Globale Seniorer har gennem et stykke tid haft fokus på det stigende pres mod menneskerettighedskonventionen, både internationalt og herhjemme. Et led i behandlingen af emnet er vores åbne debatmøde den 17. maj i år med oplæg fra Frederik Harhoff, Tyge Lehmann, og Per Lachmann.

I forbindelse med emnet har Claus von Barnekow, fhv. Ambassadør ved Europarådet, gjort Globale Seniorers hjemmeside opmærksom på den debat om konventionerne som han sammen med Hanne Severinsen og Tobias Stadarfeld Jensen har rejst i pressen i forbindelse med det forestående danske formandskab for Europarådet.

Vi bringer her deres kronik og tre andre bidrag i debatten. To fra dagbladet Information og endnu et indlæg fra de tre kronikører selv.

>>>      Læs kronikken og de øvrige indlæg
>>>      Se mere om debatmødet: Konventionernes fremtid

 
 
I anledning af 60-års dagen for Romtraktaten modtog hjemmesiden i går dette synspunkt fra
Per Bo, formand for Globale Seniorer:
 
“Nationale ledere fra EU’s medlemslande fortæller ofte, hvilke resultater de har opnået i forhandlinger i EU: Vi har fået særlige indrømmelser, vi har hentet en rabat på 1 mia. euro, vi har fået dit, og vi har fået dat. Og journalister fra den nationale presse viderebringer gerne det glade budskab. Man får indtryk af, at resultatet er opnået på bekostning af andre. Det er det nogle gange.

Men her på 60-årsdagen for underskrivelsen af Rom-traktaten er det værd at minde om, at EU fundamentalt set ikke er et nulsumsspil.

De seks lande, der underskrev Rom-traktaten vidste det. Tværtimod kunne de alle vinde først og fremmest ved at forbygge krig mellem hinanden, men også ved at udvikle et samarbejde, der kunne sikre ensartede regler, nedbryde toldmure og bidrage til øget vækst i et Europa tolv år efter afslutningen af anden verdeskrig.“

Asbjørn Andersen har skrevet til Globale Seniorers hjemmeside. Hans ærinde er, at påvirke den politiske debat – og meget gerne i en dialog med andre Globale Seniorer. Asbjørn giver selv sit bedste bud på, hvad der kunne være Danmarks mest effektive bidrag til verdensmålene.

>>>      Læs Asbjørns bud: “Ekstrem fattigdom bør og kan afskaffes inden år 2030”

– Vedtagelse af de 17 verdensmål har for mig, ligesom for mange andre, været det mest positive der skete i 2015 på den politiske scene, skriver Asbjørn. Efterfølgende har en del kommuner og virksomheder været meget optaget af, hvordan de på lokalt plan kan bidrage til målenes opfyldelse. Derimod har folketing og regering været fodslæbende og er langt fra på højde med de lande som vi ofte sammenligner os med.

– Vi har mange forskelligartede erfaringer i globale seniorer, fortsætter Asbjørn. Så vi kunne måske komme med nogle bud på tiltag, som kunne inspirere vores politikere. Jeg giver her mit bud, men der er sikkert andre, der tilsvarende har endog bedre forslag. Hvis der er nogle som kunne være interesseret i at snakke lidt videre om, hvordan vi kan bidrage til den politiske debat, vil jeg meget gerne høre fra jer.

Læs Asbjørns bud og skriv gerne kommentar og måske kontaktoplysninger i kommentarfeltet under forslaget.

Sven Herting fulgte den 14. juli Globale Seniorers opfordring til natteravne om at at se live-streamingen fra mødet i New York, hvor 3 FN relaterede organisationer gav offentligheden mulighed for at stille spørgsmål til tre af kandidaterne til posten som generalsekretær for FN.
Efter mødet har hjemmesiden modtaget et indlæg med Svens indtryk fra debatten.
 
>>>     Læs Svens indlæg: Åbning i processen til valg af ny generalsekretær for FN

I debatindlægget En visionær flygtninge- og indvandrerpolitik giver Per Bo, formand for Globale Seniorer, og Gunnar Olesen deres bud på en politik, som på sigt kan bringe os ud af flygtningekrisen.

De understreger, at der er tale om en langsigtet politik, hvor de har ladet sig inspirere af Marshallplanen, det amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa, som blev sat i gang efter 2. verdenskrig.

>>>     Læs Per Bo og Gunnar Olesens debatindlæg

Maria Justiniano og Gunnar Olesen har kigget på to nye rapporter udarbejdet af hhv. WHO og ILO, og deler på opslaget “Globalt set” deres indtryk fra rapporterne. WHO’s rapport blev lanceret den 1. oktober, Den Internationale dag for ældre, og handler i år om Aldring og Helbred. De vigtigste indsatsområder for at forbedre forholdene for ældre er ifølge rapporten:
Tom linje

Mere ældrevenlige boligområder
Sundhedssystemer der møder ældres behov
Plejesystemer der fungerer på lang sigt
Tom linje
Samtidig påpeger en rapport fra FN’s arbejdsorganisation, ILO, alvorlige mangler i mange landes ældreforsorg, herunder også i de europæiske landes. Samtidig peger rapporten på, at der kan skabes millioner af arbejdspladser ved at få de ældres behov for omsorg dækket ordentligt. ILO rapporten er trykt i 2015. I Maria og Gunnars omtale er der linket til begge rapporter.
Tom linje
>>>XXXLæs Marias og Gunnars omtale af rapporterne

I den danske politiske debat er det efterhånden blevet legitimt at rase mod konventionerne. Det er i dag et udbredt synspunkt blandt godtfolk og ministre at mange internationale konventioner og aftaler er noget forældet bras.  Kolliderer dansk politik med internationale konventioner og forpligtelser må sidstnævnte bare laves om.

Med sit indlæg Rend mig i konventionerne – eller? giver Henrik Døcker svar på hvorfor dette synspunkt er både naivt og farligt.

>>>XXXLæs Henrik Døcker: Rend mig i konventionerne – eller?

“Og allerede i dag er der et misforhold mellem antallet af flygtninge og de ressourcer, verdens nationer stiller til rådighed for dem”

Det var udgangspunktet for Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, da han tirsdag den 16. september talte på et medlemsmøde i Globale Seniorer. Peter Højslev Petersen overværede mødet og refererer her sit hovedindtryk af Andreas Kamms oplæg:

Andreas Kamm ser ikke, at der bliver færre flygtninge i mange år frem på grund af de mange langvarige konflikter i verden. Eksempler på langvarige konflikter, som har skabt og fortsat skaber flygtningestrømme, er desværre lette at finde: Syrien, Irak, Afghanistan, Libyen. Erfaringen er, at selv når en konflikt har fundet en løsning, og flygtningene kan vende tilbage, tager det lang tid, før hjælpebehovet forsvinder. Tommelfingerreglen er, at det tager lige så lang tid for et område at restituere sig efter en konflikt, som konfliktens varighed. Dansk Flygtningehjælp er således stadig på Balkan efter krigene, som startede i 1990’erne.

Løsning af konflikterne er langt fra en simpel sag. Måske løses konflikterne i f eks Syrien og Irak ikke ved at genoprette de 2 nationer, men ved opdelinger af dem som forbundsstater eller som adskilte stater. Konflikterne i det tidligere Jugoslavien blev ikke løst ved gendannelse af Jugoslavien.

Andreas Kamm er skuffet over, at flygtningesituationen i Europa ikke har fået EU til at finde fælles løsninger, men i stedet i vidt omfang har fået mange medlemsnationer til at forsøge sig med enegang “flugt fra fællesskabet”. Dels vil det ikke fungere, dels vil det undergrave en af EUs successer, nemlig de åbne indre grænser og den fælles ydre grænse – Schengen. EU har altså meget på spil, og det kan måske bidrage til at koncentrere EUs opmærksomhed om at etablere effektive fælles løsninger. Andreas Kamm er også overrasket over, at en så relativt lille flygtningestrøm – 1 0/00 af EUs befolkning? – i den grad kan ryste EU.