Verdens Bedste Morgen faldt i 2019 på fredag den 6. september. For 4. år i træk kampagnede Globale Seniorer for Verdensmålene. Verdens Bedste Nyheder havde som sædvanligt organiseret kampagnen, der i år have budskabet: Verden vågner til klimahandling.

Lavt, varmt lys over Valby station, hvor Jens Asger Hansen mønstrer fremmødte Globale Seniorer, der var glade for at få selskab af nye aktivister fra partiernes ungdomsorganisationer og fra DUF. Efter uddelingen konstaterede vi ved den traditionelle café evaluering, at flere og flere tager synligt godt imod gratisavisen med positive informationer om Verdensmålene og et lille stykke bæredygtigt chokolade – især de unge generationer.