Vandhanerne i Iran

vandpost-2.jpg

Hjemmesiden har modtaget dette postkort fra Gitte Vesterlund i Iran:

Kære Globale Seniorer,
De er overalt i byerne, i parkerne, i basaren og i moskeen! Vandhanerne med drikkevand.

Tørkens tag i Iran har endnu ikke givet restriktioner på drikkevandet.
Ingen shiamuslim må nægte nogen vand – ven eller fjende. Ingen skal lide af tørst.

Sådan har det været siden Hussein, shiamuslimernes leder, i år 680 slog lejr med sit følge på 72 uden for byen Kerbela (nu i Iraq). Men Kerbelas folk nægtede dem først vand i tre dage, hvorefter de massakrerede alle til døde. En stor hær med våben mod 73 våbenløse. Det glemmer shiamuslimerne ikke, og derfor er der den dag i dag let adgang til drikkevand overalt i Iran. Og Hussein blev gjort til martyr, som hvert år mindes med pilgrimture til Kerbela eller andre hellige steder.

Derfor ser vi heller ikke folk, der går rundt med halv liters vandflasker, selv når solen brænder stærkt midt på dagen.

Venlig hilsen
Gitte Vesterlund
8.november 2017

Hvor går dansk udviklingsbistand hen?

Martin Bille Hermann - portrætfoto

 

 

 

 
Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik, orienterer om Danmarks nye udviklingsstrategi.
 

  • Har Danmark sagt farvel til fattigdomsorienteringen?
  • Er det den private sektor og øgede investeringer, der nu skal prioriteres i Danmarks udviklingssamarbejde?
  • Bliver der nu vendt op og ned på den traditionelle danske udviklingsbistand med dens fokus på bekæmpelse af fattigdom og på demokratisk udvikling med lige rettigheder for kvinder og mænd?

Sådan lød nogle af de centrale spørgsmål da Folketinget i januar i år vedtog en ny strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære samarbejde. Strategien  nedbryder skellet mellem det langsigtede forpligtende engagement og den mere her og nu aktuelle humanitær bistand.

Den ny strategien har FN’s 17 verdensmål som omdrejningspunkt for Danmarks udviklingssamarbejde.

Strategien har skabt bekymring i bistandsmiljøet, men er der grund til det ?

Martin Bille Hermann orienterer om Danmarks nye udviklingsstrategi, svarer på spørgsmål og diskuterer den nye strategi, dens formål og implementering.

Mødet er åbent for alle – så kom og vær med.

Tid
Torsdag 23. november kl. kl. 16:30 – 18:30.

Sted
Mødet holdes hos 3F, Svanevej 22, 2400 København NV – i den store mødesal, indgang til højre i gården.

Tilmelding
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig – pladser i mødelokalet tildeles efter først til mølle princippet. Send mail med din tilmelding til: globaleseniorer@gmail.com

Irans katastrofale tørke

Tørke - Lenes postkort (2)

Til Globale Seniorer,

“Hvad skal vi gøre ved vandet?” Spørgsmålet blev stillet af to skolepiger på Khomeini pladsen i Esfahan. Det samme spørgsmål fik vi senere af to unge drenge på samme plads: “Hvad skal vi (Iran) gøre ved vandet?”

Som dansk rejsende i Iran, er vi hverken forundrede over her er varmt og tørt, eller at her er store ørkenområder – det har vi forventet; men efter de unges spørgsmål er vi blevet opmærksomme på, at der er store problemer!

Tørlagte floder og haver
Den store gennemløbende flod i Esfahan er fuldstændig udtørret, og har været det i flere år. De gamle og berømte broer er under fare for ødelæggelse, og flodsengen står gold med enkelte udtørrede buske.

Det samme syn møder os senere i byen Shiraz, berømt for sine fantastiske haver og parker. Vandkanalerne er tomme og springvandene springer ikke længere. Også i Shiraz ligger floden udtørret.

Senere på vores rejse gennem landet ser vi kæmpemæssige udtørrede saltsøer, og udstrakte tørre sletter! Så problemet er reelt, Iran har lidt af katastrofal tørke de sidste 15 år, og problemet forventes at fortsætte mindst 15 år mere!

Årsager til tørken
Iranerne giver selv tre hovedårsager til den kritiske tørke:
For det første klimaforandringer, temperaturen er steget, og nedbørsmængderne falder.
For det andet befolkningsudviklingen, siden den iranske revolution for ca. 40 år siden er befolkningen vokset fra 35 mio. til i dag 80 mio.
Og for det tredje, og ikke mindst, landbruget, som med den nuværende produktion og drift er den mest vandforbrugende sektor i Iran.

Det er svært i et land som Iran, at få overblik over, hvilken politik der bliver ført for at bekæmpe tørken; men efter forskellige samtaler tegner der sig dog et billede! De umiddelbare og akutte tiltag er restriktioner og omfordeling af vandet.

I perioder er der begrænsninger i brug af vand i husholdninger, og i haver og parker. Vandet i floderne opdæmmes og omledes til landbruget – heraf følger så de udtørrede floder i byerne, som så til gengæld rejser helt andre problemer!

Hvad bliver der gjort
Mere overordnede og langsigtede tiltag er først og fremmest en omlægning af landbruget, med fokus på mindre vandkrævende afgrøder i forhold til nu. I dag producerer Iran selv ris; det er der mange steder sat en stopper for gennem forbud. Også produktion af vandmeloner – som iranerne spiser mange af (ligesom ris) – er der restriktioner på, og Iran skal måske til at importere flere landbrugsvarer end hidtil.

På et andet felt ser vi, at der arbejdes på at bremse sandflugt og ørkenudbredelse: omkring de store byer bliver der plantet grønne bælter, og skolebørn deltager i udplantning af buske og græsser i tørre områder.

Det er ikke til at vide, om styret vil handle i tilstrækkeligt omfang og i tide; men en lille opmuntring: Vi har fundet et spændende Iransk tidsskrift (på engelsk) foreløbig udkommet i to eksemplarer, hvor det første udelukkende omhandler bæredygtig natur og turisme; hvor lederen handler om verdensmålene, og selve verdensmålene (med alle ikonerne) er beskrevet. Så også i Iran er der mennesker, som er opmærksomme på nødvendigheden af bæredygtighed i hele verden.

Venlig hilsen
Lene Grønfeldt
4. november 2017

En paradisisk have i Shiraz

Til Globale Seniorer,
Dagens postkort er om Iranske haver. På vores første dag i Shiraz (høj sol og 25 grader) besøgte vi Eram haven. Det er meget imponerende at komme til haven hvor alt er grønt, der er masser af blomster og store skyggefulde træer, vandkanaler og springvand. Haven er startet i 1823, og navnet er det samme som én af de fire haver i paradis.

Alle klassiske Iranske haver er dannet efter samme princip hvor vandkanalerne danner et kors og deler haven i fire områder. Denne have får vand (eller rettere fik – men det er en anden historie) fra underjordiske vandkanaler, der kommer fra bjergene.

I går kørte vi gennem store ørkenstrækninger, hvor det var fuldstændigt tørt. Så er det forunderligt at komme til en have der er så grøn og frodig. Det må have været en endnu større oplevelse for de tidligere generationer, når de kom til Shiraz, og oplevede disse flotte grønne haver eller parker, efter at have rejst i dage eller uger gennem ørkener.

Vi har efterhånden set mange forskellige haver i forskellige byer, og noget af det jeg har lagt mærke til, er at ganske almindelige familier også bruger haverne. I fredags, da det var helligdag, så vi mange familier der holdt picnic i de flotte haver. Hele familien var med og der var mad og drikke, nogle havde endda medbragt gasblus til fremstilling af mad. Når vi kiggede nysgerrigt på familierne, hilste de meget venligt og enkelte bød på lidt frugt. Generelt en meget afslappet og venlig stemning.

Venlig Hilsen
Marianne Petersen og Poul Hansen
31. oktober 2017

Almissen

Jerntigger - også kendt som almissekasse.

Jerntigger – også kendt som almissekasse.

Der findes flere almissekasser (- eller “jerntiggere”, som det hedder i folkemunde) end postkasser på gader og stræder i de iranske byer.

Almissen er en af de 5 søjler i islam. Man skal dele med dem, der har mindre end en selv, idet alle er lige i islam.

Langt det meste af almissen går direkte fra dem, der har, til dem, der ikke har. Det kan også ske via små lokale ngo’er. Det kan være kontanter – eller mad,  tøj og husgeråd, som mange i Danmark ville smide ud, men som i Iran bliver givet videre i familiens netværk blandt de fattigere familier.

Nogle mener, man er forpligtet til at give 20% af sin indkomst. 20% eller ej, så er det indgroet i de fleste iranere, at man hjælper andre, der har mindre. Det er en del af at være en god muslim.

Bliver der så også lagt penge i “jerntiggerne”? Ja, men ingen ved hvor meget. Eller hvordan det bliver fordelt. Og der er en udbredt mistillid til, at disse penge nogensinde når ud til de fattige.

Derfor er der heller ingen der reagerer, hvis en fattig sjæl forsøger at lempe lidt penge ud af almissekassen.

Men har du haft et mareridt, kan du forhindre det i at ske fyldest, hvis du giver en almisse – og det kan ske hurtigt ved at lægge penge i almissekassen, som aldrig er langt væk.

