniorer, oplevet 2015 som et positivt år med Paris aftalernes miljø beslutninger og FNs generalforsamlings enige opbakning til de globale verdensmål som højdepunkterne. Han oplever derimod 2016 som et år der kan blive et alvorligt tilbageskridt, ikke mindst som følge af de mange konflikter som i øjeblikket har resulteret i mere end 100 mio flygtninge.
Han understregede afsluttende sin opfattelse, at fremtiden afgøres af civilsamfundets engagement i, at der foretages de nødvendige beslutninger for koordinerede tiltag for sociale, økonomiske og miljømæssige forbedringer på forkant af udviklingen og i samarbejdet med de organisationer, der arbejder for fred og retfærdighed imellem og i lande. Den politiske udfordring bliver at beslutte at understøtte tiltag for at undgå forudsigelige ulykker og at kunne håndtere konsekvenserne af de ulykker, der vil komme.
Asbjørn Andersen
4. april 2016
FN-byen
– en bæredygtig ramme om arbejdet med verdensmålene
Postkort fra FN byen i København.
Til Globale Seniorer!
Onsdag morgen den 9. marts mødte en gruppe globale seniorer, hjemkommet dagen inden fra højskoleophold, i Nr. Nissum, op i FN byen på Marmorkaj på Østerbro i København.
FN byen i København er verdens 6. største FN by blandt alle FNs donorlande. Den er desuden en af de mest miljørigtige bygninger i Skandinavien, og er belønnet med EU-kommissionens Green Building Award. Første del af byen stod færdig i 2012 og rummer i dag 1300 arbejdspladser – med en kommende udvidelse vil der blive plads til 1700.
Besøget var endnu en del af forberedelsen til studieturen i New York, og efter en uge på højskole, hvor vi fik de globale verdensmål lidt ”ind under huden” var vi parate til at se, hvordan arbejdet med verdensmålene foregår i praksis. Vi fik to introduktioner om hhv. : UN Women og FNs fødevareprogram:
UN Women, som er en af de nyeste organisationer i FN (oprettet i 2010) har sit nordiske kontor i FN byen.
Det nordiske kontor er forbindelseskontor til de nordiske regeringer, parlamentarikere og centrale beslutningstagere indenfor de offentlige og private sektorer. Kontoret har som fokus ligestilling og forbedring af kvinders rettigheder, og støtter arbejdet for implementering af det globale mål 5: Ligestilling mellem kønnene.
WFP – FNs Fødevareprogram er verdens største humanitære organisation der bekæmper sult globalt. Hvert år hjælper WFP 80 millioner mennesker i 80 lande.
Kontoret er også forbindelseskontor til de øvrige nordiske lande, og har ligeledes fokus på de globale verdensmål – her naturligvis især mål 2: Stop sult
Desværre kunne vi ikke nå en planlagt rundtur i bygningerne, da nogle skulle videre til møde i Udenrigsministeriet om de globale verdensmål. Men de medarbejdere vi havde mødt fortalte, at de altid er meget glade for besøg og mulighed for at fortælle om arbejdet i FN byen.
Det kan derfor anbefales at gå ind på hjemmesiden: www.un.dk/da og orientere sig om arbejdet, og om rundvisninger og muligheder for at besøge FN byen i København.
Lene Grønfeldt
13. marts 2016
Postkort fra Nørre Nissum
Seniorer studerer globale Verdensmål i Nørre Nissum
28 seniorer er fra 2. til 7. marts 2016 rykket ind på seniorhøjskolen i Nørre Nissum. På programmet står FNs 17 nye bæredygtige udviklingsmål. De fleste kursister er Globale Seniorer. For os er det en forberedelse til en studietur i begyndelsen af april til New York, hvor vi skal mødes med en række FN-organisationer, NGOer m.v.
De 17 verdensmål betragtes samlet set den mest ambitiøse plan i menneskehedens historie. Og med 169 delmål, som alle skal være indfriet i 2030, er der nok at tage fat på for os alle!
