Fredag den 13. april vedtog Europarådet Københavner-erklæringen på en konference i København. Erklæringen markerer afslutningen af det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité. Globale Seniorer har i samme uge gennemført en studierejse til Frankfurt og Strasbourg. Målet i Strasbourg var at tage temperaturen på Europarådets indsats for menneskerettighederne og udviklingen af domme og praksis i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Henrik Døcker, der er blandt mediebranchens kyndigste menneskerets-eksperter, deltog sammen med 18 andre Globale Seniorer i studierejsen og hjemmesiden har benyttet lejligheden til at bede ham give en vurdering af Københavner-erklæringen, ”resultatet” af det danske formandskab.
Læs Henrik Døckers: Det var ikke let med denne menneskeret
Hjemmesiden vil i de næste uger bringe en række postkort fra studieturen, hvor deltagerne giver deres oplevelse af de forskellige institutioner og møder under turen.
Københavner-erklæringen
Luppen skal frem, hvis der skal findes nyt i erklæringen, skriver Henrik Døcker i sin kommentar