Venlig hilsen
Gitte Vesterlund
4. november 2017

Yazd – en af verdens ældste byer

Vindtårne i Yazd

Vindtårne i Yazd

Kære Globale Seniorer,

Yazd er en af de gamle ørkenbyer på Silkevejen, og en af de ældste byer i verden, ifølge UNESCO. Yazd’s charmerende gamle bydel er bygget af soltørrede sten og har små krogede gader, og ler tage med runde kupler og store firkantede “badgirs”, vindtårne, et ældgammelt luftkøling system med store firkantede ler tårne med mange sprækker, som fanger den mindste vind, så det køler nede i huset. En forudsætning for at leve i byen i det meget varme ørkenklima.

Byens vandmuseum viser en anden mere end 2000 år gammel teknologi til at overleve i ørkenen: qanat-systemet. Vand fra bjergene, eller dybe underjordiske kilder, ledes med svagt naturligt fald i gravede tunneller op til 70 km! Qanat-tunnellernes løb ses over jorden som masser af opkastet jord – lufthuller for graverne og mulig reparation. Det ligner lange rækker af muldvarpeskud i ørkenen. Selv om moderne kunstvanding og vandforsyning bliver mere almindelig, har qanat-systemet stadig stor betydning.

Interessant med disse ældgamle energi-billige teknologier. Værd at huske i forbindelse med de 17 verdensmål!

Fredagsmoskeen i Yazd, Jameh-moskeen, er en af de smukkeste moskeer i Iran med fantastiske mosaikker i turkis og blå farver (lapis lazuli).

Og Yazd er en af de byer, hvor zoroasterne stadig findes – ca. 5.000 ud af ca. 30.000 i Iran (mange er rejst ud af landet.) I byens ildtempel holdes den hellige ild, som har brændt siden år 450, vedlige. Vi så templet og de gamle “stilhedens tårne”, begravelses tårne på nogle høje uden for byen. Her lagde man de døde på taget, så gribbe kunne pille kødet af knoglerne. De gik endeligt af brug i 1960’erne.

Zoroastrismen (Zarathustras lære) er en af de ældste monoteistiske religioner – ældre end jødedommen. Den bekender sig til dualisme mellem det gode og onde, og lægger vægt på gode tanker, god tale og ​gode gerninger ​og opfatter jord, vand, ild og luft som hellige elementer, der ikke må forurenes.

En positiv og glad religion, som står noget i kontrast til shia islams fejring af helliges død og martyrdom, som vi oplever her i anden sørgemåned, som markerer drabet på Hussein, Muhammeds barnebarn.

Venlig hilsen
Ellen Buch-Hansen
​1. november 2017​

Tørklædesignaler fra Qom

Til Globale Seniorer,

Globale seniorer stoppede på vej mod Esfahan i Iran i den hellige by Qom, for at se Shia Islams center og moskeen med Fatimas grav. Det var også her Khomeini holdt sine oprørske forelæsninger mod shahen i 60’erne og siges at have ansporet til den islamiske revolution i 1979. Fatima nedstammede i lige linje fra profeten og blev anset for at være en meget klog og from kvinde.

Globale seniorer stoppede på vej mod Esfahan i Iran i den hellige by Qom, for at se Shia Islams center og moskeen med Fatimas grav. Det var også her Khomeini holdt sine oprørske forelæsninger mod shahen i 60’erne og siges at have ansporet til den islamiske revolution i 1979. Fatima nedstammede i lige linje fra profeten og blev anset for at være en meget klog og from kvinde.

Moskeen er utrolig smuk udefra med blå, gule og grønne mosaikker. Kuplen er belagt med guld og skinner smukt i solen. Udover moskeen er der også et seminarium, hvor studerende fra 120 lande bliver uddannede i den muslimske tro.

Vi befinder os netop nu i en måned, hvor der sørges over mordet på en shiamuslimsk martyr og i den anledning gik mændene sørgende og syngende rundt med sorte flag på pladsen. Som det er fremgået var vi kommet til et exceptionelt helligt sted. Før vi kunne komme ind på området skulle vi kvinder pakkes godt ind i en ufiks heldragt ovenpå vores i forvejen tækkelige klædedragt.  Men så var der heller ingen chance for at distrahere nogen mænd i miles omkreds!

Iransk lovgivning påbyder kvinder (også udenlandske besøgende) at bære tørklæder for at være anstændige. I byerne ses det tydeligt, at ikke alle kvinder synes at staten skal blande sig i deres påklædning. Jeg synes selv tørklædet er besværligt og ikke mindst varmt – selv på en efterårsdag med 25 grader. I mange lande er tørklædet blevet en arena for forskellige ideologier, hvad enten det er påbudt eller forbudt. I Iran viser mange kvinder deres protest ved at sætte tørklædet så langt bagud på hovedet som muligt.

