Hjemmesiden ønsker godt nyt år 2021 med et foto fra en af vores aktiviteter. På trods af Corona-pandemien har vi i årets løb afholdt flere spændende arrangementer – nogle virtuelle, andre som traditionelle møder med fysisk deltagelse. Vi har meget bevidst både fulgt anbefalingerne om at holde fysisk afstand og om at undgå social isolation.
2020 var et skrækkeligt år og er derfor let at sige farvel til. Præsidentvalget i USA og færdiggørelsen af en Covid-19 vaccine blev dog lyspunkter ved afslutningen af året, der bringer håb for 2021.
Globale Seniorer håber at magtskiftet vil betyde større opbakning til det internationale samfunds institutioner og til et mere samlet træk for en bæredygtig global udvikling. SDG parolen Leave No One Behind betyder blandt andet at alle mennesker, uanset alder, social status og placering på kloden får lige adgang til vaccinen.
Med de ønsker bliver der også i det ny år meget at tage fat på for Globale Seniorer.
>>> Se også Per Bo’s nytårshilsen til Globale Seniorers medlemmer
>>> Læs “2020 – Året der gik”, en registrering af årets aktiviteter