Informal Justice System

Informal Justice møde Sudan

Institut for Menneskerettigheder arrangerer her i efteråret en række seminarer om ”Informal Justice System” på baggrund af et forskningsprojekt med bl.a. deltagere fra Etiopien, Kenya og Tanzania.

Hvad er ”Informal Justice System”?  Der findes ingen præcis definition eller afgrænsning på begrebet, men der er tale om den måde og de mekanismer, man på det lokale niveau løser konflikter mellem folk på – konflikter, der ikke bringes for det formelle retssystem.

I mange ulande når langt de fleste konflikter aldrig ind i det formelle retssystem, men løses i henhold til tradition og lokale uskrevne regler på landsbyniveau – altså på et uformelt niveau i forhold til det officielle lovsæt og domstole.

Det er tankevækkende, når de vestlige donorer – herunder Danmark – ofte giver stor støtte til opbygning/reformering af det officielle retssystem uden hensyntagen til, hvad der sker retsmæssigt på det lokale niveau.

Ikke fordi det er forket, men et relevant spørgsmål må blive: hvem hjælper det?

Selv Verdensbanken har erkendt, at det ikke er nok kun at se på og vurdere det officielle retssystem, idet det, der virkelig betyder noget for den almindelige befolkning, er de afgørelser, der træffes på det laveste lokale niveau – i det uformelle retssystem.

Men sikrer det uformelle retssystem menneskerettighederne, børns rettigheder, kvinders rettigheder, sociale rettigheder eller de visioner, der er nedskrevet i landets konstitution?

Hvordan spiller det uformelle retssystem sammen med det formelle retssystem?

Området er uhyre interessant og ikke til at komme uden om – selv om vi endnu ikke har særlig stor kundskab om på området. Men det handler om folks hverdag – og de normer, man gennem sin opvækst lærer er rigtige og forkerte.

Institut for Menneskerettigheder holder det afsluttende seminar, hvor resultaterne i delundersøgelserne fremlægges, 26.11.2013 kl. 9.00-13.00. Det annonceres i Ulandsnyt, men er også medtaget under relevante møder på denne hjemmeside.
Her et link til Institut for Menneskerettigheder, program for seminarrækken.

Gitte Vesterlund
Gitte er bestyrelsesmedlem i GS

07-11-2013

Vi vil gerne have din kommentar til indlægget Informal Justice system. Skriv den direkte herunder i boksen “Skriv et svar”.

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s