Globalt set af Kjeld Aakjær
Udenrigspolitik er meget uforudsigelig i dag!

Det er en urolig verden, vi lever i. Borgerkrigen i Syrien har krævet ca. 200.000 ofre og millioner af flygtninge og internt fordrevne i landet.

Ukraine er også i en desperat borgerkrig, som Rusland blander sig i, både med annektering af Krim og en konflikt, der har givet mindelser om tilstandene under den kolde krig. En blodig konflikt der har kostet masser af menneskeliv og er svær at se afslutningen på. Tilsvarende er konflikten mellem Israel og Palæstina blusset op igen, og i løbet af kort tid har den kostet tusinder af dræbte, så hvornår skabes der tålelige forhold for civilbefolkningerne mellem de stridende parter?

Pludselig er der i Irak og Syrien opstået en gruppering af muslimske fanatikere under navnet Islamisk Stat(IS), der viderefører Bin Ladens hadpolitik mod alle andre politiske og religiøse trosretninger i verdenssamfundet. IS har oprettet et kalifat i Irak, men har som målsætning at udbrede sin kontrol til hele Mellemøsten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alle de ovennævnte konflikter må det konstateres, at FN ikke har formået at bilægge konflikterne, dels fordi der er så store politiske interesser involveret, og fordi de faste medlemmer af FNs Sikkerhedsråd ikke kan blive enige, om hvad der skal gøres. Alligevel er verdenssamfundet stærkt bekymret over alle de civile der betaler med livet som indsats, med IS blodige fremfærd.
Usikkerheden har betydet, at flygtningestrømme har nået tal, som ikke er set siden 2. verdenskrig afslutning. Forklarligt, ud fra de mange konflikter, at flygtningene søger tryghed i Europa og USA. Også dette problem kan politikerne ikke enes om at løse i fællesskab!

Disse konflikter kommer også til paradoksalt at udstille Danmark, specielt efter at Islamisk Stat har fået fodfæste i Mellemøsten. Et eksempel: Danmark har ført en retssag mod kurdernes tv station ROJ tv for hele Mellemøsten, og fået den lukket, med påstande om at tv stationen har støttet PKK, som mikrofonholder for en terrororganisation. Endvidere sender USA og Danmark transportfly til kurderne med humanitær støtte og våben. Det, der i går var en fjende og terrororganisation, er i dag en ven og samarbejdspartner.
Med IS’s angreb på kurderne i Nordirak er amerikanerne begyndt at bombe IS’s erobringer i områderne op mod Tyrkiet, for at undgå et folkemord på kurderne og deres minoriteter. Det skal understreges, at kurderne i Nordirak har et område Kurdistan, som demokratisk, politisk og økonomisk fungerer godt efter Sadam Huseyins fald. Med SI´s angreb på kurderne og deres blodige fremfærd overfor befolkningen, som giver minder om Bin Laden, vågner USA, Vesten og verdensopinionen op og kræver handling. PKK gik med ind i krigen og støttede deres irakiske kurdiske venner og medvirkede til at stoppe det begyndende folkemord på kurderne og deres minoriteter.

I Danmark kører der en retssag mod en gruppe herboende kurdere, der skulle have indsamlet penge til
PKK i Tyrkiet med motiveringen, at PKK er en terrororganisation. Samtidig foregår der politiske forhandlinger i Tyrkiet om at få afsluttet den årelange konflikt og få anerkendt kurdernes kulturelle og politiske rettigheder. Der skal være parlamentsvalg i Tyrkiet til foråret 2015 og det forventes at der dermed også sker en afslutning på konflikten ”kurderproblemet”, ved at Tyrkiet får en ny grundlov.
Eksemplerne viser hvor hurtigt at udviklingen i udenrigspolitikken kan ændre magtforholdene i landene og verdenssamfundet.

Det virker ” absurd ”hvad der den ene dag var fjender og terrororganisation er den næst dag vor venner der skal hjælpes”.

Kjeld Aakjær

26-08-2014

Kommentarer til synspunktet er meget velkomne!
Brug bloggen herunder: