Gitte Vesterlunds Indtryk fra Socialpolitisk Forenings konference i oktober 2016

Udrader uligheden
Hvis vi skal have en bedre verden, er vi nødt til at finde nye måder at tænke på, finde nye løsninger, nye handlinger og nye økonomiske modeller. Vi er nødt til at satse på mekanismer, der udraderer ulighed – koordineret med mekanismer, der forhindrer miljøkatastrofer. Sådan cirka indledte Mogens Lykketoft konferencen.

Ikke nyt fra Mogens Lykketofts mund, men stadig lige vigtig at få gentaget – igen og igen – viser andre politiske udtalelser og (manglende) handlinger.
Den nuværende, traditionelle vækstfilosofi forhindrer en ny fordeling af ressourcerne i verden og afskaffelse af uligheden, som er et af de vigtigste af den 17 verdensmål – samtidig med at den ødelægger jordens ressourcer.

Men truslen kommer ikke globalt fra, men fra den måde vælgerne stemmer på, ligesom truslen mod EU ikke kommer udefra, men indefra, fortsatte han.
Nævnes kan bl.a. højrefløjens fremmarch og skælden ud på EU, og Brexit. Nu skal EU bruge mange kræfter på at forhandle Storbritanniens udtræden fremfor at finde løsninger, der kan støtte virkeliggørelsen af de 17 verdensmål.

Hvorfor har velfærdet ikke skabt lighed?
Den tidligere socialdemokratiske finansminister i Sverige, Allan Larsson, fortsatte med at stille spørgsmålet: hvorfor har Europas lande med den største rigdom og bedste velfærdssystem ikke været i stand til at skabe større lighed og mindre fattigdom?
Det havde Allan Larsson ikke et konkret svar på, men fortalte at kommissionsformanden i april 2017 vil komme med en rapport om, hvordan EU kan udvikle sig til et mere inklusivt og socialt Europa, hvor borgerne kan støtte sammenholdet i EU og ikke modarbejde EU, som for mange gør i dag.
Allan Larsson er særlige rådgiver i dette arbejde og har til opgave at finde modeller for et mere inklusivt og socialt EU i overensstemmelse med befolkningerne.

Professor Steen Hildebrandt slog fast, at vi ved, at jorden ikke kan blive ved med at producere den ilt, det vand og den mad, vi som mennesker skal have for at leve. Her er tale om elementer, som vi ikke kan vælge fra – uden at dø af det.
Menneskene er derfor nødt til at ”hjælpe” jorden med fortsat at kunne frembringe dette nødvendige grundlag for menneskenes liv. De 17 verdensmål er netop udtryk for dette.

Men hvordan kan det være, at de fleste politikere stadig handler, som om ingen fare er på færde? Tja….. er det fordi de ikke tror på, at de vil blive genvalgt, hvis de bevæger sig over i at løse/tale om de globale problemer og fjerner sig fra de nære hverdagsproblemer?
Måske, men kortsigtet.

Demokrati er bedst, hvis det læres
Vores eneste løsning på dette problem er demokratiet, siger Hildebrandt. Også selv om den styreform indtil nu har vist sig ikke at kunne forhindre problemet. Men det er den mindst ringe styreform, der har bragt Europa langt længere end andre styreformer i andre dele af verden.
I samme åndedrag måtte han indrømme, at demokratiet har trange vilkår – ikke mindst fordi der for de unge er for mange elendige rollemodeller og for få gode modeller.

Og han spurgte i det små: Hvordan kan man som ung lære ordentlig demokrati, når dem, der i dag sidder i spidsen for demokratiet (rollemodellerne), via snyd og bedrag tilraner sig økonomiske midler, som de aldrig skulle have haft? For bagefter at tro, at hvis de bare betaler pengene tilbage, så er den sag ude af verden og hvis de betaler mere tilbage end de har snydt for, har de gjort en god gerning.

Nej, demokrati er et sindelag (Hal Kock), en livsform, som man kun kan lære gennem træning: i hjemmet, i foreninger, i skolen – ja overalt i samfundet – også i Folketinget.
Og vandringen, folks vandring fra utålelige levevilkår til et håb om en bedre fordeling af velstanden, den fortsætter. Det var alle enige om. Og den bliver langt større end i dag på trods af mure, kyst patroljer, aftaler, tilbagesendelser og fængslinger. Den kan kun forhindres, hvis den rige verden begynder at tage miljøebelastningerne alvorligt og modarbejde uligheden.

Referat og fortolkninger står alene for min regning.
Gitte Vesterlund
5. november 2016