Modstanden mod Kinas globale ambitioner

Globaliseringsgruppen inviterer til møde med seniorforsker ved DIIS Luke Patey om udviklingen af forholdet mellem Kina og USA

Luke Patey
Luke Patey er seniorforsker på DIIS og Lead Senior Research Fellow ved University of Oxford og har tidligere været gæsteforsker ved Beijing University og i Tokyo, New York og Paris. Luke Patey er uddannet ved Queens University i Canada og har en Ph.D.-grad fra CBS.

Tid:     Tirsdag dag den 2. november 2021 fra kl. 10-12
Sted:   i HB-mødelokale i Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby

BEMÆRK
Luke Patey vil holde sit oplæg på engelsk, men tager gerne spørgsmål på dansk.

Indgangen til mødelokalet sker via hovedindgangen til Serviceforbundet. Hovedindgangen har adgang fra pladsen på hjørnet af Høffdingsvej og Ramsingsvej. I receptionen vil der være en guide, der kan vise vej fra receptionen til mødelokalet.

Tilmelding
Alle medlemmer af Globale Seniorer er velkomne til mødet men vi vil bede jer tilmelde jer mødet pr. mail til steffengothdk@gmail.com. Sidste frist for tilmelding er lørdag den 30. oktober.

Præsentation af mødets tema
Den strategiske konkurrence og rivaliseringen mellem USA og Kina vokser. Men hvordan reagerer resten af verden? Bøjer Vesten sig for Kinas økonomiske pres? Forsøger USA at danne en anti-kinesisk alliance i Asien? Er Kinas Silkevejsprojekt (BRI) en gældsfælde eller bare sund forretning til fælles bedste? Med eksempler fra Østafrika, Latinamerika, Europa og Østasien vil Luke Patey fremlægge, hvordan mange lande indser, at ligesom samarbejde med Kina indebærer fordele, kan det også underminere deres uafhængighed og konkurrenceevne.

Luke Patey har skrevet flere bøger og en lang række artikler om Kinas udvikling og har i foråret 2021 vakt opsigt med bogen: ”How China Loses – The Pushback against Chinese Global Ambitions”.
Læs mere om bogen: https://www.diis.dk/en/research/how-china-loses
Bogen kan købes på: https://www.saxo.com/dk/how-china-loses_luke-patey_hardback_9780190061081
 
 

Spændinger og konflikter er vokset i det Sydkinesiske hav de seneste år. Handelskrigen har kun gjort det værre. Foto: sunshine seed / iStock.