Globale Seniorer var af HelpAge International inviteret til at deltage i et seminar i Dublin med andre europæiske civilsamfundsorganisationer, der arbejder med ældre i udviklingslande

Hørt og kommenteret af Maria Justiniano, der deltog som repræsentant for Globale Seniorer

Seminaret fokuserede på sundhed, og tog udgangspunkt i WHOs rapport fra 2015 om aldring og sundhed. I den rapport defineres sundhed som ” Sundhed er en tilstand af fuld fysisk, mental og social vebefindende og ikke udelukkende fravær af sygdom og svækkelse.

Med andre ord handler ens sundhed i de ældre år om meget andet end fravær af sygdom. Det sociale og mentale velvære har også stor betydning. Derfor er det vigtigt, at ældre i ulande har adgang til gratis sundhedstilbud, men også at det omgivende samfund drager omsorg for de ældre ved at respektere dem, involvere dem i aktiviteter og give de ældre mulighed for socialt samvær.

I dag lever ældre i ulande også i flere år, ligesom vi ser i Europa. Imidlertid er de sidste år af deres liv ikke nødvendigvis en dans på roser, fordi de ældre også lider af livsstilsygdomme og andre sygdomme vi ser de udviklede lande. For eks. er diabetes, for højt blodtryk, hjertesygdomme, fedme og Altzheimer på fremmarch.

WHO og HelpAge ser på aldring fra et livs-perspektiv. Det vil sige, at man betragter sygdomme og skavanker på baggrund af de udfordringer og de forhold man har levet under igennem sit liv. Om man er mand eller kvinde har afgørende betydning for hvordan man ældes. En pige i for ex Zambia vil muligvis være underernæret i sine første leveår, hun vil have kortere skolegang og måske også udsat for ubeskyttet sex. En dreng i Congo vil måske blive trukket ind som barnesoldat og få mentale og fysiske men. Alle disse forhold spiller ind på både hvor længe de lever, men også på hvordan de lever i deres alderdom, samt på hvilken form for støtte de har brug for og omfanget af den. (Det skal bemærkes, at genetiske forhold selvfølgelig også har en betydning)

Det siger sig selv, at når flere mennesker også i udviklingslandene lever længere, bliver sundhedssystemerne udfordret og udgifterne stiger. Besparelser på ulandshjælpen er derfor en rigtig dårlig ide, det vil stille ældre i en dårligere situation, hvor de ikke alle kan få et værdigt liv med adgang til sundhed i deres sidste leveår. Vil vi virkelig være det bekendt?