Den femte dag: Nina Ellinger sender sidste postkort fra Nørre Nissum
Når vi møder en flygtning, møder vi ikke en anden kultur
Vi møder et andet menneske.
Kære Globale Seniorer
På søndagens offentlige møde om flygtninge på Nørre Nissum Seniorhøjskolen fortalte Gunvor Fink Møller om den lokale Integrationsforenings arbejde med flygtninge i Lemvig Kommune. Foreningen blev stiftet i 1994 i forbindelse med ankomsten af bosniske flygtninge. Foreningens medlemmer lærte i deres integrationsarbejde, at det ikke er nok at flygtningehjælpen tog sig af integration, kommunen tog sig af boligplaceringen, og skolen tog sig af sprogindlæringen. Det var nødvendigt at skabe direkte personlige relationer mellem flygtninge og danskere.
”Vi taler meget om flygtninge – men ikke med flygtninge!” sagde Gunvor. Integration i det danske samfund er meget svært, sproget er umuligt og de danske systemer uoverskuelige. Men hvordan kan flygtninge etablere relationer til danskere, der har så travlt og indretter livet efter en aftalebog? Vores danske kultur er ikke særlig gæstfri og omgangsform mod dem vi ikke kender.
Derfor er det nødvendigt at frivillige tager ansvar for integrationen af de enkelte flygtninge og yder en personlig og regelmæssig indsats på 2 timers samvær om ugen. En overskuelig tid for de travle danskere – trods flygtningenes grænseløse behov. På denne måde kan relationen mellem flygtningen og den frivillige holde i mange år.
Gunvor understregede, hvor vigtigt det var at vi fandt hinanden og tog os tid til at falde i snak; at det var vigtigt med folkeoplysning om hvad en global verden er. At vi alle skal fokusere på de ting vi har til fælles, selvom vi ikke nødvendigvis er ens. Men også at det er spændende at høre om noget nyt. Og sidst men ikke mindst understregede Gunvor at når vi møder en flygtning, møder vi ikke en anden kultur, vi møder et andet menneske.
Gunvor var et inspirerende nyt bekendtskab i Nørre Nissum!
Nina Ellinger
7. marts 2016
Den fjerde dag: Janne Wolthers sender hilsen fra Nørre Nissum
En søndag i marts
En søndag i marts
Luften mættet af tåge
Sadar træder frem
Nattens sorte lys
En kuffert pakkes hurtigt
Lyden af havet
Et men’ske på flugt
Et skib, et fly, en grænse
Kurs mod Europa
Tøsneens gråhed
Sagsbehandlerens hænder
Lyden af hjemve.
Janne Wolthers
6. marts 2016
 >
Den tredje dag: Povl Anker Andersen sender hilsen fra Nørre Nissum
Målet er større lighed i verden – og Danmark
Til Globale Seniorer,
I FN’s 2030 mål er der en målsætning om at reducere den økonomiske ulighed – ikke bare mellem landene, men også internt i de enkelte medlemslande. Vores opgave som civilsamfundsorganisation er at holde regering og organisationer fast på deres tilslutning til det mål, men der skal godt nok skiftes kurs. I Nørre Nissum fortalte en veloplagt Jørgen Lindgaard Pedersen, at udviklingen her i Danmark siden 80’erne er gået den modsatte vej. De 40 % med de laveste indkomster har haft en lavere indkomstfremgang end befolkningen som helhed. Stik modsat det FN mål vi skal leve op til.
Hvad skal der til for at vende udviklingen? Det diskuterer vi i Nørre Nissum. Vi har masser af gode forslag til løsninger, men ingen af dem kan rummes indenfor regeringens nuværende kurs. Lad os derfor udbrede kendskabet til FN målene og bredt presse på for en politik der kan indfri løfterne til verdenssamfundet. Det vil hele holdet af Globale Seniorer fra Nørre Nissum meget gerne deltage i.
