Irangruppen i Globale Seniorer inviterer til åbent medlemsmøde med titlen “Uden tvivl er tro farligt – fundamentalismens psykologi”. Titlen er hentet fra John Rosenstocks nye bog som han vil fortælle om på mødet.
Tirsdag d 27. februar kl 13:00 – 15:00
FIC, Svanevej 22, 2.sal mødelokalet
2400 København NV
Alle er velkomne, On-line tilmelding obligatorisk
John Rosenstock, tidligere udvælgelsesleder i Mellemfolkeligt Samvirke, vil være mange af jer bekendt. Han vil redegøre for lighederne mellem forskellige fundamentalistiske bevægelser på tværs af religioner og ideologier og komme ind på baggrunde for, at mennesker tiltrækkes af disse. Efterfølgende debat. John medbringer enkelte eksemplarer af bogen, der kan købes til 275 kr.