En verden uden for Europa?

Globalt set af Per Bo
Interesserer danske Europa-parlamentsmedlemmer sig stadig ikke for verden uden for Europa?

Efter valget til Europa-Parlamentet er de nye medlemmer tiltrådt den 1. juli og i de enkelte partigrupper er der udpeget medlemmer til de forskellige udvalg. I det foregående parlament var der meget dårlig dansk repræsentation i de udvalg, der beskæftigere sig med de – for EU – udenrigspolitiske spørgsmål. Det drejer sig om udenrigsudvalget, udviklingsudvalget og udvalget vedr. international handel. Danmark var kun repræsenteret i underudvalget vedr. forsvar med en stedfortræder!

Paul-Henri Spaak bygningen, Europa Parlamentet i Bruxelles

Det er blevet bedre. Bendt Bendtsen er stedfortræder i udvalget om international handel. I den foregående valgperiode 2009-2014 var Danmark mht. de udenrigspolitisk orienterede udvalg placeret som nummer sjok, men nu er vi rykket forbi Malta, der har 6 parlamentsmedlemmer mod Danmarks 13. Det er stadig ”inderigspolitikken”, der har højest prioritet for de danske EU-parlamentarikere. Til gengæld er der så en voldsom koncentration.

I ”udvalget om industri, forskning og energi” er der tre medlemmer og to stedfortrædere (der er i øvrigt et medlem og en stedfortræder fra den samme gruppe). I ”udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender” er der tre medlemmer, i ”udvalget om miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed” er der to medlemmer og en stedfortræder” og i ” økonomi- og valutaudvalget” er der tre stedfortrædere.

Jeg ved godt, at alle medlemmer af Europa-parlamentet gennem deltagelse i de officielle delegationer i forhold til EU’s eksterne forbindelser til USA, Iran, Japan etc. får et vist udenrigspolitisk kendskab, men det kan ikke erstatte medlemskab af udvalgene.

Nu ved jeg også godt, at man i Europaparlamentet ikke sidder i landegrupper, men i partigrupper. Men alligevel. Det er ikke helt ligegyldigt, om der er danske repræsentanter. Jeg havde forhåbninger til, at det vil blive bedre i denne valgperiode, men måske bliver det bedre i den næste 2019-24?
Per Bo

11-09-2014

Kommentarer til synspunktet er meget velkomne!
Brug bloggen herunder:

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s