Hjemmesiden beskrev den 28. august at en tyrkisk kurder med eksil i Tyskland var blevet anholdt ved indrejse i Danmark. Vi frygtede at den danske anklagemyndighed var blevet misbrugt af Erdogan regimet til at at forfølge politiske modstandere og vi satte sammen med Helsinki Komiteen og Kurdisk Forum politisk fokus på sagen.
Den 1. august skriver Anklagemyndigheden, at Rigsadvokaten har besluttet at den tilbageholdte tyrkiske kurder ikke kan udleveres, men vil blive løsladt. Rigsadvokaten har desværre ikke ulejliget sig med en forklaring, men henviser til afgørelsen i en anden noget afvigende sag.
Vi vil fortsat gerne have en konkret forklaring. Vi vil gerne kunne udelukke muligheden for, at anklagemyndigheden ikke tidligt nok siger fra overfor Tyrkisk begærede arrestordre mod regimets politiske modstandere.
>>> Nyheden fra Anklagemyndigheden hjemmeside
>>> Se tidligere indlæg om sagen: “Løber Danmark Erdogans ærinder?”
Godt arbejde! Vi bør være årvågne og gennemsigtighed er at foretrække, men hvis gisninger om, at den tyrkiske efterretningstjenestes infiltration i Danmark, Tyskland og Frankrig viser sig at være sande, skal vi nok ikke forvente, at få begrundelser lagt til skue. Det vigtigste er, at danske myndigheder ikke udleverer kritikere og politiske modstandere af Erdogan-regeringen til fængsling og tortur.
Tak for din kommentar Maja,
er enig i at vi nok ikke får en forklaring på det konkrete forløb, som vi kan bruge til noget. Men jo flere der spørger i kor, jo større bliver presset på myndighederne!
hilsen Povl Anker Andersen, Webmaster