Postkort 29.maj 2017 fra Dialogmøde med Folketingets tværpolitiske netværk for FN’s verdensmål

IMG_4953

Folketingets 2 måneder gamle netværk for fremme af vidensdeling og debat om FN’s 17 verdensmål holdt sit første offentlige dialogmøde med danske NGO’er. Globale Seniorer deltog med fem ud af de ca. 150-200 deltagere.

Mødet gav flere gode idéer til hvor Globale Seniorer kan bidrage med politiske indspark.

  • For det første udtrykte flere folketingsmedlemmer overraskelse over så få tilbagemeldinger, der har været fra NGO-verdenen på regeringens plan (fra april) for implementering af de 17 verdensmål i Danmark. Den handske synes, jeg vi burde tage op – gerne med andre NGO’er.

  • For det andet har folketinget netop førstebehandlet et forslag til indførelse af konsekvensvurdering af nye lovforslag set i forhold til DK’s tilslutning til de 17 verdensmål. Super idé, som vi selv har diskuteret tidligere, men som det nu viser sig, at der er kraftig modstand til fra i regeringspartierne, som gerne selv vil afgøre, hvornår det er nødvendigt at konsekvensvurdere! Her er i min optik virkeligt behov for folkelige udmeldinger, så dette vigtige lovforslag ikke falder. Den handske synes, jeg vi bør tage op – gerne med andre NGO’er.

Mødet bestod af 3 korte sessioner, hvor der var mulighed for at diskutere NGO’ernes forventninger til netværket i grupper af 8-10 deltagere, og komme med forslag til prioriterede emner, som kan diskuteres på tværs af netværket.

Asbjørn Andersen

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s