Venlig hilsen
Maria Justiniano
30. oktober 2017

International ældredag 2017

 
Hvert år den 1. Oktober markerer vi ældre mennesker verden over med FN’s internationale ældredag. Det er vores dag, lad os bruge anledningen til at gøre omgivelserne opmærksom på ældredagen! I 2017 er temaet:

”Hvordan kan vi drage nytte af ældres erfaringer, ressourcer og indsats i fremtidens samfund”

Foto: Tibor Janosi Mozes/Pixabay, CC0

 
Globale Seniorers næstformand Maria skriver i den anledning hvordan hun ser muligheden for at bruge de ældres erfaringer som ressource.
– Det handler om at muliggøre og styrke vores bidrag i familierne, i lokalsamfundet og i samfundet generelt, skriver Maria. Det handler også om hvordan vi kan komme til at deltage i overensstemmelse med vores basale rettigheder, behov og ønsker.

>>>     Læs hele Marias indlæg: Brug de ældres erfaringer – Leaving no one behind
>>>     FN om ældredagen

Verdensmålene er fyldt to år

Mogens Lykketoft holder tale på fødselsdagsfesten i Climate Planets 24 diameter store jordklode-konstruktion på rådhuspladsen i København.

 
I går, den 25. september 2017, var det to år siden de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget i FN. I En fødseldsdags hilsen fra verdensmålsgruppen i Globale Seniorer skriver Lene Grønfeldt:

”Fejringen af verdensmålenes ved et års dagen sidste år, var til at overse. Målene og dagen blev knapt omtalt i pressen, regeringen havde endnu ikke meldt meget ud; og kendskabet til verdensmålene var meget lille i befolkningen.

I år ser det bedre ud. Verdensmålene bliver oftere nævnt i pressen, regeringens handlingsplan for realiseringen af målene udkom i foråret, og der er aktiviteter og omtale på flere og flere områder. På Rådhuspladsen i København blev der holdt fødselsdag i Climate Planet, arrangeret af Nyt-Europa og en lang række civilsamfundsorganisationer, blandt andet Globalt Fokus og 92-Gruppen.

Mogens lykketoft, der var formand for FN’s Generalforsamling tilbage i 2015, understregede i sin fødselsdagstale, at det er helt afgørende for realiseringen af verdensmålene, at vi alle tager ansvar for at udbrede kendskabet til dem”.

>>>     Læs også opslaget: Verdensmålene – status aktiviteter september 2017

Hvor der bringes referat fra sidste temagruppemøde, dokumentreferencer og foto fra Verdensmålsgruppens aktiviteter. Sti til opslaget:

/globaleseniorer.com/aktiviteter/temagrupper/verdensmaalsgruppen/verdensmaalene-status-aktiviteter-september-2017/

Lever Danmark op til Verdensmålene?

I dag, 12. juli, udsender en bred gruppe repræsentanter for danske CSO’ere en fælles rapport med titlen:
What will Denmark look like in 2030?
I rapporten giver de deres syn på Danmarks bestræbelser på at leve op til Verdensmålene.

Baggrunden for udarbejdelse af rapporten, er erfaringer fra samarbejdet om holdninger til regeringens handlingsplan og forberedelserne til mødet i HLPF/FN i disse dage.

Det er rapportens gennemgående tema, at selv om Danmark på mange måder står med et gunstigt udgangspunkt i forhold til arbejdet med verdensmålene, betyder det ikke at der kan “hviles på laurbærrene”.

Følgende citat er hentet fra rapportens indledning:

Our report challenges the widespread belief that
Denmark, by and large, already has achieved the
Sustainable Development Goals at home and that
Denmark’s main contribution is to export sustainable
solutions to help others implement them.

Rapporten gennemgår og bedømmer mål for mål Danmarks position, og supplerer med ialt 83 specifikke anbefalinger til, hvordan Danmark kan videreføre en positiv udvikling til opnåelse af Verdensmålene.

Som det fremgår af rapporten, er alle bidrag alene tegnet af enkeltpersoner og/eller organisationer, der er således tale om et tværgående samarbejde båret af et fælles ønske om at styrke arbejdet for opnåelse af verdensmålene, også i Danmark. Rapporten skal bl.a. stå som dansk input til mødet i HLPF i FN.

Vi i Globale Seniorer har samme ønske, og vi ser rapporten som et dokument der bl. a. kan bruges til interne diskussioner om GS’ videre arbejde med Verdensmålene.

>>>      Hent rapporten her!

Lene Grønfeldt