EuropaNYT – Europagruppens månedlige webmøde

GS Europagruppen indbyder hermed alle medlemmer af Globale Seniorer til det månedlige
medlemsmøde om 3 aktuelle spørgsmål i Europa, som alle deltagerne inviteres til at diskutere.

Værten for EuropaNYT mødet er journalist Ole Aabenhus, tidligere EU-korrespondent for DR i Bruxelles og medlem af GS Europagruppen. Ole forbereder indlæg og powerpoint- slides som oplæg til debatten. Såfremt deltagerne har specifikke spørgsmål som de ønsker at sætte fokus på, bedes de skrive til oaa@openhousemedia.dk.

Møderne ligger fast på den første torsdag i måneden fra kl. 10:00-12:00.

Mødet foregår på det virtuelle mødeplatform Zoom, så alle medlemmer trygt kan deltage hjemme fra egen computer eller tablet – uden smittefare og uafhængigt af afstand til København. Man skal blot tilmelde sig så man kan få tilsendt et link.

Tilmelding til mødet sker til Nina Ellinger ninaellinger@gmail.com senest tirsdag d.3 november inden midnat. Den følgende dag vil de tilmeldte få tilsendt et link så de kan deltage i det virtuelle møde.
 

Næste EuropaNYT møde torsdag den 5. november, kl. 10-12

Ole Aabenhus har ikke fastlagt indholdet i detaljer, indspil modtages med tak på oaa@openhousemedia.dk. Men der bliver helt sikkert nok at tage fat på, og som det ser ud lige nu, en uge før mødet, kunne indholdet f.eks. være:

Flygtninge- og migrationsproblemet
Hvordan vil socialdemokraterne løse migrationsproblemet ved at oprette asylbehandling uden for Danmarks og EU’s grænser?

Brexit
Jeg tror, det er tid at tage Brexit-spørgsmålet op igen, bl.a. fordi Boris Johnsons Brexit-lovgivning skal behandles i House of Lords sker 9. november.

Europæisk mindsteløn
Hvad er det egentlig, striden handler om? Om hvorfor er det, at bl.a. Danmark frygter, at sagen kan komme for EU-domstolen?

 

Afghanske flygtninge i Manjež Park i Beograd, Gmihail at Serbian Wikipedia, CC BY-SA 3.0 RS, via Wikimedia Commons.