Globale Seniorer medlem af HelpAge

HelAge International - logo
Maria Justiniano skriver her om samarbejdet med Help Age, og rejser spørgsmålet:
– Interesserer vi os nok for ældre i verden?

 
 
 
Som det fremgår af indlægget på forsiden er Globale Seniorer i slutningen af 2016 blevet optaget som medlem i Help Age. Det er kulminationen på et længere samarbejde.

Globale Seniorer har haft et fint og konstruktivt samarbejde med HelpAge siden 2013. Vi har deltaget i flere internationale konferencer og møder med fokus på ældres forhold i udviklingslande. Globale Seniorer har her gjort sig bemærket internationalt, som en aktiv organisation af ældre med et engagement indenfor udvikling.

Samarbejdet har også ført til åbne møder om ældres rettigheder, hvor HelpAge har været repræsenteret og bidraget med informationsmateriale. For eksempel var samarbejdet en vigtig forudsætning for vores seminar: Skal EU have en konvention for ældre?, som vi afholdt i samarbejde med Ældre Sagen den 4. juni 2014. Se kommentar om mødet

140604 GS 038

HelpAge i panelet på mødet om Ældrekonvention. Fra venstre Anette Faye Jacobsen IMR, Ingrid Stokholm Lauridsen ÆS og Bridget Sleap HelpAge

 
 
 
 
 
Da vi som et led i et projekt om ældre i EU åbnede hjemmesiden Ældre i Verden, var det Help Age som leverede meget af materialet blandt andet ved at stille Global Age Watch Index, som giver et overblik over ældres forhold i hele verden, til rådighed for os!

Interesserer vi os nok for ældre i verden?
Mange Globale Seniorer har arbejdet i udviklingslandene og har interesse for europæiske og internationale forhold. Men, hånden på hjertet: Har vi overhovedet interesseret os for, hvordan de ældre klarer sig? Har vi tænkt: De gamle bliver passet af familien og bliver respekteret og agtet i samfundet? Tiderne har ændret sig i udviklingslandene, også for de ældre. Migrationen fra land til by, AIDS, arbejdsløshed og mange andre faktorer og udfordringer medvirker til at ældre lades i stikken og får svære vilkår.

Nu er Globale Seniorer medlemmer af HelpAge
Samarbejdet med HelpAge gøre os klogere på ældres forhold i verden. Derfor er det helt fint, at Globale Seniorer i november 2016 blev blev medlem af HelpAge.

Som medlemmer af HelpAge vil vi arbejde på, at få denne viden gjort mere tilgængelig. Ikke blot til os selv, men også for de udviklingsorganisationer i Danmark, som ikke nu løfter opgaven med at forbedre ældres forhold og respektere deres rettigheder.

Maria Justiniano januar 2017

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s