Mogens Buch Hansen, lektor emeritus RUC, sætter i sit foredrag fokus på hvad der er udfordringerne i at kunne brødføde en befolkning på ca. 10 milliarder mennesker på en bæredygtig måde i 2050?

Onsdag den 6. februar kl 10:30 – 12:30
Sted: Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 Kbh. N,
Global Platform, bygning C 2. sal, mødelokale 21

Globalt forbruger vi i dag mere end kloden kan regenerere og vi tærer derved på klodens ressourcer til skade for nutidige og ikke mindst fremtidige generationer. Globalt bruger vi i dag ca. 1.4 jordklode og i år havde vi opbrugt de økologiske ressourcer allerede i august. Resten er overtræk på kontoen. Hvad skal der til for at opfylde verdensmålene og omstille vores adfærd?

Tilmelding
Alle er velkommen til mødet, men tilmelding er obligatorisk.
Du kan tilmelde dig online på linket herunder:

Online-tilmelding

eller pr. mail til ef@globalskole.dk
Deadline for tilmelding er søndag den 3. februar.

Hvad består udfordringen i?
I år havde vi allerede i august opbrugt jordens årlige økologiske ressourcer. Men det overtræk er meget ulige fordelt. Mens USA og nogle af oliestaterne i gennemsnit forbruger ca. ti gange deres andel af jordkloden, Danmark omkring fem, så bruger de fattigste og mindst udviklede samfund langt under hvad der statistisk set er til deres rådighed i gennemsnit per indbygger.

Denne globale udfordring er der forsøgt at tage hånd om i specielt fire af Verdensmålene: 2. stop sult, 10. mindre ulighed, 12. ansvarligt forbrug og produktion og 13. klimakrisen. Men verdens befolkning vokser frem mod 2050 til omkring 10 milliarder mennesker og den stigende økonomiske ulighed, sammenholdt med at stadig flere bliver bragt ud af fattigdommen, får forbruget af jordens ressourcer til at stige. Den konstatering at verdens befolkning voksede hurtigere end fødevareproduktionen, fik Malthus til for mere end 200 år siden at fremsætte et skrækscenarie om jordens undergang. En fantastisk teknologiudvikling har gjort det skrækscenarie til skamme og har fået teknologioptimisterne til at neddæmpe problemet. Men den stigende fødevareproduktion, har sammen med produktivitetsstigninger i alle sektorer, medført en voldsom udledning af drivhusgasser og medfølgende klimaforandringer, nedslidning af de livbærende økosystemer og landbrugsjorden, forurening af vandmiljøet, atmosfæren og landjorden. Kan det lade sig gøre at rette op på situationen?

Overgang til økologiske dyrkningsformer vil afhjælpe mange af problemerne, men ikke nødvendigvis klimaudfordringerne. Jorden skal dyrkes så den bidrager til at binde kvælstof i stedet for at udlede det. Animalsk produktion er voldsomt ressourcekrævende og skal nedbringes markant og vegetariske fødevarer fremmes. Det er et mindre problem at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer til verdens voksende befolkning end det er at sikre en ligelig fordeling. Det fordelingsproblem eksisterer mellem rige og fattige lande, mellem rige og fattige mennesker indenfor landene fra det nationale til det lokale niveau og helt ned til fordelingen indenfor familien.

Hvad skal der til: Verdensmålene må monitoreres og følges op med ikke blot at være moralsk, men også juridisk forpligtende. Oplysningskampagner må sammen med afgifter sikre en miljø- og klimavenlig produktion og forbrug, handelshindringer for de fattige landes eksport til de rige lande må fjernes samtidig med at man øger fødevareselskaber der bringer producenter og forbrugere tættere sammen, osv., osv.

Er det realistisk? Det spørgsmål tager vi en debat om på mødet.

tilbage til ↑ Mødeoversigten