Povl Anker Andersen
5. marts 2016
Den anden dag: Hanne Rosé Isaksen skriver fra Nørre Nissum
De rige lande skal forbruge mindre
Til Globale Seniorer!
I dag fokusereder globale seniorer på to af verdensmålene: Bæredygtig energi (mål 7) og klimaindsats (mål 13), hvor Steen Gade med sit oplæg om klima, energi og bæredygtighed – gjort os klogere på emnet.
Steen gennemgik, hvordan den globaliserede verden har udviklet sig fra dampmaskinens opfindelse til i dag, hvor elektronisk kommunikation er blevet tilgængelig i selv den mindste flække på jordkloden. Fokus i Steens oplæg og de efterfølgende diskussioner på kurset var, hvordan CO2-udslippet kan formindskes uden at det bliver de fattige lande, der betaler prisen. Ulighederne er store såvel globalt som i de enkelte lande. Udfordringen er især at eliminere vores overforbrug af ressourcer.
Steen gav en spændende kildehenvisning: http://www.gapfinder.org, hvor facts om bl.a. levealder og økonomi i alle jordens lande i de seneste godt 200 år kan findes!
Hanne Rosé Isaksen
4. marts 2016
Det første postkort, hvor Knud Arne Nielsen fortæller fra Nørre Nissum
Mål 10: Uligheden skal gøres mindre
Til Globale Seniorer!
Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, DIIS, har i dag leveret en glimrende gennemgang af de nye Verdensmål – og hvordan de er blevet til.
De nye mål skal være indfriet i 2030. De afløser 2015-målene, som har ført til meget stor fremgang i verden. Således er gennemsnitslevealder på jorden stedet dramatisk, og børnedødeligheden er faldet ligeså dramatisk. Det giver grund til optimisme, selvom de nye mål er meget vidtgående.
Lars Engberg pointerede at nogle af målene er videreførelse af de hidtidige mål. Men også at der er en lang række nye. Og til forskel for de gamle mål, så gælder de nye ikke blot for ulandene, men også for udviklede lande som Danmark.
Mål 10 af de 17 udviklingsmål siger f.eks. at uligheden skal gøres mindre. Både imellem landene og i de enkelte lande. I alle lande skal de 40% ringest stillede således have en indtægtsfremgang, der er større end gennemsnittet!
I en verden – og i et land – hvor udviklingen går i den stik modsatte retning, betyder det, at der er nok at tage fat på!
Knud Arne Nielsen
3. marts 2016
Et “fredeligt” valg i Tanzania
Til Globale Seniorer
Valgene i Tanzania forløb fredeligt – det var i hvert fald hvad vi hørte, og sandt er det, at der ikke var nogen kampe. Oppositionen accepterede valgresultatet, som viste at det siddende parti vandt stort i landområderne, mens oppositionen stod stærkt i byerne.
To eksempler viser dog en anden virkelighed om en rå politik i Tanzania, der får tankerne hen på Zimbabwe.
Det ene eksempel er en kvindelig politiker fra oppositionen, der under kommunalvalg i 2014 næsten mistede livet. Hun var på vej ind til en workshop med valgtilforordnede da hun blev trukket in i en bil med 12 mænd fra oppositionen. En af workshop deltagerne så det og alarmerede andre i nabolaget. Kvinden blev banket igennem i mange timer, hun blev kørt til oppositionens kontorer og hun var døden nær. Hun blev reddet i sidste øjeblik fordi én fra oppositionen kendte kvinden; han var gift med hendes søster. Politiet har intet gjort, ingen sigtelser er rejst. Kvinden kom på hospitalet med alvorlige læsioner og en brækket skulder. Trak hun sig ud af politik? Nej, i dag er hun medlem af parlamentet.
