Fredag den 12. april var der åbning af Globale Seniorers fotoudstilling om Verdensmålene – denne gang i Det Grønne Hus i Køge. Udstillingen blev åbnet af Niels Rolskov, formand for Køge Kommunes Klima- og Planudvalg, der med udstillingen åbner op for at modtage idéer fra borgere, virksomheder og foreninger til, hvordan Køge kan arbejde med verdensmålene.
Fra en af kommunens skoler deltog en klasse, som er i front med at organisere Køge skolernes deltagelse i klimastrejken – Fridays for Future. “Kender du Verdensmålene?” hedder fotoudstillingen. Flere og flere kommuner og unge gør!
Daws – jeg vil gerne vide tidspunkterne for hvornår jeres udstilling i Køge er åbent. Godt initiativ af jer – take care – svend
Glæder mig til at se udstillingen endnu en gang …….
Hej Svend og Anonymous,
Tak for opbakningen til udstillingen: FN’s Verdensmål kender du dem?
Desværre er Det grønne Hus’ informationer om åbningstider ikke helt tydelige. De skriver på hjemmesiden:
“Udstillingen vil være åben alle hverdage i Det Grønne Hus frem til d. 24. maj og markerer at Det Grønne Hus vil være åbent for flere arrangementer i fremtiden. TID: Næste gang: Mandag den 15. april 2019 kl. 12:00 – 15:00”
Jeg skal på mandag afklare spørgsmålet og give et nøjagtigt svar her på dette sted.
Venlig hilsen
Povl Anker, Webmaster