I forlængelse af Steffen Gøths postkort og beskrivelse af den store plads Nasqsh e Jahan (Kohomeini pladsen), hvor en af bygningerne indgår i kongepaladset, vil jeg kort berette om vores besøg i det, der er tilbage af Kongens slotsanlæg.
Vest for pladsen ligger et parkanlæg som oprindelig har rummet mere end 20 bygninger, og som tilsammen udgjorde slottet med tilhørende regeringsfunktioner. I dag er der kun fire bygninger tilbage, hvoraf de to er tilgængelige: De fyrre søjlers palads og De otte paradisers palads.
Bygningerne er opført i den Safavidiske periode (1642-66). De repræsenterer den ypperste bygningskunst fra perioden med fine detaljer i ornamenterede kupler og iwaner.
De fyrre søjlers palads har været anvendt til administration og audienser hos Shahen, hvilket førstesalens freskomalerier vidner om. Her får man et indblik i de mange ændringer som har fundet sted i det persiske rige med krige og underlæggelse af de omkringliggende områder. Men også dagliglivet ved hoffet er skildret. Det er tydeligt, at der har været stor rejseaktivitet mellem hofferne i Europa og Østen, som inspiration til udformningen af disse bygningsanlæg.
Den lille pavillon De otte paradiser var bolig for Shahens dronninger eller konkubiner. Sammen med havanlægget har det udgjort rammen om et paradisisk liv for Shahen. Bygningen er i to etager med i alt otte boliger for dronningerne omkring et centralt rum overdækket af en kuppel. Arkitektonisk har denne perle af en pavillon slægtskab med Paladios Villa Rotunda – et af renæssancens italienske mesterværker.
Haveanlæggene og pladserne omkring dem anvendes nu som daglige, rekreative arealer for Esfahans beboere. Omkring weekenderne bruges parkerne af familier og venner som mødes omkring spisning, eller blot ophold i disse utrolig smukke og inspirerende anlæg. Anlæggene har naturligvis ændret sig, idet eksempelvis Farah Pahlavi Diba – den sidste Shahs hustru – omdannede den store plads fra en helt åben parade- og sportsplads for polo, til mere rekreative arealer for befolkningen.
Det er tankevækkende at nogle at nogle af de smukke og seværdige friarealer vi i dag har i og omkring vores byer, er skabt af enevældige herskere. Anlæg fra en anden tid, skabt med et andet formål, med en kvalitet, som vore moderne samfund ikke prioriterer højt, er i dag store rekreative værdier som rammer for livet i byerne.
Venlig hilsen
Gunnar Sørensen
30. oktober 2017
Gitte Vesterlund har sendt os en kommentar på baggrund af det møde Globale Seniorer holdt i februar måned med titlen: Håbet om et bedre liv – migration fra Ghana og retur. “EU bygger mure. Omkring sig, mellem sig, om vores rigdom og ikke mindst om humanismen, vores menneskesyn, der indsnævres mere og mere”, skriver Gitte bl.a.
Globale Seniorer 