Det andet eksempel fra det ”fredelige” valg i sidste måned er en ung politiker fra oppositionen som deltog i et valgmøde, da CCN dukkede op for at stoppe mødet. Deltagerne løb væk fra mødet, men han overlevede ikke. Han blev fundet dræbt i et buskads, slemt lemlæstet med en pil i hjerneskallen.
To eksempler, og sikkert mange flere, der måske viser hvorfor oppositionen ikke protesterede mod valgresultatet?
Hilsen Maria Justiniano
november 2015
Erfaringsudveksling på mongolsk
Til Globale Seniorer
En hilsen her fra Mongoliet, hvor jeg i august og september har været på projektbesøg for Dansk Mongolsk Selskab på projektet “Strengthening Partnership Network in Mongolia”. Søndag den 6. september var der erfarings-udvekslings-træf, en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor værtsskabet går på skift mellem de 8 aimag (regioner) og distrikter, hvor projektets lån- og sparegrupper er aktive. Her diskuterer repræsentanter for projektets lån- og sparegrupper praksis i grupperne, deres business’ og deres fortalervirksomhed. Der udveksles produkter og produktideer – især til hvordan et øget fællesskab på tværs af grupperne kan komme op at stå.
Vilkårerne er vanskelige på grund af den økonomiske krise i landet. Kursen på dollars er i løbet af projektets levetid steget med ca. 30 pct. og befolkningens leveomkostninger er steget tilsvarende. Alligevel er det lykkedes grupperne at fastholde deres sparemål og styrke deres forretninger. Målet om at gøre familierne selvhjulpne er rykket lidt nærmere.
Hilsen Povl Anker Andersen
september 2015
Kvindernes internationale kampdag
Til Globale Seniorer
Den Internationale Kvindedag blev grundlagt på et internationalt, socialistisk kvindemøde i København i 1910. Mødedeltagerne ønskede, at dagen skulle bruges til at arbejde for kvinders stemmeret og arbejderkvinders rettigheder. Siden er der kommet andre temaer til: lige adgang til uddannelse, jobs, lige løn og bekæmpelse af vold mod kvinder.
På trods af fremgang for ligestillingen siden starten er der fortsat grund til at holde kvindernes internationale kampdag. Mange kampe skal endnu tages, både globalt og herhjemme. Men heldigvis er kvinder over hele verden i dag mere bevidste om deres eget værd og deres rettigheder, og de er bevidste om at støtte hinanden.
Kvinden her på siden er fra Tanzania, hun er ca. 70 år, hendes børn er døde, men hun har ansvaret for 6 børnebørn. Hun har sammen med 4 andre kvinder kæmpet sig adgang til et lille stykke jord fra kommunen, hvor de dyrker grøntsager, der kan brødføde dem og sikre børnenes skolegang. Hun er en god rollemodel for andre kvinder – og mon ikke hendes børnebørn tager kampen videre når de bliver voksne for pigers ret til uddannelse og kvinders ret til respekt?
Lad os bruge dagen til at støtte og fejre alle kvinder rundt om i verden, der kæmper for at få adgang til deres rettigheder.
Kvinderne på fotoet til højre er også fra Tanzania. De er eneforsørgere og kæmper en brav kamp for at drive en restaurant, så de kan sikre deres børns skolegang. Det er op ad bakke, mændene ser skævt på selvstændige kvinder. Men de kæmper og har succes med deres forretning.
Hilsen Maria Justiniano,
8. marts 2015
Kort nyt fra Kenya – på godt og på ondt
Til Globale Seniorer
Fredag morgen: Militæret rydder et populært marked i centrum af byen, brænder boderne af. Området skal bruges til at bygge højhuse på.
Fredag eftermiddag: Store demonstrationer mod rydningen, kampe mellem politi og demonstranter.
Fredag nat: Et parlamentsmedlem skydes ned i sin bil, sammen med chauffør og to livvagter. Gerningsmændene var iført sorte masker og ingen så nummerpladen. Var det fordi han havde taget en anden mands kone, eller fordi han havde lagt sig ud med fagforeningerne, og beskyldt dem for at snyde med midlerne? Gætterierne er mange.
