Danmark kan ikke holde til at have PKK på en terrorlisten og samtidig samarbejde med dem i kampen mod ISIS

Der tegnes rigtig mange fjendebilleder i Mellemøsten, men mange af billederne er en forvrænget gengivelse af hvem, der er venner og hvem der er fjender.

Israel har i mange år kunnet undgå kritik fra USA og EU-landene under dække af israelernes krav om deres egen stat. Israel blev oprettet i 1948, men siden har der været evig konflikt mellem palæstinenserne og Israel. Der skulle oprettes en fælles hovedstad i Jerusalem for de to befolkningsgrupper, som der står i FNs vedtagelse om Israels oprettelse. Siden har der været ført forhandlinger om en Palæstinensisk stats oprettelse, der har kostet mange menneskeliv på begge sider. Alligevel er konflikten ikke løst, men stadig blevet mere og mere blodig specielt for palæstinensernes vedkommende. Langsomt er ”fjendebilledet” ændret fra det var Israel, der opførte sig pænt, til det nu er dem der er mest voldelig i konflikten. Flere europæiske stater har mistet tålmodigheden med Israel og vil anerkende oprettelsen af en Palæstinensisk stat i FN.

PKK på EU’s terrorliste
Tilsvarende er der et ”fjendebillede” om, at kurderne i Mellemøsten er terrorister, specielt i Tyrkiet. Kurdernes største gruppe i Tyrkiet PKK (Tyrkiets Arbejderparti) er på henholdsvis USA’s og EU’s terrorliste og har aldrig fået lov til at stille op til de demokratiske valg i Tyrkiet, grundet en politisk spærreregel på 10 % af stemmerne i samtlige valgkredse.

Kurdere fejrer Newroz i Istanbul

Kurdernes politiske interesser blev kanaliseret gennem PKK og var ofte voldlige, derfor blev de stemplet som en terroristorganisation. Det medførte at PKKs leder Abdullah Øcelan blev fængslet og har siddet isoleret på en ø i Tyrkiet.  Kurderne gik med i en koalition af venstreorienterede partier og intellektuelle der hedder BDP. Der er en spærregrænse på 10 % for politiske partier, derfor opstillede BDP repræsentanterne, som uafhængige kandidater til valget i 2011 og fik valgt 36 (5,8%) repræsentanter til Parlamentet. Regeringspartiet AKP fik 326 (49,9%) repræsentanter, dermed opnåede kurderne, at AKP ved Erdogan ikke kan gennemføre en grundlovsændring uden at tage de andre partier med til de grundlovsændringer, der er nødvendige.

Dagens grundlov bygger på en tekst, der blev udarbejdet under militærstyret i 1980, som bl.a. giver militæret uindskrænket magt på visse områder. Håbet for kurderne er, ved det kommende Parlamentsvalg, at tvinge regeringspartiet til at skulle forhandle om den nye grundlov med kurderne om deres fundamentale rettigheder, så som demokrati og frihed. Regeringens leder Erdogan har i hemmelighed gennemført disse forhandlinger med Øcelan gennem de sidste år, uden at de har ført til resultat. Både Tyrkiets regering og kurderne har brug for, at forhandlingerne når til en afslutning, og dermed afslutningen på det ”Kurdiske Problem”. For regeringen kan det lette adgangen til medlemskab af EU. Stadig benævnes PKK som en terrororganisation, men regeringen kan godt forhandle med organisationen, når der er behov for det. ”Fjendebilledet” opretholdes efter behov.

Det skal blot nævnes, at Sydafrikas frihedsbevægelse også var stemplet som en terror organisation, og ANC og Præsident Nelson Mandela først blev fjernet fra terrorlisten lang tid efter, at Apartheidregimet var afviklet.

Lukningen af ROJ TV
Hvordan stiller det danske samfund sig til PKK som terrororganisation? Indtil forrige år havde kurderne en sendetilladelse til at sende tv fra ROJ TV til kurderne i Mellemøsten. Denne TV station generede Tyrkiets regering meget, og da Danmarks statsminister Arne Fog Rasmussen skulle vælges til generalsekretær for NATO, skete det under forudsætning af, han fik stoppet ROJ TV at sende fra Danmark. Første dag Fogh Rasmussen kom til Danmark, efter at være blevet valgt til generalsekretær for NATO, anlagde statsadvokaten samme dag sag mod ROJ TV og fik lukket ROJ TV’s sendetilladelse med anklagen om, at TV stationen blev styret af PKK. Retssagen endte med at ROJ TV blev anklaget for at have været mikrofonholder for PKK.

Under valgobservationer ved Parlamentsvalget i 2011, i de kurdiske tyrkiske områder kom kurdere gentagne gange og lagde sig på knæ og takkede Danmark for ROJ TV udsendelserne til de kurdiske områder, idet det var den eneste nyhedsformidling, som kurderne kunne stole på.

Igen skal blot nævnes, at Danmark under Apartheidstyret medfinansierede en ANC radiostation fra Norge. ”Fjendebilledet” af PKK blev radikalt ændret under VK regeringens ledelse af Fogh Rasmussen.

Et andet eksempel er retssagen mod 10 kurdere, der indsamlede penge til ROJ TV og dermed støttede PKK. Den blev fornylig afsluttet med, ” at det ikke var ulovligt at indsamle penge til dette formål”. Anklagemyndigheden har anket denne sag til Landsretten, som vil tage yderligere nogle år at få den afgjort.

Uden at kunne bevise det, har hovedparten af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt givet økonomiske støtte til en frihedsbevægelse. Har de dermed også støttet en terrorbevægelse? Det kan konstateres at ”fjendebilledet” er ændret gennem tiden.

 

PKK soldater bekæmper ISIS i Irak

I dag ved vi, at det var PKK soldater, der forhindrede at ISIS fik begået folkemord i Irak mod den kurdiske gruppe yazidierne, der flygtede over ”bjerget”, selvom mange af disse kurdere døde af anstrengelser, sult og tørst. Her blev ”fjendebilledet” igen vendt, idet Danmark har sendt jetjagere til Irak og har påtaget sig, at uddanne kurderne i at føre krig mod ISIS Irak. Danmarks stat samarbejder altså med en terror organisation, der er på EU’s terrorliste.

Konference om fred og demokrati i Tyrkiet 
Derfor arbejder vi sammen med andre Ngo’er på at arrangere en konference på Christiansborg med overskriften ”Fred og Demokrati i Tyrkiet”. Formålet med konferencen er, at styrke den politiske dialog til løsning af Tyrkiets politiske konflikt med kurderne, specielt i forhold til de forestående grundlovsændringer, og det foreståede parlamentsvalg i 2015. Konferencen skal holdes indenfor de første 4 måneder af året, og vi håber på en stor opbakning.

For os er det samtidig afgørende er, at der komme en diskussion i det danske samfund om, hvordan PKK kan komme af EU’s terrorliste! PKK viser i den øjeblikkelige politiske situation i Irak, at det er en afgørende militær/politisk bevægelse i kampen mod ISIS. Danmark har sendt militære instruktører til at uddanne kurderne til at bruge de moderne våben, der er blevet stilet til deres rådighed af den vestlige gruppe af regeringer i kampen mod ISIS.

Danmark kan ikke politisk/moralsk holde til fortsat at sætte PKK på en terrorlist og samtidig samarbejde med PKK i kampen mod ISIS. Det virker inkonsekvent og uforståeligt for den danske befolkning.

Det rigtige vil være at fjerne PKK fra EU’s terrorliste, men lad os få en offentlig diskussion.

Villo Sigurdsson
Kjeld Aakjær