Genlæsning af Lykketofts erindringer
af Per Bo
Globale Seniorer
Mens Corona-pandemien raser, bliver der lejlighed til at læse eller genlæse bøger. Corona-epidemien understreger samtidig, hvor forbundne vi er internationalt, hvad enten vi ønsker det eller ej. Det ved vi naturligvis i Globale Seniorer. Man siger, at man ikke vinder valg på internationale emner, men det er i høj grad det internationale der bestemmer rammerne for de hjemlige spørgsmål. Tre tidligere partiformænd og udenrigsministre er i høj grad klar over dette. Uffe Ellemann-Jensen, Per Stig Møller og Mogens Lykketoft. Jeg kan anbefale at læse deres erindringer.

Det fremgår, at ML fra et tidligt tidspunkt i ungdommen har haft et kompas for sit politiske virke. Jeg har samtidig hæftet mig ved, hvor meget vennekredsen omkring Frit Forum har betydet for at udvikle og afprøve ideer.
Jeg synes, at undertitlen er passende, da ML ikke blot har haft holdninger, men også har haft mulighed for at omsætte mange af holdningerne til handling. Det er netop beskrivelsen af, hvordan holdningerne bliver omsat til handling, der er interessant.
For den enkelte læser er der givetvis nogle passager, der er mere spændende eller interessante end andre, når man tænker på at bogen er på over 500 sider.
Kuglestøber og finansminister
ML har været en af de vigtigste ”kuglestøbere” i socialdemokratiet i sin generation. I den henseende minder han om Krag. Begge med beskæftigelse i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. ML var i høj grad arkitekten bag programmet ”Gang i 90’erne”. Han henviser i erindringerne direkte til, at han som socialdemokratisk finansminister (1993-2000) i Nyrup-regeringerne fik mulighed for at omsætte programmet til konkret politik (Fra holdning til handling). Der blev ført en ekspansiv Keynesiansk økonomisk politik og en mangefacetteret beskæftigelsespolitik, som bragte ledigheden ned fra over 300.000 ledige til 150.000. Det skete vel at mærke samtidig med, at det lykkedes at få overskud på statsfinanserne og betalingsbalancen.
Han fik som finansminister effektivt dementeret det indtryk, de borgerlige partier gerne ville give af, at socialdemokratiet var økonomisk uansvarligt. ML havde i øvrigt inden da i oppositionsperioden under Schlüter-regeringen fået gennemført en “fornuftig” skattereform i samarbejde med daværende skatteminister Isi Foigel.
Udenrigspolitik
Indsatsen som finansminister var imponerende, men jeg er ikke i tvivl om, at det er udenrigspolitikken, der siden den tidligste ungdom har været det område, der har interesseret ML mest. Da Grimbergs verdenshistorie udkom med 16 bind fra 1958 ”slugte” han den. Men da den kun gik til og med 2. verdenskrig, skrev han, mens han stadig gik i skole, en fortsættelse for perioden 1945-60. Og i 1968 redigerede han ”Magtspil og sikkerhed” en kritisk bog om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik skrevet af tre Frit Forum’er og tre DSU’er. Siden hen har han skrevet mange bøger om udenrigspolitiske emner.
I december 2000 blev han ”endelig” udenrigsminister. Det blev kun til knapt et år, men ML nåede på det år at sætte et aftryk på dansk udenrigspolitik bl.a. med en mere Israel-kritisk linje i konflikten med palæstinenserne. Han nåede også at blive populær som minister (det bliver man ikke så let som finansminister).

Formand – nationalt og internationalt
ML havde vel håbet på atter at blive udenrigsminister. Da Helle Thorning skulle danne regering i 2011 sammen med SF og de Radikale var han imidlertid godt klar over, at der var sat navn på såvel stats- som udenrigsministerposterne: Helle Thorning og Villy Søvndal. I stedet fik ML tilbudt posten som formand for folketinget. Det viste sig paradoksalt nok at være en endnu bedre post for det internationale engagement, da ML dermed havde den helt rigtige kombination af kvalifikationer – på det rette tidspunkt – til at blive formand for FN’s generalforsamling 2015-16. Den generalforsamling, hvor FN’s 17 verdensmål skulle vedtages
Kapitlet om formandskabet for FN’s generalforsamling var et af de kapitler, jeg læste med særlig interesse. Det var for det første godt se, at Thorning-regeringen og embedsværket var opmærksom på, at Danmark netop med ML’s baggrund havde en stærk kandidat på hånden til at besætte posten. Det fremgår desuden af erindringerne, at Lykketoft, da han var blevet indstillet til posten satte sig godt ind i, hvordan FN fungerer – med styrker og svagheder og ikke mindst havde forstået, at FN i høj grad er en konsensus-organisation (hvad daværende statsminister Lars Lykke Rasmussen ikke havde, da han sad i formandsædet for COP-15 i København).
Det fremgår også, at det kræver uhyre gode diplomatiske evner og politisk fingerspidsfornemmelse at operere i et miljø med politiske ledere med meget forskellige baggrunde og med store ego’er. Det hjalp givetvis, at det var Obama, der på det tidspunkt var USA’s præsident, og at ML ikke blot selv, men også hans hustru – Mette Holm – havde et indgående kendskab til Kina og kinesisk tænkemåde. En af de store udfordringer var at gøre de 17 verdensmål så rummelige og samtidig operative, at 193 lande med meget forskellige udgangspunkter kan bidrage til, at de opfyldes.
ML gør fortsat en aktiv indsats for at udbrede kendskabet til verdensmålene.
Konklusion
Bogen kan anbefales. Den er et godt bidrag til forståelsen af det politiske spil og ikke mindst et bidrag til, hvor vigtigt det er at have øjne og ører åbne for, hvad der sker uden for Danmarks grænser, da det påvirker os, hvilket vi desværre har fået anskuelsesundervisning i med Coronakrisen. Derfor er det også godt at han og en anden tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann nu i 10 år sammen har kommenteret internationale begivenheder og understreget, hvor vigtigt internationalt samarbejde er.
Forebyggelse af fremtidige pandemier kræver internationalt samarbejde og forebyggelse af militære konflikter og ikke mindst atomkrig kræver nye aftaler om kontrol med atomvåben i stedet for opsigelse af de nuværende aftaler, som den nuværende amerikanske regering står for.
Per Bo
Publiceret den 2. juni 2020