Strømmen af flygtninge vil fortsætte

“Og allerede i dag er der et misforhold mellem antallet af flygtninge og de ressourcer, verdens nationer stiller til rådighed for dem”

Andreas Kamm 16.9.2015aDet var udgangspunktet for Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, da han tirsdag den 16. september talte på et medlemsmøde i Globale Seniorer. Peter Højslev Petersen overværede mødet og refererer her sit hovedindtryk af Andreas Kamms oplæg:

Andreas Kamm ser ikke, at der bliver færre flygtninge i mange år frem på grund af de mange langvarige konflikter i verden. Eksempler på langvarige konflikter, som har skabt og fortsat skaber flygtningestrømme, er desværre lette at finde: Syrien, Irak, Afghanistan, Libyen. Erfaringen er, at selv når en konflikt har fundet en løsning, og flygtningene kan vende tilbage, tager det lang tid, før hjælpebehovet forsvinder. Tommelfingerreglen er, at det tager lige så lang tid for et område at restituere sig efter en konflikt, som konfliktens varighed. Dansk Flygtningehjælp er således stadig på Balkan efter krigene, som startede i 1990’erne.

Løsning af konflikterne er langt fra en simpel sag. Måske løses konflikterne i f eks Syrien og Irak ikke ved at genoprette de 2 nationer, men ved opdelinger af dem som forbundsstater eller som adskilte stater. Konflikterne i det tidligere Jugoslavien blev ikke løst ved gendannelse af Jugoslavien.

Andreas Kamm er skuffet over, at flygtningesituationen i Europa ikke har fået EU til at finde fælles løsninger, men i stedet i vidt omfang har fået mange medlemsnationer til at forsøge sig med enegang “flugt fra fællesskabet”. Dels vil det ikke fungere, dels vil det undergrave en af EUs successer, nemlig de åbne indre grænser og den fælles ydre grænse – Schengen. EU har altså meget på spil, og det kan måske bidrage til at koncentrere EUs opmærksomhed om at etablere effektive fælles løsninger. Andreas Kamm er også overrasket over, at en så relativt lille flygtningestrøm – 1 0/00 af EUs befolkning? – i den grad kan ryste EU.

0830_syriske_flygtninge

Syriske flygtninge. Foto: UNHCR / G. Gubaeva

Skriv en kommentar eller relateret information

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: