Koalitionens fælles mål er at få mere fokus på det bærende princip i Verdensmålene – ingen må lades i stikken!
Globale Seniorer har tilsluttet sig den danske Leave No One Behind Koalition, og dermed det internationale Leave No One Behind Partnerskab. Koalitionen arbejder for, at der indhentes data om forholdene for de grupper, der er ladt i stikken. De mest udsattes forhold drukner tit i de nationale SDG-rapporters gennemsnit, og siger ikke noget om deres reelle vilkår og indsatsen for at ændre deres betingelser. Koalitionen vil sætte fokus på netop deres forhold og arbejde for, at de får en stemme og en øget indflydelse. På den måde vil indsatsen også skabe generel fremgang for Verdensmålene.