Kirgisistan i dag

Globale Seniorers Kirgisistangruppe har inviteret Jannie Aasted Skov-Hansen til at fortælle om de modsætninger og strømninger, der præger Kirgisistan i dag. Kom og lær mere om det centralasiatiske land, som Globale Seniorer besøger til foråret.

Tirsdag den 23. oktober 2018 kl. 15 – 17
i FIC’s lokaler Svanevej 22, 2. sal, 2400 København NV

Om mødet og oplægsholderen
I sit oplæg vil Jannie Aasted Skov-Hansen kommer omkring de mange spændende modsætninger og nye strømninger, som findes i Kirgisistan. I et land præget af traditionelle normer og arven efter sovjettiden, spirer nye former for fællesskaber og initiativer. I Bishkek finder man både lokale og internationale ildsjæle, der bygger bæredygtige virksomheder op. Landets turismepotentiale er vidt anerkendt og mange skoler og universiteter er støttet af udenlandske investorer med blik for den unge generations betydning for landets fremtid. Samtidig har ældre mennesker svære vilkår ligesom en stor gruppe børn mærker fattigdom og følgerne af migration.

Jannie Aasted Skov-Hansen er selvstændig HR-konsulent. Under sin udstationering i Kirgisistan underviste hun på American University of Central Asia og etablerede et netværk for globale professionelle, der i dag er repræsenteret i 19 lande.

Deltagelse
Alle interesserede er velkomne, men deltagelse kræver forhåndstilmelding.
Tilmelding kan ske pr. mail til steffengothdk@gmail.com senest den 21. oktober

Mødet er et led i Kirgisistangruppens forberedelser af en tur til Kirgisistan i foråret 2019.
Der er stadig enkelte ledige pladser på turen.

>>>      Læs mere om rejsen til Kirgisistan