Besøg hos Persian Wildlife Foundation

NGO_2

Kære Globale Seniorer

Mandag 23. oktober landede 19 Globale Seniorer i Teheran som første destination på deres studierejse til Iran. Turens først studiebesøg gik til Persian Wild Life Foundation, en NGO, der arbejder med at redde truede dyrearter i Iran, først og fremmest de store rovdyr. Lige nu gælder kampen den iranske gepard som er specielt truet.

Abnous Sadeghi gav et veloplagt og informerende oplæg om deres arbejde og vilkår som NGO. Iran Wild Life Foundation modtager bevidst ikke støtte fra staten, men ønsker at stå økonomisk og politisk uafhængig af styret. Samtidig samarbejder de gerne med staten, hvor det giver mening. I mindst et tilfælde vi hørte om havde staten henvendt sig for at samarbejde og modtage faglig og organisatorisk støtte. I dette projekt blev Iran Wild Life bindeled mellem regering og lokalbefolkning, og fik både begrænset krybskytteriet og uddannet lokale rangere. En betragtelig indflydelse, baseret på støtte fra nyuddannede fra universiteter ude og hjemme, et stærkt internationalt netværk og donationer fra private virksomheder.

Debatten efter oplægget kom ikke til at handle om dyrebeskyttelse, men mere generelt om NGO’ers fremtid og muligheder for indflydelse. Det gav os stof til eftertanke i forhold til den aktuelle danske debat om NGO’ernes muligheder fremover, bl.a. set i lyset af de store ændringer i deres rammevilkår.

Venlig hilsen,
Povl Anker Andersen,
25. oktober 2017

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: