Asbjørn Andersen har skrevet til Globale Seniorers hjemmeside. Hans ærinde er, at påvirke den politiske debat – og meget gerne i en dialog med andre Globale Seniorer. Asbjørn giver selv sit bedste bud på, hvad der kunne være Danmarks mest effektive bidrag til verdensmålene.
>>> Læs Asbjørns bud: “Ekstrem fattigdom bør og kan afskaffes inden år 2030”
– Vedtagelse af de 17 verdensmål har for mig, ligesom for mange andre, været det mest positive der skete i 2015 på den politiske scene, skriver Asbjørn. Efterfølgende har en del kommuner og virksomheder været meget optaget af, hvordan de på lokalt plan kan bidrage til målenes opfyldelse. Derimod har folketing og regering været fodslæbende og er langt fra på højde med de lande som vi ofte sammenligner os med.
– Vi har mange forskelligartede erfaringer i globale seniorer, fortsætter Asbjørn. Så vi kunne måske komme med nogle bud på tiltag, som kunne inspirere vores politikere. Jeg giver her mit bud, men der er sikkert andre, der tilsvarende har endog bedre forslag. Hvis der er nogle som kunne være interesseret i at snakke lidt videre om, hvordan vi kan bidrage til den politiske debat, vil jeg meget gerne høre fra jer.
Læs Asbjørns bud og skriv gerne kommentar og måske kontaktoplysninger i kommentarfeltet under forslaget.