Ældre i verden


senest opdateret 10-10-2016

Hvad laver temagruppen og hvordan kommer jeg med i arbejdet?

aeldre-i-europa-2
I Globale Seniorer indtager emnet ældres vilkår og rettigheder en særlig placering.
Ikke kun fordi vi er et netværk af ældre, men også fordi ældres forhold i et internationalt perspektiv har en meget beskeden placering i andre civilsamfundsorganisationer.

Ældre er i mange samfund og internationale sammenhænge en gruppe hvis forsørgelsesvilkår og sociale rettigheder er særligt presset og truet under globaliseringen. Samtidig er de en gruppe, som i de fleste samfund har meget ringe politisk indflydelse.

For vores temagruppe er forholdene for pensionister i Kibera i Afrika er lige så vigtigt fokus som forholdene for os selv som ældre i København. Vi kan lære af dem og de kan lære af os, og vi tror på, at mange af problemerne for ældre bedst løses internationalt. Forhåbentligt kan vi sammen bidrage til at det internationale samfund kan sikre vores fælles rettigheder.

I temagruppen Ældre i Verden kan vi:

  • selv studere, diskutere og blive klogere på udfordringerne for de ældre i verden,
  • oplyse og skabe debat om ældres vilkår globalt,
  • rejse politiske krav og lobby’e for at forbedre ældres forhold og styrke deres rettigheder og
  • være med i konkrete aktiviteter og projekter, der skaber bedre forhold for ældre.

I det arbejde, er vi interesseret i det bredest mulige samarbejde og har løbende haft kontakt til Ældre Sagen, Danske pensionister, Global Pro i Sverige og HelpAge International.

Fra pausen 2014-02-26Ældre i den 3. alder
I de rige udviklede lande arbejder vi især med forholdene for ældre i den 3. alder, hvor vi endnu er raske, mobile og på toppen af vores kapacitet i forhold til erfaring og viden. Vi arbejder for at sikre os mod diskrimination på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet, og vi arbejder for at få anerkendt den store samfundsmæssige arbejde som gruppen allerede udfører og for at skabe vilkår, der kan nyttiggøre de mange ressourcer, som gruppen besidder.

Leave no one behind
Med udgangspunkt i FN’s verdensmål for en bæredygtig, arbejder vi for at skabe større lighed for ældre. Både mellem ældre og andre befolkningsgrupper og mellem forskellige grupper af ældre i de enkelte lande. Parolen er: Leave no one behind!
Vi mener at der også i Danmark er grupper af ældre, hvis arbejdsmarkedspension eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet har efterladt dem tilbage med den konsekvens at uligheden vokser. Hvad kan vi gøre ved det nationalt og internationalt?

For en FN ældrekonvention
I FN er der for flere år siden startet et arbejde for at vurdere om ældres beskyttelse af konventioner er tilstrækkelig og dækkende. I den sammenhæng arbejder vi sammen med andre for, at resultatet af overvejelserne bliver et forslag til en særlig FN ældrekonvention.
Det er særligt vigtigt at advokere for det synspunkt fordi den danske regering har valgt at, ikke at støtte at der fremsættes forslag om en ældrekonvention. I foråret 2016 har FN’s højkommissionær for menneskerettigheder netop offentliggjort en rapport, som vi mener støtter vores synspunkt om at styrke ældres rettigheder gennem en ældrekonvention. Og det haster!

Ældre i Verden logohttp://www.aeldreiverden.dk
Globale Seniorer har tidligere, udviklet en hjemmeside Ældre i verden, der som navnet siger giver en status for ældres forhold globalt i 2014. Hjemmesiden indeholder samtidig en række links til internationale aftaler, konventioner, anbefalinger og institutioner som beskæftiger sig med beskyttelsen af ældres rettigheder.
Temagruppen vil arbejde på at opdatere denne hjemmeside og løbende forsyne den med aktuelle informationer.

Er du interesseret i at være med?
Alle Globale Seniorer, kan tilslutte sig temagruppen. Vi er interesseret i at få flere hænder til de mange opgaver, som vi synes er både spændende og vigtige. Hvis du er interesseret kan du komme med i arbejdet ved at tage kontakt til den ansvarlige for temagruppen:

Maria Justiniano
Email: massif2013@gmail.com
Telefon: 6168 8187