Vandhanerne i Iran

vandpost-2.jpg

Hjemmesiden har modtaget dette postkort fra Gitte Vesterlund i Iran:

Kære Globale Seniorer,
De er overalt i byerne, i parkerne, i basaren og i moskeen! Vandhanerne med drikkevand.

Tørkens tag i Iran har endnu ikke givet restriktioner på drikkevandet.
Ingen shiamuslim må nægte nogen vand – ven eller fjende. Ingen skal lide af tørst.

Sådan har det været siden Hussein, shiamuslimernes leder, i år 680 slog lejr med sit følge på 72 uden for byen Kerbela (nu i Iraq). Men Kerbelas folk nægtede dem først vand i tre dage, hvorefter de massakrerede alle til døde. En stor hær med våben mod 73 våbenløse. Det glemmer shiamuslimerne ikke, og derfor er der den dag i dag let adgang til drikkevand overalt i Iran. Og Hussein blev gjort til martyr, som hvert år mindes med pilgrimture til Kerbela eller andre hellige steder.

Derfor ser vi heller ikke folk, der går rundt med halv liters vandflasker, selv når solen brænder stærkt midt på dagen.

Venlig hilsen
Gitte Vesterlund
8.november 2017

En have for Esfahans beboere

I forlængelse af Steffen Gøths postkort og beskrivelse af den store plads Nasqsh e Jahan (Kohomeini pladsen), hvor en af bygningerne indgår i kongepaladset, vil jeg kort berette om vores besøg i det, der er tilbage af Kongens slotsanlæg.

Vest for pladsen ligger et parkanlæg som oprindelig har rummet mere end 20 bygninger, og som tilsammen udgjorde slottet med tilhørende regeringsfunktioner. I dag er der kun fire bygninger tilbage, hvoraf de to er tilgængelige: De fyrre søjlers palads og De otte paradisers palads.

Bygningerne er opført i den Safavidiske periode (1642-66). De repræsenterer den ypperste bygningskunst fra perioden med fine detaljer i ornamenterede kupler og iwaner.

De fyrre søjlers palads har været anvendt til administration og audienser hos Shahen, hvilket førstesalens freskomalerier vidner om. Her får man et indblik i de mange ændringer som har fundet sted i det persiske rige med krige og underlæggelse af de omkringliggende områder. Men også dagliglivet ved hoffet er skildret. Det er tydeligt, at der har været stor rejseaktivitet mellem hofferne i Europa og Østen, som inspiration til udformningen af disse bygningsanlæg.

Den lille pavillon De otte paradiser var bolig for Shahens dronninger eller konkubiner. Sammen med havanlægget har det udgjort rammen om et paradisisk liv for Shahen. Bygningen er i to etager med i alt otte boliger for dronningerne omkring et centralt rum overdækket af en kuppel. Arkitektonisk har denne perle af en pavillon slægtskab med Paladios Villa Rotunda – et af renæssancens italienske mesterværker.

Haveanlæggene og pladserne omkring dem anvendes nu som daglige, rekreative arealer for Esfahans beboere. Omkring weekenderne bruges parkerne af familier og venner som mødes omkring spisning, eller blot ophold i disse utrolig smukke og inspirerende anlæg. Anlæggene har naturligvis ændret sig, idet eksempelvis Farah Pahlavi Diba – den sidste Shahs hustru – omdannede den store plads fra en helt åben parade- og sportsplads for polo, til mere rekreative arealer for befolkningen.

Det er tankevækkende at nogle at nogle af de smukke og seværdige friarealer vi i dag har i og omkring vores byer, er skabt af enevældige herskere. Anlæg fra en anden tid, skabt med et andet formål, med en kvalitet, som vore moderne samfund ikke prioriterer højt, er i dag store rekreative værdier som rammer for livet i byerne.

Venlig hilsen
Gunnar Sørensen
30. oktober 2017

Vores klode er brugt op for i år

Naturreservat

Foto: Bjoertvedt, GNU FDL

 
 
 
 
 
 
 
 ¨
 
 
 
 
 
Mandag den 8. august, har vi fra årsskiftet og til nu – globalt set – brugt så mange af naturens ressourcer, at kloden skal bruge præcist et år på at regenerere dem. Enhver kan se, at det ikke er bæredygtigt.

Det er hvad Earth Overshoot Day fortæller os om i dag. Hvis vi kigger på os selv, her i Danmark, så er vores økologiske footprint på 5,5 hektar pr. indbygger, i EU er gennemsnittet 4,8 hektar og globalt er det på 2,8. Skulle resten af jordens indbyggere forbruge som en gennemsnitsborger i Danmark, skulle vi have naturen fra 3,2 jordkloder til rådighed. Men bevares, der er dem der er værre end os. I US er fodaftrykket på 8,2 hektar pr. indbygger.

Det økologiske fodaftryk er et mål for menneskehedens forbrug af naturen. Med fodsftrykket har vi mulighed for at beregne det menneskelige pres på planeten og komme med data, som dem der er bragt her. Du kan læse mere på Global Footprint Network, som er nonprofit organisationen bag det økologiske footprint.

Mure stopper ikke flygtninge!

Mur 4Gitte Vesterlund har sendt os en kommentar på baggrund af det møde Globale Seniorer holdt i februar måned med titlen: Håbet om et bedre liv – migration fra Ghana og retur. “EU bygger mure. Omkring sig, mellem sig, om vores rigdom og ikke mindst om humanismen, vores menneskesyn, der indsnævres mere og mere”, skriver Gitte bl.a.

>>>     Læs hele Gittes synspunkt under opslaget globalt set