Godt Nytår 2018

Nu, hvor vi vender et nyt kalenderblad, ønsker Globale Seniorer alle medlemmer og samarbejdsparter et godt nytår!

Der er brug for et godt nyt år. Som Per Bo skriver i sin nytårshilsen til medlemmerne bød 2017 på mange udfordringer. De kan summes op i, at flere og flere nationer fra verden af i går, trækker sig fra internationalt bindende aftaler og samarbejder og synes ikke at begribe, at Pittsburgh, Palmyra og Paris ligger på samme planet.

Men der er heldigvis også håb at hente. Billedet på det nye kalenderblad herover er af Climate Planets 24 diameter store jordklode, som var opstillet på Rådhuspladsen i København i september 2017. I Climate Dome på Rådhuspladsen blev toårsdagen for verdensmålenes vedtagelse i FN fejret. Talerne dokumenterede, at mange andre stærke kræfter har taget over. Virksomheder, kommuner, delstater, byer og civilsamfunds organisationer træder til og arbejder sammen på tværs om konkrete projekter for en bæredygtig globale udvikling.

Globale Seniorer vil gerne bidrage til at bære denne bevægelse styrket ind i 2018!
Godt nytår til alle!
Jeres Webmaster

>>>      Læs Per Bo’s nytårshilsen
>>>      Se et sammendrag af Globale Seniorers aktiviteter i 2017

Kiberagruppen er tæt på målet

– men har fortsat behov for økonomisk støtte

 
Har du hørt om det dagcenter i Kibera, Nairobi som GS samler penge ind til?
 
Den gode nyhed er at gruppen næsten er i mål med indsamlingen af penge til den vandkiosk, som er et af projektets mål. Maria Justiniano, der er tovholder for gruppens arbejde gør her status over projektet.

 
“I Kiberagruppen satser vi på, at vandkiosken kan komme op at køre i første halvdel af 2018. Kiosken åbnes i slumområdet Kibera i Nairobi, Kenya, hvor en lille lokal organisation arbejder med at hjælpe de ældre. En gang om ugen stiller de frivillige op med the eller suppe og hjælper de syge med at søge adgang til den medicin de er berettiget til. En sygeplejerske fra det lokale sundhedscenter kommer fortæller om vigtigheden af motion og sund kost, en præst beder med dem og de frivillige hjælper de gamle med at få gang i hækletøj eller fletteri så de kan sælge produkterne og tjene en skilling.
 
Det er et flot stykke frivilligt arbejde. Men det kan styrkes yderligere med en vandkiosk, hvor de kan sælge vand og tjene lidt til både organisationen og de ældre.
Globale Seniorer har kendt den lokale organisation i 4 år og medlemmer af Kiberagruppen har været på besøg på centeret. Der er stadig brug for midler til at komme helt i hus, så vi opfordrer dig til at yde et bidrag så vi kan få sat kiosken op i første halvår af 2018.
Følg med her på siden, når vi indvier vandkiosken – det bliver en fest.”
 
stoet-kiberas-aeldreStøt indsamlingen til Kibera
>>>     Læs mere om projekt og indsamling

Vandhanerne i Iran

vandpost-2.jpg

Hjemmesiden har modtaget dette postkort fra Gitte Vesterlund i Iran:

Kære Globale Seniorer,
De er overalt i byerne, i parkerne, i basaren og i moskeen! Vandhanerne med drikkevand.

Tørkens tag i Iran har endnu ikke givet restriktioner på drikkevandet.
Ingen shiamuslim må nægte nogen vand – ven eller fjende. Ingen skal lide af tørst.

Sådan har det været siden Hussein, shiamuslimernes leder, i år 680 slog lejr med sit følge på 72 uden for byen Kerbela (nu i Iraq). Men Kerbelas folk nægtede dem først vand i tre dage, hvorefter de massakrerede alle til døde. En stor hær med våben mod 73 våbenløse. Det glemmer shiamuslimerne ikke, og derfor er der den dag i dag let adgang til drikkevand overalt i Iran. Og Hussein blev gjort til martyr, som hvert år mindes med pilgrimture til Kerbela eller andre hellige steder.

Derfor ser vi heller ikke folk, der går rundt med halv liters vandflasker, selv når solen brænder stærkt midt på dagen.

