Frygten for en oversvømmelse af Danmark med billig arbejdskraft har fået ny næring i forlængelse af en række nye landes fulde tiltrædelse af EU traktaten. Med tiltrædelsen er også deres borgere omfattet af retten til frit at bevæge sig i alle EU’s medlemslande.

Frygten er baseret på gentagne påstande om at konsekvensen uundgåeligt bliver social shopping og eksport af sociale ydelser til de nye medlemmers hjemlande. Men er problemet nu så stort som det gøres til eller er det blot en bevidst overdrivelse for at fiske stemmer blandt de stigende EU skeptiske danskere? Og er det endnu et forsøg på at få trukket EU baglæns og Danmark helt ud?

Argumenterne tager i øjeblikket udgangspunkt i debatten i Storbritannien, hvor den fri bevægelighed for borgere fra Rumænien og Bulgarien har været udskudt til at træde i kraft 1. januar 2014. Her flyver påstanden rask frem i debatten, udspredt af netop de konservative grupper, der ønsker England ud af EU og ændring af EU traktaten tilbage til EFTA i forbindelse med det kommende valg til EU parlamentet. EU modstanderne i Danmark kører på samme mølle i håbet om at de forsat kan ”skræmme” danskere med påstanden om at EU’s sociale akt og den fri bevægelighed, vil føre til øgede skatter eller nedsættelse af de sociale ydelser her til lands.

xxxxxxx
Er det så rigtigt?
Nej, Danmark har i flere år levet med konsekvenserne af den fri bevægelighed og indvandringen har været meget lille og ser vi på udgifterne til sociale ydelser så er de kun steget med få procent. Samtidig ved vi at de job de besætter enten er specialist job eller jobs der alene udføres på grund af den lave løn. I England hvor debatten raser, er det dokumenteret at annonceringen efter lavtlønsarbejdskraft langt overstiger udbuddet. Der er færre reaktioner end annoncerede job.

I forhold til påstanden om at indvandringen fra de nye EU lande truer vores SU system, så er stigningen så lille at det endnu ikke er kommet op på det lave niveau, som var forventet i finansloven. I statistikken for sociale ydelser og SU indgår også udbetalinger til de migranter eller deres børn som ikke er bosat i Danmark. Netop det sidste er godt at vide fordi skræmmebilledet er malet op på en dom i EU retten sidste år der fastslog at arbejdstagere og deres børn har ret til ydelserne, uanset hvor i EU de er bosat.

Er det så bare ren idyl?
Nej, der er et behov for ændringer, både ændringer der skal gennemføres i forhold til dansk lovgivning og regler og ændringer som skal gennemføres som resultat af fællesdrøftelser i EU. Der er et behov for at se på vilkårene for vikarer og de krav der skal stilles til de virksomheder, der ansætter dem. Der er endvidere behov for en bedre registrering af virksomhederne på tværs af grænserne, både i forhold til om der sker den nødvendige skatteindbetaling og om arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Men vi taler her om ændringer som Folketinget selv kan gennemføre inden for de rammer som EU traktaten har lagt. Et andet eksempel på nødvendige reguleringer er kørsel med lastbilgods mellem landene.

EU tillader altså regler, der f.eks. begrænser kørsel over grænserne eller regler for arbejdsmiljøet for vikarer. Problemerne skal derfor løses ikke ved grænsebomme men gennem forhandlinger. Danmark er et land med stolte traditioner på det område, i stedet for lovgivning overlades det til arbejdsmarkedets parter at aftale sig til en løsning. Desværre sker det ikke på lige vilkår for parterne. Hvor Arbejdsgiverne har fuldt fradragsret for alle udgifter nationalt som internationalt så begrænses lønmodtagernes fradragsret og det giver færre penge til oplysning og forhandlinger omkring arbejdsmiljø og håndhævelse af mindstelønnen. Den fri bevægelighed og EU har givet lønmodtagernes organisationer mange store kontrol- og arbejdsopgaver, men udgifterne kan ikke fradrages. Den samme begrænsning i fradragsretten rammer de faglige organisationer i forhold til deltagelse i EU’s partssamarbejder, som er en forudsætning for at udfylde EU’s rammer. Så ligestilling ønskes, tak.

Realistisk set, er Danmarks medlemskab af EU stor økonomisk fordel for Danmark. Udgifterne til ydelser er langt under den indtjening Danmark har og i stedet for at puste mindre, regulerbare problemer op til spørgsmål om traktatændringer eller udmeldelse, så brug dog de muligheder der er. Hvorfor stemme på dem der ikke vil bruge traktaten til noget. Lad os i stedet bevare fordelene og samtidig følge den danske model, at forhandle os til løsninger.

Steen R. Jeppson

26-01-2014