Lørdag morgen: Jeg tog ud til det ældrecenter i Kibera, som Globale Seniorer er i gang med at etablere samarbejde med. Jeg besøgte det første gang i november 2013, og kom tilbage i går. Centeret, der er en lille container, har til huse ved et kommunekontor, indenfor er der et lillebitte kontor og plads til 40 plasticstole, gryde til at koge the i, plastickopper og et arkivskab. Udenfor har de hængt et stykke plastik op, så der er lidt skygge.
Omkring 50 spændte og sultne ældre mænd og kvinder tog imod mig med åbne arme, dans og sang. Mange af dem er HIV smittede og er alene-forsørgere for deres børnebørn, da forældrene er døde af AIDS. De kæmper for at skaffe penge til at betale skolebøger og uniformer, for slet ikke at tale om husleje og mad og medicin. Med alderen kommer der mange skavanker, og medicin er ikke gratis. Kenya indførte sidste år en pensionsordning til de mest trængende ældre; det er et godt initiativ – imidlertid kommer pengene af forskellige årsager ikke altid frem til tiden og det giver selvsagt problemer.
I går havde et par af de ældre taget deres børnebørn med, og de deltog i dansen.
Hilsen Maria Justiniano,
februar 2015
Fra minen til skolen i Mererani
Til Globale Seniorer
FIC har gennem de sidste 5 år kørt et projekt med børnearbejde i Tanzanite minerne ved Kilimanjaro. Nu har projektet så slut og jeg har været rundt og se hvilke resultater der har opnået. Projektet støttede 9 kvindegrupper til at blive selvforsynende så de kan klare sig selv og betale for udgifter til deres børns (243) skolegang. Mødrene fik træning i entreprenørskab og produktion af læder, sæbe, the og andre varer de kan sælge i lokalområdet. I dag opnår flere af grupperne faktisk et ganske pænt overskud så børnene kan passe deres skolegang i stedet for at arbejde i minerne.
Desuden har projektet arbejdet med mine-ejerne og minearbejderne for at sætte en stopper for børnearbejdet. Det er lykkedes i stor udstrækning, der er nu hegn omkring minerne for at holde børn ude. Der er dog stadig brug for at arbejde med sikkerheden i minerne. I mineområdet og i lokalsamfundet er folk i dag mere opmærksomme på børns rettigheder og vigtigheden af skolegang.
Hilsen Maria Justiniano,
januar 2015
Bekymrende oplevelse i svingstaten Florida
Til Globale Seniorer,
i sidste uge var jeg til generalforsamling i USA’s demokratiske parti i Miami-Dade county i Florida. Det var ikke opsigtsvækkende. Mindede om enhver generalforsamling i en mellemstor, middelmådig dansk partiforening. Der var et halvt hundrede deltagere, for få til at opnå beslutningsdygtighed. Der var ikke væsentlige indlæg om politiske eller organisatoriske forhold, og der var størst talelyst ved mere eller mindre relevante kommentarer til budgettet.
Generalforsamling hos demokraterne i Miami-Dade county
Men – det skrækkelige er bare at dette ikke er en tilfældig lille partiforening!
Florida er nu en helt afgørende svingstat i USA. Taber republikanerne Florida, så har de næsten tabt præsidentvalget. Og Miami-Dade county er ikke en ubetydelig provinsby, med dækker et område med to mill indbyggere og er endda det område i Florida, hvor det demokratiske parti står stærkest.
Så set i dette lys er det en oplevelse af hvor meget svagere de politiske kræfter er i USA end i Europa. Det er en illustration af at valgkampagnerne ikke baserer sig på lokale medlemmer, men på kandidaternes evne til at skaffe penge til at opbygge mere eller mindre professionelle kampagnegrupper. Obama har vundet Florida de sidste to gange, men det er især sket ved at bringe tusinder af aktivister til staten, ikke ved evnen til at mobilisere lokale kræfter. Og dermed er der heller ikke en politisk basis, til at påvirke samfundsudviklingen, mellem valgene.
Man ser ofte at en del politisk engagerede danskere tager til USA for at deltage i præsidentvalgkampagnens afslutning, ikke mindst for at studere de nyeste kampagneteknikker. Det kunne være en ide at tage til Florida, i stedet for til Washington eller New York. Dels er vejret og stranden bedre, dels er det her slaget står.
Jeg deltog, som gæst hos min svoger, der er formand for en lokalafdeling.
Venlig hilsen Peter Lyngse, januar 2015
Kina kæmper med korruptionen
På Globale Seniorers studietur til Kina læste vi en dag i avisen, at myndighederne havde fundet udenlandsk valuta svarende til 277 millioner danske kroner hos en administrator af statens kuladministration. Pengene lå stablet i hans lejlighed og tællemaskinen, politiet brugte, brød sammen inden de havde talt alle sedlerne.
Administratoren fastholdt, at det var hans pensionsopsparing og at han var kommet i besiddelse af dem på helt legalt vis – ved opsparing gennem hele livet. Men hvorfor gemte han dem i sin lejlighed? Hvorfor satte han ikke penge i banken? Ingen var i tvivl om, at pengene stammede fra korruption og sådanne penge kan man jo ikke sætte i banken. Så derfor stablede han de mange udenlandske sedler hjemme hos sig selv.
Da Xi kom til i 2010 lovede han at ville bekæmpe korruptionen. Det har han fuld opbakning til i befolkningen, som er vant til at skulle betale ekstra penge til lægen for at sikre sig en god behandling eller penge under bordet til den lokale partisekretær for at få de nødvendige papirer. Flere kilder fortalte, at der p.t. kører mindst 80.000 korruptionssager i landet. Men selv om der er fuld opbakning til at bekæmpe korruption, er mange alligevel i tvivl om, om det vil hjælpe. Mener ledelsen det nu alvorligt? Er det de rigtig store fisk, man går efter? Eller er det kun de små rundt om i de lokale
administrationer? Eller er det bare en metode til at udrydde politiske modstandere på? Det kan kun fremtiden vise. Kineserne er afventede.
Hilsen til Globale Seniorer fra Gitte Vesterlund, november 2014
No 1 Highschool, Shanghai
”Hvad min egen første prioritet er?” Spørger Chang Hu på mit spørgsmål. ”Det er at få en god afsluttende eksamen, så jeg kan gå videre på det bedste universitet i Kina”.
Vi er på besøg på No 1 Highschool i Shanghai, med ca 1500 elever i alderen 16-18 år. En mønsterskole, hvor vi kan se, der arbejdes koncentreret i klasse-lokalerne. Vi får bekræftet, at unge har en lang skoledag: tidlig op og i skole , transporten kan let være over en time hver vej – morgenmad og frokost kan spises på skolen, timer til kl. 16.00, derefter måske en fritidsaktivitet, hjemtur og lektie-læsning til midnat. Op igen kl. 05.00 næste morgen. Det er de sidste eksamener, der afgør hvilket universitet, man kan blive optaget på. Derfor stiger presset jo nærmere de kommer den afsluttende eksamen.
”Hvad så med fritid og hængen ud med kammerater? Det kan der da ikke være tid til?” spørger jeg lidt naivt. ”Jo da, vi kan jo ikke være mennesker uden kontakt med andre. Så vi går også på cafe med kammeraterne – når der er tid til det. Om ikke andet så i weekends og ferier” lyder svaret.
Før snakken kom ind på hans personlige forhold, havde Chang Hu fortalt os, at det største problem i Kina er forureningen. Vi oplevede både Beijing og Shanghai svøbt i smog, så vi ikke kunne se toppen af skyskraberne – ja selv Tian’anman pladsen lå forureningen tydeligt hen over. Myndighederne er begyndt at blive opmærksom på, at det pres, der ligger på alle unge for at opnå den bedste eksamen, ikke kun giver gode skoleresultater, men også er et psykisk pres, som ikke alle unge kan bære.
