Et samlet opråb for Verdensmål #10 – mod ulighed i Danmark

Velkomst til en stuvende fuld bibliotekssal i Tingbjerg. Leyla fra Ungefællesskabet og Tim Whyte, generalsekretær i MS. Eget foto.

Ungefællesskabet sagde tak for fremmødet og sang: om Unge fra blokken, der vil tales til, og ikke om.
Mellemfolkeligt Samvirke lancerede torsdag den 23. januar i Tingbjerg deres rapport om ulighed i Danmark med bidrag fra 10 civilsamfunds organisationer, herunder 3F og FOA.
Rapportens tabeller og tekst var afløst af fire ‘vidner’ der med deres personlige historie fortalte om den ulighed og diskrimination som også i Danmark møder de mest udsatte mennesker. Vi ved det, men de havde selv oplevet det – og deri ligger en vigtig pointe. Tim Whyte gav tre råd videre til politikerne. Han bad regeringen leve op til deres ansvar med en handleplan, han opfordrede dem til at inddrage de berørte. Endelig efterlyste han stærke, nye indikatorer, der kan dokumentere, hvordan det faktisk går med uligheden i Danmark.
Jeres webmaster konstaterede tilfreds, at rapporten understreger, at FN’s Verdensmål er en samlet helhed.
– Alle mål skal med!