Et historisk valgresultat
Globale Seniorer lægger på konferencen om Tyrkiet op til en debat om de perspektiver, der følger af det tyrkiske parlamentsvalg den 7. juni i år. Som noget helt afgørende lykkedes det for det nye parti HDP, Folkets Demokratiske Parti, at komme over spærregrænsen med en opbakning på omkring 13 pct. af stemmerne. Kurderne og en række mindretal får dermed for første gang en stemme i det tyrkiske parlament. Valgresultatet har betydning, langt ud over landets grænser. Det giver muligheder for en styrket demokratiske udvikling i Tyrkiet, muligheder for fremgang i fredsprocessen mellem Tyrkiet og kurderne og muligheden for ny retning i processen omkring Tyrkiets optagelse i EU.
Vi er spændt på, hvordan de politiske partier vil håndtere de nye muligheder og har inviteret repræsentanter for de tre største partier: Retfærdigheds og Udviklingspartiet, AKP; Det republikanske Folkeparti CHP samt Folkets Demokratiske Parti, HDP. De giver på konferencen deres bud på hvilken vej Tyrkiet skal vælge.
Vi håber rigtig mange har lyst til at deltage i konferencen!