Venlig hilsen
Gitte Vesterlund
8.november 2017

Hvor går dansk udviklingsbistand hen?

Martin Bille Hermann - portrætfoto

 

 

 

 
Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik, orienterer om Danmarks nye udviklingsstrategi.
 

  • Har Danmark sagt farvel til fattigdomsorienteringen?
  • Er det den private sektor og øgede investeringer, der nu skal prioriteres i Danmarks udviklingssamarbejde?
  • Bliver der nu vendt op og ned på den traditionelle danske udviklingsbistand med dens fokus på bekæmpelse af fattigdom og på demokratisk udvikling med lige rettigheder for kvinder og mænd?

Sådan lød nogle af de centrale spørgsmål da Folketinget i januar i år vedtog en ny strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære samarbejde. Strategien  nedbryder skellet mellem det langsigtede forpligtende engagement og den mere her og nu aktuelle humanitær bistand.

Den ny strategien har FN’s 17 verdensmål som omdrejningspunkt for Danmarks udviklingssamarbejde.

Strategien har skabt bekymring i bistandsmiljøet, men er der grund til det ?

Martin Bille Hermann orienterer om Danmarks nye udviklingsstrategi, svarer på spørgsmål og diskuterer den nye strategi, dens formål og implementering.

Mødet er åbent for alle – så kom og vær med.

Tid
Torsdag 23. november kl. kl. 16:30 – 18:30.

Sted
Mødet holdes hos 3F, Svanevej 22, 2400 København NV – i den store mødesal, indgang til højre i gården.

Tilmelding
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig – pladser i mødelokalet tildeles efter først til mølle princippet. Send mail med din tilmelding til: globaleseniorer@gmail.com

Irans katastrofale tørke

Tørke - Lenes postkort (2)

Til Globale Seniorer,

“Hvad skal vi gøre ved vandet?” Spørgsmålet blev stillet af to skolepiger på Khomeini pladsen i Esfahan. Det samme spørgsmål fik vi senere af to unge drenge på samme plads: “Hvad skal vi (Iran) gøre ved vandet?”

Som dansk rejsende i Iran, er vi hverken forundrede over her er varmt og tørt, eller at her er store ørkenområder – det har vi forventet; men efter de unges spørgsmål er vi blevet opmærksomme på, at der er store problemer!

Tørlagte floder og haver
Den store gennemløbende flod i Esfahan er fuldstændig udtørret, og har været det i flere år. De gamle og berømte broer er under fare for ødelæggelse, og flodsengen står gold med enkelte udtørrede buske.

Det samme syn møder os senere i byen Shiraz, berømt for sine fantastiske haver og parker. Vandkanalerne er tomme og springvandene springer ikke længere. Også i Shiraz ligger floden udtørret.

Senere på vores rejse gennem landet ser vi kæmpemæssige udtørrede saltsøer, og udstrakte tørre sletter! Så problemet er reelt, Iran har lidt af katastrofal tørke de sidste 15 år, og problemet forventes at fortsætte mindst 15 år mere!

Årsager til tørken
Iranerne giver selv tre hovedårsager til den kritiske tørke:
For det første klimaforandringer, temperaturen er steget, og nedbørsmængderne falder.
For det andet befolkningsudviklingen, siden den iranske revolution for ca. 40 år siden er befolkningen vokset fra 35 mio. til i dag 80 mio.
Og for det tredje, og ikke mindst, landbruget, som med den nuværende produktion og drift er den mest vandforbrugende sektor i Iran.

Det er svært i et land som Iran, at få overblik over, hvilken politik der bliver ført for at bekæmpe tørken; men efter forskellige samtaler tegner der sig dog et billede! De umiddelbare og akutte tiltag er restriktioner og omfordeling af vandet.

I perioder er der begrænsninger i brug af vand i husholdninger, og i haver og parker. Vandet i floderne opdæmmes og omledes til landbruget – heraf følger så de udtørrede floder i byerne, som så til gengæld rejser helt andre problemer!

