Den 26-27. november 2013 samlede EU ca. 5000 repræsentanter fra frivillige organisationer i Europa og nogle få fra Afrika, Asien og Sydamerika.

En gammel lagerhal i Bryssel dannede rammen for de årlige European Development Days, hvor EU mødes med de civile organisationer fra hele Europa.

En række kendte journalister fra BBC, Al Jazeera, Euronews etc. styrede præsidenter, ministre, businessfolk og alle os fra de civile organisationer gennem den ene seance efter den anden: Post 2015 Agenda, bæredygtig vækst, basale levestandarder, menneskerettigheder, lighed og retfærdighed, bæredygtigt miljø osv.

Overskriften var ”A decent life for all”. Selvfølgelig talte ingen imod sloganet, men mange bevidnede, at der er langt igen inden det sker fyldest: småbønder og landarbejdere, der bliver syge af pesticider og dårligt arbejdsmiljø, børn, der er dybt underernærede p.g.a. fattigdom, naturen der bliver ødelagt i jagten på at udnytte dens ressourcer, menneskerettigheder, der bliver overtrådt og i stor skala – vi kan blive ved.

Der er langt fra slumbeboeren til toppen i regeringerne og de internationale organisationer – og måske også til toppen i de store frivillige organisationer. Der er langt fra den lille frivillige organisation, der deler mad ud til arbejdsløse i Madrid, til EU-systemets top.

Hjælper det så at mødes i et forum med 5000 mennesker – mennesker som for de flestes vedkommende ikke bevæger sig mellem de fattige – for at drøfte, hvordan vi afskaffer ekstrem fattigdom? Er det de mange millioner værd? Virker aktiviteter som ”Under Cover” ikke bedre end mødet i konferencehallerne?
Måske er processen op til dagene vigtigere end selve konferencen. Måske er det i forberedelserne, identifikation af emner, valg af oplægsholdere, at den egentlig indflydelse finder sted?
FNs vicegeneralsekretær Jan Eliasson sagde i sin afslutning: Vores udgangspunkt er, at vi tror på det multilaterale samarbejde!

Ja, det gør vi, og derfor skal der også samarbejdes på tværs af lande, på tværs af organisationer og på tværs af folk – fra tå til top og fra øst til vest.
Ellers når vi aldrig A decent life for all.

Hvad skal afløse millenium målene?

Mange workshops på European Development Days forholdt sig til, hvad der skal ske efter 2015, når tiden for MDG er løbet ud.

Skal der overhovedet sættes nye mål op? Ja, det skal der, var det ret entydige svar fra deltagerne.
Skal de være universelle eller specifikke? De skal være universelle, var svaret.

Præsident Johnson Sirleaf, Liberia, fremhævede, at udfordringen vil blive processen med at sætte nye mål op. Det er tvingende nødvendigt, at give befolkningerne tro på, at det også vil gavne dem – at der er noget for dem i de nye mål. Derfor skal processen vægtes højt. Konsultationerne – på tværs af alle nationer, organisationer, regeringer etc. – skal være reelle – underforstået, at Afrika ikke vil stå på sidelinjen, når beslutningerne tages.

Hun fremhævede, at der skal være et gensidigt forpligtende ansvar – og ikke kun en målsætning – og at Afrika er parat til at tage sin del af ansvaret.

Vicegeneralsekretær Jan Eliasson understregede, at målene skal være praktisk opnåelige og mulige at gennemføre og ikke mindst, at de også skal tages alvorlige af sektorer uden for regeringskontorerne: i den finansielle verden, bankerne, det private erhvervsliv. Endvidere bør der lægges vægt på at opbygge stærke institutioner for ellers vil menneskerettighederne ikke kunne overholdes.

I det hele taget blev det gjort tydeligt, at det private erhvervsliv bør og skal spille en langt mere aktiv rolle end hidtil. Det ansvar, de har, strækker sig langt videre end CSR, som det kendes i dag. Det er ikke nok, at de støtter området, hvor de f.eks. udvinder råstoffer, med skoler, klinikker. Nej, de skal ændre deres produktionsmetoder, så de ikke ødelægger natur og mennesker, de skal være langt mere sensitive overfor miljøet, hvor de udvinder ressourcer og de skal betale en løn, der kan bringe folk ud af ekstrem fattigdom.

Ingen fra den private sektor, der var med på konferencen, gav udtryk for, at de har forstået budskabet. Deres involvering går stadig på traditionel CSR, og i en vis grad f.eks. at tage unge ind til uddannelse.

Men inden vi når 2015 bør der satses endnu mere på at nå MDG, hvilket endnu ikke er sket. Især miljøet kom op igen og igen – også det forfejlede COP 19 i Polen blev inddraget.

Beskeden til regeringerne var klar: kom ikke endnu en gang ud fra forhandlinger om miljøet uden resultat. I så tilfælde bliver der ingen fælles aftale med civilsamfundet om nye Post 2015 mål!

Debapriya Bhattacharya, Southern Voices og Post MDG, var særdeles kritisk overfor, om nye mål vil blive fulgt op af magthaverne. Han frygter, at de nye mål ikke vil blive ambitiøse eller retfærdige nok, og at der ikke vil blive sat nok penge af til ”projektet” – hverken internationalt, nationalt eller regionalt. Vil der f.eks.  blive taget ordentlig fat på skatteproblemerne?

Hans kritik blev fulgt op af Oxfam præsident,  som præciserede deres hovedkrav til nye mål:

– mindre ulighed (ligestilling, indkomst etc)
– klimaet skal være bæredygtigt
– Skattely skal lukkes, alle skal betale skat – også erhverslivet
– skat på finans
– ansvarlighed og støtte til almindelige folk, så de kan holde deres regeringer ansvarlige

Gitte Vesterlund

29-11-2013