Hjemmesiden har modtaget denne beskrivelse af Irangruppens to dage lange busrejse gennem Irans store østlige højslette (ca. 1,5 km´s højde) med ørken og saltsumpe.
 
Fra Shiraz til Kerman og videre næste dag til Birjand. Højslettens navn er Kavir-i Lut.
 
 
Kære Globale Seniorer!
Tørt og støvet ad gode veje gennem sand- og stenørken. Udtørrede saltsøer, saltfremstilling. Bjergkæder langs og igennem ørkenplateauerne op til over 4 km´s højde, nogle stribet i rosa, beige og mørkrøde lag, og på den anden led furede af nedløbende vand.
Fåre- og gedeflokke. Enkelte kameler i det fjerne. Svævende gribbe.

Trods årelang katastrofal tørke alligevel mange dyrkede marker, afgrænsede. Irgrønne med lucerne, løg og andre grøntsager. Frugttræer citrus, mandel, granatæble, pistacie og figen. Safran-krokus.
Iranerne har lang tradition for effektiv udnyttelse af de sparsomme vandressourcer, når der er mulighed for at hente vand fra bjergene i gravede underjordiske kanaler og brønde, længste kanal er 88 km lang, og dybeste brønd er 180m. Nogle kanaler er flere tusinde år gamle.

Et sted gjorde vi holdt for at holde picnic på iransk vis. Stedet var en lille oaselandsby på kanten af bjergene, langt fra alt. Bussen kunne køre frem til landsbyen, men derfra var der kun stejle små stier rundt mellem de lerklinede huse, lukkede udadtil. Dadelpalmer, appelsin- og granatæbletræer og enkelte spirende grønsagsmarker. Brægede får rundt omkring fra deres indelukker. Kvinderne kiggede ud, men afviste at blive fotograferet. Børnene var først generte, men en lille flok kom og iagttog os fnisende, da vi spiste. Begrænset kommunikation. Vores frokostoverskud fik børnene.

Venlig hilsen
Finn Hansson og
Vibe Jakobsen
9. november 2017