Start på Folkemøde-event 2020

Globale Seniorers inviterer til opstart af en event på Folkemødet 2020. Vil du være med i planlægningen og på folkemødet eller bare er nysgerrig så deltag i medlemsmødet:

Tid: Mandag den 27. januar 2020 kl. 10:30 – 12:30
Sted: I FIC og GS’ lokaler Ramsingsvej 30, 2500 Valby

Der er adgang til mødelokalet via indgangen midt for facaden ud mod Ramsingsvej, hvor der er skiltet med både FIC og Globale Seniorer. Ring på klokken til FIC og vent tålmodigt til du bliver lukket ind!

Tilmelding
Alle medlemmer er velkomne til mødet, men vi vil bede jer om skriftlig tilmelding pr. mail til Povl Anker Andersen, povlanker.a@gmail.com, senest den 25. januar 2020.

Kan du ikke deltage, men vil gerne være med i de videre aktiviteter, beder vi dig ligeledes om at sende besked om det på samme email.

Om mødet
Mødets formål er at føre en debat og vælge hvilket tema – eventuelt flere – som vi tror vi kan omsætte i en event på folkemødet i 2020. Efter et kort oplæg af Povl Anker Andersen om Globale Seniorers indsats på tidligere folkemøder og nogle tråde frem til i dag, skal mødet brainstorme om mulighederne for at deltage med en event i 2020.

Globale Seniorer har de seneste to år deltaget i Folkemødet på Bornholm. I 2018 var det Globale Seniorers Verdensmålsudstilling, der pyntede Globalt Fokus’ verdensmåls-telt, og vi arrangerede en event, “Kaffe, kandis og konventioner”, hvor vi lagde op til diskussion af arbejdet for en ældrekonvention i FN-regi.

Sidste år var vi dels med i en event “Leave No One Behind”, hvor vi sammen med andre NGO’er stillede skarpt på, om alle virkelig er med. Vi stod her for debatten ved et bord om ældre og tilgængelighed i byer og lokalsamfund. På samme folkemøde arrangerede vi en generationsdebat om verdensmålene – formet som en diskussion i Verdensparlamentet mellem unge og gamle. Der er herunder linket til en beskrivelse af de to events, så I kan danne jer et indtryk af indholdet.

Om event’en “Leave No One Behind”
Om mødet mellem unge og gamle i “Verdensparlamentet”