EuropaNYT – Møde den 6. maj
Globale Seniorers Europagruppe indbyder alle medlemmer af Globale Seniorer til det månedlige EuropaNyt – et debatmøde om 3 aktuelle spørgsmål i Europa, som vi inviterer alle til at være med i en debat om. Værten for EuropaNYT er som sædvanligt journalist Ole Aabenhus, tidligere EU-korrespondent for DR i Bruxelles og medlem af Globale Seniorers Europagruppe.
Til mødet torsdag den 6. maj 2021 kl. 10 – 11:45
foreslår Ole Aabenhus følgende punkter:
– Kvinden i sofaen: Hvem er egentlig Ursula von der Leyen?
– Skotland går til valg 6. maj: Ny afstemning om uafhængighed undervejs?
– Corona-tilskud til Italien: Mafiaen vejrer morgenluft
– Klarer Draghi pynten?
Mødeformatet
EuropaNYT møderne ligger fast på den første torsdag i hver måned fra kl. 10 til ca. 12. På grund af Corona restriktionerne er møderne siden marts 2020 afholdt som virtuelle møder på mødeplatformen Zoom. Mødeværten stiller forslag til de tre emner på mødet og beder samtidig deltagerne sende input til oaa@openhousemedia.dk med de spørgsmål, som de ønsker at sætte fokus på.
Tilmelding
Tilmelding til mødet sker til Nina Ellinger ninaellinger@gmail.com senest onsdagen inden kl. 18.
Praktisk – før og under mødet
Når du er tilmeldt mødet vil du modtage en mail med et link, som du klikker på torsdag mellem kl. 09.45 og 09.55; når du klikker, “banker du på” til det virtuelle mødelokale og bliver kort efter lukket ind.
Inden da skulle du gerne have Zoom installeret. Det er gratis at hente app’en.
Den kan køre på telefon, iPad eller computer, men nok bedst på sidstnævnte.
Nina Ellinger er ordstyrer og mødeleder.
Hun giver praktiske beskeder undervejs – om man f.eks. skal lukke sin mikrofon, så ikke alle mikrofoner står åbne på samme tid. Og om, hvordan man får ordet.
Under mødet
1. Komme med indlæg:
Klik på chat-funktionen, hvis du vil melde dig med et spørgsmål/indlæg.
Chat-funktionen findes som et ikon forneden på Zoom-skærmen, når mødet er i gang.
2. Slå mikrofonen fra
Nederst på skærmen er der et mikrofon-ikon, hvor man slår lyden fra – indtil man får ordet af ordstyreren.
3. At se den, der taler
Typisk ser man små billeder af alle deltagere, når man kommer ind på mødet.
Men du kan gøre billedet af den, der taler, stort, ved at trykke på en funktion øverst oppe i højre hjørne. Den skifter mellem “Gallery view” og “Speaker view”. Det sidste er det bedste, når mødet er i gang.