’Kender du Verdensmålene’ spurgte disse Globale Seniorer folk på den Røde Plads på Nørrebro, København:
– ’er det ikke noget med FN?’
En enkelt svarede klar ’ja’, og så tilføjede hun ’men jeg arbejder altså også i en NGO!’.
’Kender du FN’s verdensmål’ var spørgsmålet. Og svarene viser klart, at der er et meget stort behov for mere viden. Men også at der er en stor velvilje.
Et tilbud om en gratis appelsinjuice fik folk til at stoppe op, længe nok til af få gang i lille, uddybende snak. Med sig hjem fik de avisen fra Verdens Bedste Nyheder, med en præsentation af de 17 Verdensmål.
Globale Seniorers aktionsgruppe fik skarp konkurrence fra en anden gruppe på pladsen. De skiltede med ’Guds Bedste Nyheder’!
På denne skønne, solbeskinnede eftermiddag i september nåede vi dog hurtigt frem til, at vi alle må gøre fælles sag, for at sikre kloden til de kommende generationer.
Knud Arne Nielsen,
23. september 2016