På No 1 Highschool skal de endda kun op til eksamen i 4 fag i modsætning til de fleste andre skoler, hvor de
skal op i 6 fag. Men det ændrer sig snart, fortæller chefen for den internationale afdeling. Skolen er i gang
med at ændre curriculum således der skal være eksamen i 6 fag fremover. Mange ny-rige sender deres børn udenlands for at studere, og da vi spørger Chang Hu om han kunne tænke sig det, siger han, at det har han endnu ikke overvejet.
Hilsen til Globale Seniorer fra Gitte Vesterlund, november 2014
Små skridt mod demokrati i Swaziland
Jeg har her i august deltaget i et ledelses-seminar i SWADEPA, Swazi Democratic Party, som ulønnet konsulent for Social-demokraterne i Danmark.
Som forløb oplever jeg at Swaziland er i konstant fremgang med små skridt ad en lang vej fra enevælde til demokrati. Hvor vi sidste efterår havde skarp konfrontation med regimet om hvorvidt partiet overhovedet måtte operere, er debatten nu flyttet til SWADEPAs krav i Parlamentet om retsstat, kvinders og fagorganisationers rettigheder, talefrihed m.v.
Seminaret drejede sig bl.a. om partiforeningernes daglige virke, etablering af medlemsdatabase og organisationshåndbog, samt implementering af den gamle danske metode med personlig opkrævning af kontingent med klæbemærker i medlemsbogen.
Hilsen til Globale Seniorer fra Peter Lyngse, august 2014
Første maj på kenyansk
Kære Globale Seniorer,
1. maj i Kenya blev fejret med røde faner, taler og fest. I hvert fald i de fagforeninger, der er medlem af COTU, det store nationale fagforbund. Indtil sidste år var det også det eneste; men nu har en konkurrent meldt sig på banen og flere fagforeninger har meldt sig ind der. Puseto organiserer f.eks. lærere og andre offentligt ansatte. COTU lagde sag an mod Puseto for at ville forstyrre 1. maj, og retten i Nairobi nedlagde forbud mod at Puseto deltog i festlighederne. Det forlyder dog, at der nu er mere forsonlige toner mellem parterne.
COTUs hovedbudskab i Nairobi var et krav om en stigning af minimumlønnen. I Kisumu var det vigtigste krav, at korruptionen i statsapparatet hører op.
Venlig hilsen Maria, maj 2014
Kære Globale Seniorer,
På kvindernes internationale dag er det værd at have i erindring, at millioner af kvinder og piger bruger mange timer på at skaffe sig brænde til husholdningen. Brænde de behøver for at tilberede maden til familien. JEEP Uganda (Joint Energi and Environment Projects) har i mere end 30 år arbejdet for at forhindre miljøødelæggelser, og for at bevare naturens ressourcer. JEEP’s væsentligste aktiviteter er: Bygning af energibesparende ler komfurer. Træplantning og installation af solenergi.
Venlig hilsen Peter Petersen, marts 2014
Kære Globale Seniorer,
Den 4. februar var en god dag for seniorer i Kenya. Den dag fejrede de, at præsidenten indførte en pension til de mest fattige borgere over 65 år. Ca. 454.00 ældre vil få udbetalt pension, som bliver udbetalt via deres mobiltelefoner, for at undgå at pengene forsvinder undervejs i systemet. Det største mobiltelefonfirma i Kenya, Safaricom, deltog i fejringen og direktøren lovede at de ældre, der ikke allerede har en telefon , vil få en mobil af Safaricom så de kan modtage deres pension.
HelpAge Kenyas leder, Erastus Itume, deltog i festlighederne og han var en glad mand fordi organisationen gennem de sidste 8 år har arbejdet for at få sådan et program indført i hele landet.
