Paradoksernes banegård

Om paradokserne i britisk parlamentarisme som de tegner sig op til valget!

af Per Bo, formand for Globale Seniorer

1791633-the-english-parliament-in-london-united-kingdomPå torsdag den 7. maj er der britisk parlamentsvalg. Det normale er, at et af de store partier de konservative eller arbejderpartiet (Labour) får absolut flertal i underhuset til trods for, at partiet ikke har et flertal af vælgerne bag sig. Det er et paradoks.

I den sidste valgperiode har der været en koalitionsregering af de konservative og de liberale med så vel et flertal i parlamentet som et flertal af vælgerne bag sig. Det er unormalt.

Mit gæt er, at den næste britiske regering bliver en Labour-regering støttet af de skotske nationalister (SNP). Den bliver mere EU-positiv end den nuværende pga. stigende modstand mod EU. Det er et paradoks.

Årsagen er det britiske valgsystem med valg i enkeltmandskredse, som betyder, at ”The winner takes it all”. UKIP (United Kingdom Independence Party), der er modstander af Storbritanniens medlemskab af EU, vil tage så mange stemmer fra de konservative i England, så Labour – alt andet lige – vinder flere mandater i England Omvendt i Skotland, hvor SNP formentlig vil tage så godt som alle mandaterne, der hidtil har været Labours’. Og de skotske nationalister er de mest positive over for medlemskab af EU!

3. maj 2015
Per Bo

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s