10 år tilbage til at nå verdensmålene

“We can make it if we run” – sagde finansministeren med et citat af Bruce Springsteen

Nicolai Wammen understregede at Verdensmålene skal være styrende for genopbygningen af samfundet efter Coronakrisen

I går fulgte jeg livestreamingen af høringen i Landstingssalen på Christiansborg: 10 år tilbage.
Det var en både inspireret og inspirerende konference. Hvis man skal koge resultatet ind er det lykkedes for 2030 panelet med rapporten ”Gør Verdensmålene til Vores Mål”, at sætte en dagsorden som har inspireret og udfordret regeringen til at igangsætte arbejdet med en ambitiøs, ny national handlingsplan for arbejdet med FN’s 17 verdensmål. Planen skal ikke bare leve i Finansministeriet, men en hel regering skal tage ansvar og engagere sig, sagde Nicolai Wammen. Handlingsplanen ser han som det kompas der skal tages retning efter når konkret politik sættes i søen.

Finansministeren uddybede både mål og proces med handlingsplanen. Jeg hæftede mig særligt ved, at det ikke kun skal handle om det vi gør godt, men også det vi skal gøre bedre. For mange fattige børn, for mange unge der ikke får en uddannelse og for mange voksne som aldrig vinder fodfæste på arbejdsmarkedet, sagde Wammen. I processen med at udarbejde handlingsplanen inviterer regeringen civilsamfund, organisationer, virksomheder og kommuner til at give input. Et klogt træk, som placerer os som civilsamfund i en konstruktiv position.

Steen Hildebrandt, som er formand for 2030 Panelet, sagde i sit indlæg, at regeringen med ”Vores Mål” rapporten har fået den største gave en siddende regering nogensinde har fået. Nicolai Wammen tog på regeringens vegne imod gaven, og jeg vil spændt følge udpakningen af den og regeringens handlingsplan.

Povl Anker Andersen

>>>      Se streaming af Konferencen
>>>      Læs finansministeriets pressemeddelelse og
>>>      Læs også Steen Hildebrandt tekst “De bæredygtig handlingers årti”

Hilsener fra det fjerne – og fra hjemlige Nordvest

I sit postkort reflekterer Ninna Ellinger over hvor heldigt vi er stillet i de nordiske velfærdssamfund under Corona pandemien

 
For at perspektivere vores forhold til verden har Nina også oversat en artikel som en god indisk ven, Harsh Mander, har sendt hende om Pandemiens effekt i Indien hvor folk lever under meget ulige vilkår. Harsh Mander giver samtidig et link til to korte video’er nogle kolleger har produceret.

>>>      Læs Ninas Postkort
>>>      Læs Harsh Manders indlæg og se video’en

Postkort fra en Coronaramt bydel

Kan I huske den gang et postkort ikke kun rummede ét foto, men billeder af alle stedets top seværdigheder – ”Hertzliebe Grüsse aus der Haupstadt Berlin” etc.
 
Sådan et postkort har Mogens Andersen sendt os, sammensat af foto fra en tur med kameraet rundt i hans bydel, hvor han har forsøgt at indfange hvordan Corona-pandemien har forandret dagligdagen og de steder han er vant til at besøge.

Se Mogens Andersens Postkort

Hvordan ser den ungarske befolkning på kritikken fra EU

Et møde med oplæg og diskussion ved Krisztina Vas Nørbæk

Viktor Orban foran det ungarnske flag

Globale Seniorers Europagruppe inviterer til åbent medlemsmøde med fokus på Ungarn i dag – mellem EU-pres, leder-loyalitet og national historie fortælling.

Mandag den 30. september kl 13-15
FIC og Globale Seniorer mødelokaler
Ramsingsvej 30, 2500 Valby

Mere om mødetindhold, tilmelding mm.

Vandhanerne i Iran

vandpost-2.jpg

Hjemmesiden har modtaget dette postkort fra Gitte Vesterlund i Iran:

Kære Globale Seniorer,
De er overalt i byerne, i parkerne, i basaren og i moskeen! Vandhanerne med drikkevand.

Tørkens tag i Iran har endnu ikke givet restriktioner på drikkevandet.
Ingen shiamuslim må nægte nogen vand – ven eller fjende. Ingen skal lide af tørst.

Sådan har det været siden Hussein, shiamuslimernes leder, i år 680 slog lejr med sit følge på 72 uden for byen Kerbela (nu i Iraq). Men Kerbelas folk nægtede dem først vand i tre dage, hvorefter de massakrerede alle til døde. En stor hær med våben mod 73 våbenløse. Det glemmer shiamuslimerne ikke, og derfor er der den dag i dag let adgang til drikkevand overalt i Iran. Og Hussein blev gjort til martyr, som hvert år mindes med pilgrimture til Kerbela eller andre hellige steder.

Derfor ser vi heller ikke folk, der går rundt med halv liters vandflasker, selv når solen brænder stærkt midt på dagen.

Venlig hilsen
Gitte Vesterlund
8.november 2017

En have for Esfahans beboere

I forlængelse af Steffen Gøths postkort og beskrivelse af den store plads Nasqsh e Jahan (Kohomeini pladsen), hvor en af bygningerne indgår i kongepaladset, vil jeg kort berette om vores besøg i det, der er tilbage af Kongens slotsanlæg.

Vest for pladsen ligger et parkanlæg som oprindelig har rummet mere end 20 bygninger, og som tilsammen udgjorde slottet med tilhørende regeringsfunktioner. I dag er der kun fire bygninger tilbage, hvoraf de to er tilgængelige: De fyrre søjlers palads og De otte paradisers palads.

Bygningerne er opført i den Safavidiske periode (1642-66). De repræsenterer den ypperste bygningskunst fra perioden med fine detaljer i ornamenterede kupler og iwaner.

De fyrre søjlers palads har været anvendt til administration og audienser hos Shahen, hvilket førstesalens freskomalerier vidner om. Her får man et indblik i de mange ændringer som har fundet sted i det persiske rige med krige og underlæggelse af de omkringliggende områder. Men også dagliglivet ved hoffet er skildret. Det er tydeligt, at der har været stor rejseaktivitet mellem hofferne i Europa og Østen, som inspiration til udformningen af disse bygningsanlæg.

Den lille pavillon De otte paradiser var bolig for Shahens dronninger eller konkubiner. Sammen med havanlægget har det udgjort rammen om et paradisisk liv for Shahen. Bygningen er i to etager med i alt otte boliger for dronningerne omkring et centralt rum overdækket af en kuppel. Arkitektonisk har denne perle af en pavillon slægtskab med Paladios Villa Rotunda – et af renæssancens italienske mesterværker.

Haveanlæggene og pladserne omkring dem anvendes nu som daglige, rekreative arealer for Esfahans beboere. Omkring weekenderne bruges parkerne af familier og venner som mødes omkring spisning, eller blot ophold i disse utrolig smukke og inspirerende anlæg. Anlæggene har naturligvis ændret sig, idet eksempelvis Farah Pahlavi Diba – den sidste Shahs hustru – omdannede den store plads fra en helt åben parade- og sportsplads for polo, til mere rekreative arealer for befolkningen.

Det er tankevækkende at nogle at nogle af de smukke og seværdige friarealer vi i dag har i og omkring vores byer, er skabt af enevældige herskere. Anlæg fra en anden tid, skabt med et andet formål, med en kvalitet, som vore moderne samfund ikke prioriterer højt, er i dag store rekreative værdier som rammer for livet i byerne.

Venlig hilsen
Gunnar Sørensen
30. oktober 2017