Venlig hilsen Maria Justiniano, februar 2014
Kære Globale Seniorer,
Et postkort fra et besøg på et dagcenter for ældre i Kibera slummen i Nairobi. Dagcenteret er støttet af HelpAge Kenya og tilbyder støtte til at producere sæbe og kurve, som de ældre kan sælge og derved tjene lidt til mad. Centeret hjælper også de meget fattige ældre til at få kontakt til kommunen, så de kan få et månedligt tilskud til mad sådan som de har ret til. Gruppen er glad for at mødes, snakke og støtte hinanden. Det var meget livsbekræftende at mærke energien og livsmodet, selvom vilkårerne er elendige med dårlige boligforhold og fattigdom.
Venlig hilsen Maria Justiniano, november 2013
XXXX
Kære Globale Seniorer,
På opfordring en lille hilsen fra Swaziland, hvor jeg netop har afsluttet en uges trænings seminarer for ledelse og aktivister fra Swazi Democratic Party, SWADEPA. Swaziland er stadig et “oplyst” enevælde. Kongen har dog af hensyn til det gode forhold til omverdenen, tiltrådt en mængde internationale og regionale konventioner og udarbejdet en forfatning med mange pæne bestemmelser, som desværre ikke rigtigt føres ud i livet.
Den demokratiske opposition har i over 20 år uden succes opfordret til boykot af det absolut uperfekte politiske system og har krævet en ny forfatning, som forudsætning for at deltage. Denne strategi har ikke givet resultater. SWADEPA har derfor valgt at prøve at forbinde den folkelige mobilisering med parlamentarisk arbejde, hvor styret bl.a. udfordres ved at forfatningen tages for pålydende. Det er lykkedes for SWADEPA at deltage i valget i september uden at partiets ledelse er røget i fængsel og med erobring af 8 ud af 55 pladser i parlamentet. Lad os håbe på at dette frø kan spire så den nødlidende befolkning kan få nogle stærkt tiltrængte forbedringer. Venlig hilsen Peter Lyngse, november 2013
Kære Globale Seniorer,
Stockholm står smukt i efterårsfarver og passer godt til konferencen hvor vi fejrer 100 året for indførelse af sociale pensioner i Sverige og diskuterer hvilken slags pension, det giver mening at indføre i udviklings- landene. Skal pensionen være som i den nordiske model med lige adgang for alle, eller skal den “målrettes”? I Afrika er det kun Sydafrika og Botswana, der har indført en form for pension til de ældre, der ikke selv har sparet pension op i løbet af deres liv.
Udover debatterne er jeg glad for at opdage, at der i Sverige er en aktiv søsterorganisation til Globale Seniorer! Den blev dannet for 3 år siden som en afdeling af Sveriges største pensionist/ældresag forening. Den hedder PRO Global (Pensionisters Riks Organisation) og har det formål at advokere for bedre forhold for ældre i udviklingslande. Hilsen Maria Justiniano, oktober 2013
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Kære Globale Seniorer
En hilsen fra Mongoliet, hvor jeg som repræsentant for Dansk Mongolsk Selskab besøger projektet: Strengthening Partnership Network. Projektet bliver udført i samarbejde med NTS i Mongoliet i perioden 2012-2016.
Her er jeg ude og kigge på en honningproduktion, som biavleren har fået op at stå med støtte fra den “Loan and Saving Group”, der er rygraden i projektet. Der er meget langt ud til staderne og biavleren overnatter herude mens hun gør klar til vinterens strenge frost, der allerede er godt på vej. Smagen af hendes honning på brød, mens vi kigger ud over den uendelige nu brune, tørre slette, er fantastisk. Vi befinder os i Orkhon Aimag mod nord og landskabet er fyldt med flokke af heste. Jeg håber hun fortsat vil have succes med sin honningproduktion. Hilsen Povl Anker, oktober 2013
Globale Seniorer 
