En ny vandtank er på plads i Kibera, Nairobi

Globale Seniorers indsamling er næsten i hus og gav nok til at Kibera Daycare Center for the Elderly kunne købe en vandtank og sætte den op. Maria Justiniano giver her en status på projektet.
 
 
Det har været en lang proces både i Danmark med indsamlingen og i Kenya, hvor myndighederne skulle give diverse tilladelser. Næste skridt var at finde den helt rigtige tank og leverandør og endelig skulle rørledningen til den kommunale vandforsyning genetableres. Som det fremgår af billederne var det ikke nogen let opgave at få transporteret tanken gennem slumområdet og på plads, men det lykkedes.

Brugerne af centret er nu i gang med at sætte et system op for, hvem og hvordan de sælger vandet, så både den enkelte ældre person tjener lidt, og centret får en indtægt der kan bruges til at holde det kørende. Nu mangler der blot at få indviet centret og at holde en fest. Det arbejder vi på at skaffe penge til.

Maria Justiniano
Maj 2018

.
Du kan stadig nå at donere til Kibera
Enten på Globale Seniorers konto 5301- 0264087
Eller mobile pay: 6168 8187 mærket Kibera

>>>      Læs mere om Kibera projektet og indsamlingen