Det er naturligt, at den grønlandske befolkning ønsker selvstændighed. Med det udgangspunkt gav Christen Sørensen, tidligere formand for Det rådgivende udvalg vedr. Grønlands økonomi, mm., sit bud på udfordringerne og de mulige veje til økonomisk selvstændighed. Det skete på et velbesøgt, åbent møde arrangeret af Arktisgruppen den 26. oktober 2021.

Christen Sørensen pegede på følgende hovedudfordringer:
– Ensidig erhvervsstruktur (fiskeri)
– Høje udgifter til offentligt forbrug (ca. 45 % af BNP)
– Lavt uddannelsesniveau (alt for mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse)
– Bloktilskud fra Danmark fortsat betydelig (knap 4 mia. kr.)
– Et stort land med en lille befolkning fordelt på 18 byer og 50-60 bygder (enorme udgifter til infrastruktur ift. befolkningstallet)

For drømmen om økonomisk selvstændighed indebærer de fem udfordringer en enorm risiko. Og Christen Sørensen havde svært ved at se realistiske måder til på kort sigt radikalt at mindske de enkelte udfordringer.

Han fandt eksempelvis, at der nok er visse muligheder for at skabe en mere alsidig erhvervsstruktur med udvinding af mineraler og udvikling af turismen. Men i det store billede er potentialet trods alt begrænset.

Er der en mulig joker? Christen Sørensen har en vision om, at de enorme vandressourcer på Grønland engang i fremtiden vil kunne udnyttes til energieksport i stor skala. Visionen er inspireret af de planlagte danske energiøer, hvor man påtænker produktion af flydende brændstof til bl.a. fly og skibe. Måske kan man lave samme produktion i Grønland.

Christen Sørensen pegede gang på gang på nødvendigheden af et bedre uddannelsesniveau blandt grønlænderne som forudsætning for øget selvstændighed. En indsats, der kan sikre en langt større andel af de unge grønlændere et kvalificeret uddannelsestilbud, vil være afgørende for udviklingen på sigt. Ikke bare for de unge, men for udviklingen af samfundet som helhed.

I den sammenhæng udgør den nuværende bygdestruktur et særligt problem. Bygderne er generelt meget dyre at servicere, og det er næsten umuligt at sikre kvalificerede uddannelser.

Danmark bør bidrage til, at det bliver muligt at opnå selvstændighed for den grønlandske befolkning, også uden at det sker med meget store økonomiske risici, mener Christen Sørensen. Vi må for eksempel støtte strategier om en mere differentieret udvikling udover fiskeri og turisme. Men en sådan proces vil under alle omstændigheder tage meget lang tid.

Den aktuelle grønlandske flirt med USA så Christen Sørensen afslappet på. Grønlands flerhundrede årige historie med Danmark betyder, at vi er stærkt integreret i hinanden. Og realistisk set ved grønlænderne godt, at vi har mere at give hinanden, end de kan opnå ved at skifte Danmark ud med en ny partner. Stormagterne vil ikke være noget attraktivt alternativ.

Tilsvarende har Danmark selvfølgelig stort udbytte af at fastholde de nære kontakter til Grønland og grønlænderne.

Arne Skov Andersen
Publiceret den 8. november 2021