Hvad bliver der gjort
Mere overordnede og langsigtede tiltag er først og fremmest en omlægning af landbruget, med fokus på mindre vandkrævende afgrøder i forhold til nu. I dag producerer Iran selv ris; det er der mange steder sat en stopper for gennem forbud. Også produktion af vandmeloner – som iranerne spiser mange af (ligesom ris) – er der restriktioner på, og Iran skal måske til at importere flere landbrugsvarer end hidtil.

På et andet felt ser vi, at der arbejdes på at bremse sandflugt og ørkenudbredelse: omkring de store byer bliver der plantet grønne bælter, og skolebørn deltager i udplantning af buske og græsser i tørre områder.

Det er ikke til at vide, om styret vil handle i tilstrækkeligt omfang og i tide; men en lille opmuntring: Vi har fundet et spændende Iransk tidsskrift (på engelsk) foreløbig udkommet i to eksemplarer, hvor det første udelukkende omhandler bæredygtig natur og turisme; hvor lederen handler om verdensmålene, og selve verdensmålene (med alle ikonerne) er beskrevet. Så også i Iran er der mennesker, som er opmærksomme på nødvendigheden af bæredygtighed i hele verden.

Venlig hilsen
Lene Grønfeldt
4. november 2017

En paradisisk have i Shiraz

Til Globale Seniorer,
Dagens postkort er om Iranske haver. På vores første dag i Shiraz (høj sol og 25 grader) besøgte vi Eram haven. Det er meget imponerende at komme til haven hvor alt er grønt, der er masser af blomster og store skyggefulde træer, vandkanaler og springvand. Haven er startet i 1823, og navnet er det samme som én af de fire haver i paradis.

Alle klassiske Iranske haver er dannet efter samme princip hvor vandkanalerne danner et kors og deler haven i fire områder. Denne have får vand (eller rettere fik – men det er en anden historie) fra underjordiske vandkanaler, der kommer fra bjergene.

I går kørte vi gennem store ørkenstrækninger, hvor det var fuldstændigt tørt. Så er det forunderligt at komme til en have der er så grøn og frodig. Det må have været en endnu større oplevelse for de tidligere generationer, når de kom til Shiraz, og oplevede disse flotte grønne haver eller parker, efter at have rejst i dage eller uger gennem ørkener.

Vi har efterhånden set mange forskellige haver i forskellige byer, og noget af det jeg har lagt mærke til, er at ganske almindelige familier også bruger haverne. I fredags, da det var helligdag, så vi mange familier der holdt picnic i de flotte haver. Hele familien var med og der var mad og drikke, nogle havde endda medbragt gasblus til fremstilling af mad. Når vi kiggede nysgerrigt på familierne, hilste de meget venligt og enkelte bød på lidt frugt. Generelt en meget afslappet og venlig stemning.

Venlig Hilsen
Marianne Petersen og Poul Hansen
31. oktober 2017

Almissen

Jerntigger - også kendt som almissekasse.

Jerntigger – også kendt som almissekasse.

Der findes flere almissekasser (- eller “jerntiggere”, som det hedder i folkemunde) end postkasser på gader og stræder i de iranske byer.

Almissen er en af de 5 søjler i islam. Man skal dele med dem, der har mindre end en selv, idet alle er lige i islam.

Langt det meste af almissen går direkte fra dem, der har, til dem, der ikke har. Det kan også ske via små lokale ngo’er. Det kan være kontanter – eller mad,  tøj og husgeråd, som mange i Danmark ville smide ud, men som i Iran bliver givet videre i familiens netværk blandt de fattigere familier.

Nogle mener, man er forpligtet til at give 20% af sin indkomst. 20% eller ej, så er det indgroet i de fleste iranere, at man hjælper andre, der har mindre. Det er en del af at være en god muslim.

Bliver der så også lagt penge i “jerntiggerne”? Ja, men ingen ved hvor meget. Eller hvordan det bliver fordelt. Og der er en udbredt mistillid til, at disse penge nogensinde når ud til de fattige.

Derfor er der heller ingen der reagerer, hvis en fattig sjæl forsøger at lempe lidt penge ud af almissekassen.

Men har du haft et mareridt, kan du forhindre det i at ske fyldest, hvis du giver en almisse – og det kan ske hurtigt ved at lægge penge i almissekassen, som aldrig er langt væk.

Venlig hilsen
Gitte Vesterlund
4. november 2017