Vindtårne i Yazd

Kære Globale Seniorer,

Yazd er en af de gamle ørkenbyer på Silkevejen, og en af de ældste byer i verden, ifølge UNESCO. Yazd’s charmerende gamle bydel er bygget af soltørrede sten og har små krogede gader, og ler tage med runde kupler og store firkantede “badgirs”, vindtårne, et ældgammelt luftkøling system med store firkantede ler tårne med mange sprækker, som fanger den mindste vind, så det køler nede i huset. En forudsætning for at leve i byen i det meget varme ørkenklima.

Byens vandmuseum viser en anden mere end 2000 år gammel teknologi til at overleve i ørkenen: qanat-systemet. Vand fra bjergene, eller dybe underjordiske kilder, ledes med svagt naturligt fald i gravede tunneller op til 70 km! Qanat-tunnellernes løb ses over jorden som masser af opkastet jord – lufthuller for graverne og mulig reparation. Det ligner lange rækker af muldvarpeskud i ørkenen. Selv om moderne kunstvanding og vandforsyning bliver mere almindelig, har qanat-systemet stadig stor betydning.

Interessant med disse ældgamle energi-billige teknologier. Værd at huske i forbindelse med de 17 verdensmål!

Fredagsmoskeen i Yazd, Jameh-moskeen, er en af de smukkeste moskeer i Iran med fantastiske mosaikker i turkis og blå farver (lapis lazuli).

Og Yazd er en af de byer, hvor zoroasterne stadig findes – ca. 5.000 ud af ca. 30.000 i Iran (mange er rejst ud af landet.) I byens ildtempel holdes den hellige ild, som har brændt siden år 450, vedlige. Vi så templet og de gamle “stilhedens tårne”, begravelses tårne på nogle høje uden for byen. Her lagde man de døde på taget, så gribbe kunne pille kødet af knoglerne. De gik endeligt af brug i 1960’erne.

Zoroastrismen (Zarathustras lære) er en af de ældste monoteistiske religioner – ældre end jødedommen. Den bekender sig til dualisme mellem det gode og onde, og lægger vægt på gode tanker, god tale og ​gode gerninger ​og opfatter jord, vand, ild og luft som hellige elementer, der ikke må forurenes.

En positiv og glad religion, som står noget i kontrast til shia islams fejring af helliges død og martyrdom, som vi oplever her i anden sørgemåned, som markerer drabet på Hussein, Muhammeds barnebarn.

Venlig hilsen
Ellen Buch-Hansen
​1. november 2017​