– kan kineserne trække på danske erfaringer?

Globalt set af Per Bo

Hverdag i Beijing: den forbudte by set gennem et slør af smog

Nyhedsmedierne kunne den den 12. november meddele, at USA og Kina i forbindelse med APEC topmødet i Beijing har indgået en aftale om på sigt at begrænse udslippet af CO2.

For Kinas vedkommende var det et løfte om, at stigningen i udledningen af CO2 ville stoppe senest i 2030. Det kan synes uambitiøst, men det er positivt, da det betyder, at der forhåbentlig næste år på klimatopmødet i Paris kan indgås en bindende aftale, der omfatter de vigtigste udledere af CO2, Kina, US og EU.

Jeg tror, at stigningen i udledningen vil stoppe før 2030, alene af den grund, at Kina har en erkendt egeninteresse i at begrænse udslippet. Netop hjemkommet fra en studierejse til Beijing og Shanghai har jeg selv oplevet smog’en og været til møder, hvor problemet blev drøftet.

Hvorfor ikke stoppe udledningen i morgen?
Den voldsomme udledning af CO2 i Kina hænger sammen med den kraftige økonomiske vækst, der de sidste 30 år har bragt ca. 400 millioner kinesere ud af absolut fattigdom. En stigende velstand vil – alt andet lige – betyde udledning af mere CO2. Og stadig udleder en kineser ikke så meget CO2 som en europæer for slet ikke at tale om en amerikaner. Problemet er imidlertid, at det niveau ville betyde en miljømæssig katastrofe, når det drejer sig om 1.3 milliarder mennesker.

Den kinesiske ledelse har længe erkendt problemet. Vi havde et meget interessant møde med en viceminister. Han nævnte to hovedudfordringer Kina står over for i fremtiden.

1. Stigende ulighed
2. Forurening af luft og vand

Den kraftige økonomiske vækst har ikke gavnet alle dele af det kinesiske samfund lige meget. Der er nu meget større indkomstforskelle end for 30 år siden. Det vil man forsøge at gøre noget ved også selvom det betyder lavere – men dog stadig høj – økonomisk vækst.

Forureningen af luft og vand er en direkte trussel mod sundhedstilstanden og livskvaliteten. Det kan ende med, at man ikke blot skal have vand, men også luft på dåse. I de to metropoler så vi, at motorcykler, scootere og knallerter nu var batteridrevne!  Jeg er overbevist om, at Kina er i fuld gang med at undersøge, hvorledes man kan udvikle batteri-drevne biler. Efter sigende skulle 30 % af luftforureningen i Beijing stamme fra biler. Så det ville være et væsentligt bidrag til at nedbringe luftforureningen.  Selvfølgelig vil virksomheder, der fremstiller batterier også forurene, men de behøver ikke at ligge midt i en metropol, og samtidig vil det være lettere at begrænse forureningen fra en stor enhed end for en masse små. Den nordlige del af Kina omkring Beijing er et relativt tørt område. Derfor har man planer om lede vand nordpå, og samtidig må man forsøge at udnytte vandet bedre.

Dansk viden kan være relevant
Kan et lille land med kun godt 5 millioner mennesker have en viden, der kan være relevant for et land med 260 gange så mange indbyggere?

Interessant nok er netop de to hovedudfordringer, Kina står over for områder, hvor vi har viden. Den danske – og skandinaviske – samfundsmodel er præget af forholdsvis jævn indkomstfordeling. Vi har et omfordelende skattesystem først og fremmest på udgiftssiden, og vi har et aftalesystem på arbejdsmarkedet, som særlig styrker de ufaglærte.

På forureningssiden har Danmark kompetencer både hvad angår luft og vand. Fra at have været meget afhængig af kulfyrede kraftværker – som Kina – er vi ved i højere grad at udnytte vind- og solenergi. Derudover har vi ekspertise, hvad angår isolering, hvilket sparer energi. Mht. vand har vi udviklet gode pumper samt rensningsteknologi.
Per Bo

17-11-2014

Kommentarer til synspunktet er meget velkomne!
Brug bloggen herunder: